saasaamanligemig

Chaufføren og drengen i bunken

2009-08-22T17:54:00.003+02:00

Ok, så begynder vi igen. Stille og roligt. I en lidt anden stil end sidst vi sås. Sidder i en kælder snart i den sidste måned af mit speciale, så lige med det første bliver det ikke den højeste opdateringsfrekvens, men efterhånden som den forventede arbejdsløshed sætter ind, kan det være tempoet hæves. Nu begynder vi som sagt i det små. Helt overvejende med noget jeg ikke selv skriver. I speciale arbejdet falder jeg i ny og næ over historier man kunne smide op.

Her er det et vidneudsagn fra Prosecutor v. Popovic et al. (Srebrenica). Vi kan kalde historien Chaufføren og drengen i bunken, fordi den handler om en chauffør og en dreng der kommer ud af en bunke.

"Q. All right. Now, I'd like you to continue, tell me what happened next. What happened after you saw these -- I don't remember the exact number you said, and it -- I don't expect you to remember the exact number. But after the prisoners were loaded on the truck, what happened next? What did you see?

A: I saw the people being put on the trucks. The truck started; and when it was on the road, a jeep started riding behind it. Inside there were soldiers with open doors, ready to intervene should somebody decide to jump off the truck. I was told to ride behind them until we reached a certain place where I was supposed to unload the rest of the juices andfood that I had my van. So we arrived up there; the truck stopped. The police and soldiers - I don't know - had more of a fierce attitude as they were ordering them to get off. This is where the main asphalt road is for Krizanovici [phoen] and Kitovnice villages. The truck stopped there and they were getting off the truck, and it's more towards the road leading toward the railroad. They -- they marched them next to a heap of corpses, and it was then that I realised that it wasn't actually an exchange, that it was something horrible.

They lined them up there. A group of soldiers, men, four, five, six of them, stood there. The others stood; and when they were given on order to shoot, they shot and the others fell; and then they took out several groups - I don't know. One, two, three groups - and then they were done with them there. Shall I continue?

Q. Please do.

A. And then in my mind something terrible, something unheard of happened. Something that I have not been able to forget until this day, and will never forget. I developed diabetes after this, just because of thinking of what a man can do to another man. This is where these people were shot to death.

When giving my statement, no matter how many times you watch atrocities on -- in various movies, documentaries, and so on, no matter how many horrible books you read, books that make you cry over somebody else's fate, let me tell you it's nothing compared to what one can experience oneself, as I did there.

I developed diabetes after that.

In that heap, in that pile of dead bodies, who did not resemble people any longer, this was just a pile of flesh in bits, and then a human being emerged. I say a human being, but it was actually a boy of some five to six years. It is unbelievable. Unbelievable. A human being came out and started moving towards the path, the path where men with automatic rifles stood doing their job.

And this child was walking towards them.

All of those soldiers and policemen there, these people who had no trouble shooting -- I shouldn't judge them because I don't know about their situation. Perhaps they did it because of the order they received and perhaps they did it because of their nature. There are all kinds of people, and some of them may have done it gladly. Some probably did it because they had to.

And then all of a sudden they lowered their rifles and all of them, to the last one, just froze. And it was just a child there. Had it been a person of 70 or 80 years old, it would have been horrible, let alone an innocent, sweet child.

And the child was covered in bits of bowel tissue of other people. Later on in the hospital in Zvornik, the doctor showed me, he said, "Sir, this stinks." And back at the time I didn't feel the stench. I didn't even feel it as I was driving the child. I only felt it afterwards, after everything had happened.

This gentleman -- I apologise, I used the word gentleman. This officer, I think he was lieutenant-colonel. I'm sure he was lieutenant-colonel or colonel at the most. I cannot get up here, although I would like to illustrate this to you. I would like to give you a descriptive impression. And he was like the most arrogant person who
turned to the men, the soldiers, and said, "What are you waiting for? Just finish him off." And then these very men who had no trouble killing people earlier, said to him, "Sir, you have a pistol yourself, so why don't you finish him off. Go ahead, because we can't do that."

All of them who were there were simply speechless; then the officer said, "Take the child, put him on the truck, and take him down there; and then bring him here with the next batch and then he'll be finished off."

I was there. I was completely powerless. I was an outsider there, a logistics person, and I was there with a job just to keep quiet. I had nothing to do with what was happening there. They were executing people, and my job was just to bring in supplies; and then they took the child, not the men who were finishing off the people, no. The others took the child by the hand. Yes. And as the child was emerging out of the pile of those who had been executed, he was saying, "Baba," this is how they call father. He was saying, "Baba, where are you?" The child was in shock.

They took him to the truck. The child, knowing that he had been on that truck earlier, started convulsing. He was shaking and saying, "No, no. I'm not going to do it." Then I intervened in order to assist everybody, including the child. And I told them, "Listen, I'll turn the lights on in my van, and I will put the music on so that I can divert his attention from all of this that's happening. I'll turn the radio on," because I wanted the child to come to his senses. He was completely lost he didn't know what was happening and who he was. I said, "I will try to take him wherever you want me to take him." So I came into the van and I put the light on, because -- and it helped the child because to him everything was just pure darkness. And I put the radio on, the local radio station, with the music that was familiar to him, and I did this to allow him to recover, to come back to his senses. I said to him, "Come here, come here, come to me." I said, "Look. I have light on, music on."

All of a sudden he took me by the hand and came to me.

I don't want any one of you to experience that. I used to be a strong man. I used to be a firm man. That was my reputation. But I wouldn't wish this upon anyone to experience this -- the grip, the grip of him on my hand, and I was amazed at his strength. The strength of this child.

And then I -- I got into the car, I -- I left him alone for a second, just because I had to turn the car on, and I put the music on, and then we went back with the rest - you know who the rest were - so that the next batch could be finished off.

From this place, which is called Orac, there is a water source there, water fountain, known as Orac. I drove to the elementary school, to the gym. And as I was driving down there, I knew that I should not leave him there. I knew that I could not leave him there. Since I had completed my task, I distributed the food and other supplies. And I was supposed to leave the child there but I couldn't do that, and I thought maybe I should drive to the barracks in Karakaj, the Standard barracks.

There was a health centre for lightly wounded soldiers or somebody who had flu, you know, who were lightly ill. At first I thought I should leave him there in the health centre. As I was driving to Karakaj, I was thinking to myself, and I was thinking, "What if I leave him there at the military facility. I need to explain to everyone how I came across this child." And I didn't dare tell people about the situation. I didn't even dare tell my friends about what had happened at that site.

So I decided to go to Zvornik instead, to put him in the hospital. I knew he would be registered there, and once he was registered then there was no chance for anything else. I was aware of what I was doing. I knew that I was even perhaps risking my own life; because if that man was ready to kill a huge amount of people, then he would certainly be ready to kill. "God forbid, God forbid," I said. I can't continue.

JUDGE AGIUS: Mr. Zivanovic, I saw you rising earlier on. Is it the transcript?

MR. ZIVANOVIC: [Interpretation] Thank you, Your Honours. In the transcript something was omitted, something that the witness said; namely, that it was evening and that it was dusk.

THE WITNESS: [Interpretation] Yes.

MR. ZIVANOVIC: [Interpretation] That wasn't translated. Page 36, 19 line 14."

(hentet fra transcriptionen fra retssagen, her (scroll ned til side 7579), mere info kan findes her, overskuelig info her (.pdf)

Roskilde 2007

2007-06-29T13:06:00.000+02:00

Roskilde venter om hjørnet, lige om hjørnet, og sammen med Roskilde er igen i år kommet de store mørke skyer. Jeg hader regn på Roskilde. Det gør ALTING så ufatteligt besværligt. Det bliver besværligt at gå, det er besværligt at sætte sig, det er besværligt at komme ind i sit telt, besværligt at komme ud, besværligt at falde om kuld og besværligt at rejse sig når først man er faldet.

Men det skal også siges om regnårene, at de bliver de legendariske år. Roskilde 91 var en klassiker og vist her smatten opstod, det var tiden inden træflis. Roskilde 97 var mit første regnår, og det var sgu mudret, men ældre mere erfarne folk kunne jo så fortælle, at det ikke var noget i forhold til 91, hvor regnen var så tæt at man kunne svømme i den og at hele bands forsvandt og først blev fundet i mudderet efter festivalen. Men 1997 var stadig noget særligt, og jeg er glad for, at jeg var der. Også fordi jeg var noget så forelsket i den sødeste pige med lyst strithår, vi sad på et bræt onsdag i regnvejr og kyssede noget så forsigtigt. Senere brugte vi en del tid i på at kysse i hendes telt. Det var henrivende. Jeg er dog ikke helt sikker på at hendes teltpartner fandt ung kærlighed i Roskidles mudder helt så smuk og henrivende som vi gjorde.

Det andet fede ved at være der i 1997 var, at det gav mulighed for gå rundt på Roskilde 2004 og sige til de unge, at de burde få armene ud fra kroppe og holde op med at sidde og snøfte i mudderet for i forhold til 97, var det her sgu en solferie på Mallorca.

I år kunne godt ligne sådan et legendarisk år. Vejrudsigten for Roskilde ser lige nu sådan her ud:

Og man må jo desværre sige, at DMI er bedre end sit rygte, selvom 63% sandsynlighed for regn torsdag jo ikke er en garanti for regn, og selvom man lægger de 18% sandsynlighed for byger oveni, så er der stadig 19% chance for noget andet... og det er jo også noget.

Men tilbage til festivalen og mig. Det er vist min 12. festival i år, og jeg er spændt som et lille barn. For kun anden gang siden 1999 skal jeg ikke arbejde under selve festivalen, og for føste gang siden 1998 skal jeg ikke være i køkkenet i den uforlignelige Badeklub.

Så i år står den på musik, rusmidler, musik, flere rusmidler, mad, musik og rusmidler og altså mudder. Jeg kan nærmest ikke overskue, hvad jeg skal gøre af mig selv de fire dage, de er helt frie, jeg står ikke i et køkken, sidder ikke i en sauna og sveder eller i en kølecontainer og gør lageret op, jeg er fri som den mest musikglade lille berusede fugl i verden. Og jeg skal til koncert.

Programmet er jo sit sædvanlige uoverskuelige selv, men Roskildes hjemmeside har den fine feature, at man kan krydse af og lave sit eget personlige program, det har jeg gjort, og det ser sådan her ud:

Mandag 2. juli
FOREST AND CRISPIAN - Pavilion Junior

Tirsdag 3. juli 2007
SORT STUE MED PIRATKOR - Pavilion Junior
ANALOGIK - Pavilion Junior

Onsdag 4. juli
DETEKTIVBYRÅN - Pavilion Junior

Torsdag 5. juli 2007
17:30 BOOTY COLOGNE - Cosmopol
18:00 ARCADE FIRE - Arena
19:30 LCD SOUNDSYSTEM - Odeon
20:00 TALIB KWELI AND JEAN GRAE - Cosmopol
20:00 MATMOS - Astoria
20:00 MIKKEL METAL - Lounge
22:00 BJÖRK - Orange
22:00 NOSTALGIA 77 OCTET - Astoria

Fredag 6. juli 2007
13:00 CAMERA OBSCURA - Pavilion
14:45 MURDER - Astoria
17:00 TROST - Astoria
17:00 X-ALFONSO - Cosmopol
19:15 CARION/SVIN: BLOWBEAT - Astoria
19:30 BEASTIE BOYS - Orange
21:00 DIZZEE RASCAL - Cosmopol
21:00 TRENTEMØLLER - Arena
22:00 CSS - Odeon
22:30 JUNKYARD PRODUCTIONS - Cosmopol
00:00 ANTHONY B - Cosmopol
01:00 LEE SCRATCH PERRY & ADRIAN SHERWOOD - Cosmopol
02:30 DJUMA SOUNDSYSTEM - Astoria
03:00 QUIT YOUR DAYJOB - Pavilion

Lørdag 7. juli 2007
12:30 BAND ANE - Astoria
14:00 AGF - Astoria
14:30 THE NATIONAL - Odeon
17:00 THOMAS DYBDAHL - Arena
18:00 DARKO RUNDEK & CARGO ORKESTAR - Pavilion
18:30 THE FLAMING LIPS - Orange
19:00 CLIPSE - Cosmopol
20:30 NORTEC COLLECTIVE - Cosmopol
21:30 A HAWK AND A HACKSAW - Astoria
22:30 BONDE DO ROLE - Cosmopol
23:45 BURAKA SOM SISTEMA - Cosmopol
00:00 FANFARE CIOCARLIA - Astoria
01:00 RED HOT CHILI PEPPERS - Orange
01:30 DJ CLICK - Astoria
02:00 KAL - Astoria
02:30 DIGITAL MYSTIKZ, LOEFAH & MC SGT POKES - Cosmopol
03:30 DJ CLICK - Astoria

Søndag 8. juli 2007
12:00 BLOOD SWEAT DRUM'N'BASS BIG BAND - Cosmopol
12:30 BADUN - Astoria
13:00 THE LIONHEART BROTHERS - Pavilion
13:00 PIXEL - Lounge
14:00 SUSPEKT - Cosmopol
14:30 BEIRUT - Astoria
15:00 ALPHA BLONDY - Orange
16:00 SEUN KUTI & EGYPT ’80 - Cosmopol
18:30 TUNNG - Astoria
20:15 LAURENT GARNIER - Odeon
20:45 DATAROCK - Arena
00:00 KENNETH BAGER feat. JULEE CRUISE - Arena
02:00 JUSTICE - Arena

Opsummerende så er der en del elektronisk, en del hiphop, ret meget "verdensmusik", et lille drys rock og så tilsat en knivspids klassiske Roskilde koncerter, dem der man gerne vil se/høre fordi det lyder ualmindeligt sært og festivalagtigt.

Og indimellem skal man jo også nå at hænge ud, både her og der, og lige blande sig lidt i køkkenet i Badeklubben, bruge et par timer på at hakke, snitte, koge, stege og sælge mad, bare fordi det er sjovt. Og sauna skal man nå, og endeligt ikke glemme at passe sin brandert. Og for alt i verden huske bare at drysse rundt til koncerter man ikke vidste man ville gå til. Og falde i snak. Og falde i mudder. Og stå i kø til toilettet. Og spise så man har noget at gå på toilettet med.

Uj det bliver godt. Og jeg håber jeg ser dig Du kan finde mig til en af overnnævnte koncerter, sevom jeg ikke vil garantere at være til dem alle.

Hav det bedst du søde

Verdens journalister går amok

2007-06-26T23:16:00.000+02:00

På forsiden af Politiken.dk kunne man i dag læse den her manchet:

"Mange steder på jorden viser vejret sig fra sin værste side. Men mediernes fokus på vejret er mere ekstremt end vejret selv, mener DMI."

Overskriften var den usædvanligt passende

"Verdens vejr går amok"

Jeg elsker altså journalister nogle gange.

Alt det bedste
Frederik

Kulturmøde. LIVE!

2007-06-23T14:12:00.000+02:00

Oven på succesen med Speak the Hungarian Rapper - og for at bidrage til festliggørelsen af din Skt Hans - er det denne blogs ydmyge fornøjelse at kunne præsentere vinderen af det bulgarske Idol, og sangen, der sikrede hende sejren.

Tag godt imod den henrivende Nevena Coneva og hendes fortryllende fortolkning af "I will allways love you".

Nu har jeg jo så hørt sangen et par gange og jeg må indrømme, at den er begyndt at vokse på mig. Nogen Speak er hun i hvert fald ikke, der er jo faktisk kvaliteter her, et eller andet sted. Jeg synes måske bare ikke de stille stykker fungerer helt perfekt, og jeg er ikke sikker på, at jeg alene baseret på denne sang kan give en af brugerne på You Tube ret i, at hun er "the BEST EVER!" med caps lock og det hele.

Uanset hvad, så er de ret fascinerende de her kulturmøder - i Speaks tilfælde kulturharmonikasammenstød.

En stor tak til altid glimrende Belgrade 2.0, for at gøre mit liv en lille bitte smule rigere.

Kontakt Jord

2007-06-21T21:20:00.000+02:00

Jeg har købt nye sko i dag. De er rasende smarte, snørbåndene er i hvert fald røde og skoene er åbenbart lavet efter et koncept, de kalder "Contact Earth". Et lille stykke skrigorange pap siddende i de røde snørebånd kunne oplyse at

"Contact Earth is a system which allows the electrostatic energy accumulated throughout the day to discharge and at the same time allows you to be in contact with the earth energies."

Hvabehar!

Og det er ikke det halve af det, kassen de kom i kunne supplere med oplysningen, at

"Camper is not a shoe. Camper is the result of a dream."

Hvilket mindede mig om, at jeg i en længere årrække drømte ufatteligt kedelige drømme. Den så afgjort kedeligste, som det ikke er lykkes mig at glemme, handlede om, at jeg var i ISO og købte to frosne ænder på et ualmindeligt godt tilbud.

Det er faktisk ikke noget jeg finder på det her, de drømme bekymrede mig mere og i længere tid en mine værste mareridt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg skulle tolke dem, men lur mig om ikke det et eller andet sted handlede om sex.

Ny Politik og Mokka

2007-06-20T14:12:00.000+02:00

Jeg synes efterhånden, at vi har hørt nok om den politik som Ny Alliance ikke har, og jeg mener, at folk snart må indse, at i disse tider kan man ikke forvente, at et helt nyt parti har en såkaldt "politik". Hele ideen om, at partier opstår omkring en politik er gammeldags og antikveret. Ny Alliance er netop ny og dermed ikke gammeldags, og her er man startet med det vigtige nemlig personerne, så har man fået det næstvigtiste nemlig opmærksomhed, så kom det tredjevigtigste nemlig økonomisk støtte - eller ørhm jeg mener medlemmerne - og så lidt senere kommer politikken... måske... eller nu er der måske rod i kronologien og prioriteterne, det allervigtigste må være stemmerne og dem ved jeg ikke, hvornår kommer, nok før politikken... eller nej det er også forkert - det aller aller vigtiste må være magten eller indflydelsen eller nej, det lyder for holdningsbaseret, lad os sige ministerposterne(og bilerne), det kommer til sidst eller i hvert fald efter stemmerne eller dvs jeg tror politikken nok kommer til sidst og ministerposterne(og bilerne) først.

Eller ok, jeg har vist ikke helt styr på mit skema over Ny Politik, men pointen her er i hvert fald, at politik ikke er særligt vigtigt i politik nutildags, og hvis man ikke har forstået det, så skulle man måske nok lade være med at blande sig for meget i snakken og i stedet lige forsøge at komme i øjenhøjde med tiden.

Man er lidt en anakronisme i sin egen tid, hvis man tror, at partier opstår, fordi folk mener noget om noget. Dybtfølte holdninger til samfundet og ønsker om at påvirke samme i en bestemt retning er SÅ meget sidste årtusinde, og man afslører virkligt sig selv ved at stå og råbe på politik og holdninger - for guds skyld folkens, det er Ny Politik det her, her hører politik og holdninger ikke hjemme.

Derfor ser jeg heller ikke den store fare for Ny Alliance ved årsmødet. Man kunne jo ellers frygte, at medlemmer og politikere ville løbe skrigende væk, når de opdagede, hvad de andre mente - men her glemmer man, at det er Ny Politik, Nye Politikere og Nye Medlemmer og jeg tror slet ikke, at nogen af dem mener noget så meget, at det kan få hverken dem selv eller andre til at overhovedet bevæge sig og da slet ikke til at løbe skrigende i nogensomhelst retning.

Når det er sagt, så skal det også siges, at jeg mener, at der er nogle spørgsmål som Ny Alliance er nødt til at svare på snarest. Ved vi f.eks hvilken kaffe man drikker i det parti? Og drikker man overhovedet kaffe?

Kan vi virkeligt vente til årsmødet med at få det afklaret. Og ja jeg kan godt se, at det er et spørgsmål af en sådan vigtighed for partiets profil, at der kan argumenteres for, at det ikke er noget partitoppen kan beslutte hen over hovedet på medlemmerne, men på den anden side, hvordan kan man overhovedet melde sig ind i det parti uden at have fået svar på det spørgsmål?

Så kom i gang kendte politikere; få lavet den fokus gruppe, indkaldt de eksperter og få sat Gallup i sving, så I kan finde ud af hvilken kaffe I drikker.

Jeg tænker lidt Café Au Lait, som forekommer mig at være en god kompromiskaffe, lidt Café Latte - men stadig noget andet. På den anden side er det ikke nogen særligt ny kaffe og så kan det også indvendes, at den faktisk smager af noget, og det kan jo få folk til ikke at kunne lide den.

Alt det bedste
Frederik

Parkeringsbøder - glemte historier fra Budapest

2007-06-19T11:57:00.000+02:00

Under sommerrengøring i bloggens administrative dyb, nede under den pæne men ikke særligt læsevenlige overflade du sidder og kigger på lige nu, faldt jeg over en lille håndfuld fortællinger fra tiden i Budapest. Ved ikke hvorfor jeg aldrig smed dem på bloggen, muligvis fordi de ikke havde noget at byde på, men hvis det var et princip jeg levede efter ville denne blog vist tilgengæld ikke have noget at leve af. Så nu lever den i stedet med ligegyldighederne og hermed indledes altså en lille serie af sandfærdige fortællinger fra livet som ung diplomat, som altså nu er blevet fundet frem og skrevet færdige, i en stilfærdig erkendelse af, at jeg toppede for nu længe siden i denne blogs barndom. Og ja, jeg mener godt man kan sammenligne det med Brian Wilson og Smile.

Og her kommer så en historie om diplomater og parkeringsbøder.

Diplomater snakker overraskende meget om parkeringsbøder. Overraskende fordi de i modsætning til os andre ikke behøver at betale dem og derfor egentligt ikke behøver at forholde sig til dem. Men på den anden side, så er det måske netop fordi, de ikke behøver at betale, at de snakker. Betaling af parkeringsbøden bliver jo til et rent etisk spørgsmål, som kræver dybe overvejelser. Alternativt er det bare et udtryk for, at der er noget man aldrig holder op med at trippe over uanset, hvor gammel og garvet en diplomat man bliver. Samlingen af ubetalte parkeringsbøder er - sammen med det fancy pas - på mange måder det mest håndgribelige udtryk for, at diplomater er noget andet og mere end almindelige dødelige mennesker og bilister.

Hvad end årsagen er, så snakker de i hvert fald ualmindeligt meget om parkeringsbøder. Og den mest besynderlige samtale jeg overhørte om emnet i min tid i Budapest, involverede den hollandske landbrugsattache Ruuuuuud, som de allermest opmærksomme og trofaste læsere vil kunne huske fra en tidligere post.

Ruuuuuuud kunne fortælle, at tricket var at parkere oppe på fortovet eller i midterrabatten. En parkering her var godt nok ulovlig, men var ikke en sag for ihærdige parkeringsvagter, men for politiet, der aldrig brugte tid på at dele parkeringsbøder ud (der er vist ikke nogen, der ved hvad politiet faktisk laver, udover naturligvis at gennemtæve demonstranter) hvormed den snedige Ruuuuuuud kunne undgå at få en bøde han ikke behøvede at betale alligevel. Det lykkedes mig aldrig, at se pointen i at gå gennem alverdens ulovlige krumspring blot for at undgå en parkeringsbøde, som man jo alligevel ikke betaler. Pointen er jo, at det er et etisk spørgsmål, ikke et økonomisk - hvilket gør det helt håbløst at parkere om muligt mere ulovligt for ikke at få bøden. Men så igen Ruuuds veje er uransagelige, og han er jo et entusiastisk menneske, der ikke er bange for at gøre livet besværligt for sig selv.

Min introduktion til diplomatparkeringsbødens fascinerende verden kom ganske tidligt i mit ophold i Budapest. Jeg skulle til min første briefing i Landbrugsministeriet sammen med Statskonsulenten. Vi kørte i hans store behagelige 4hjulstrækker, og Statskonsulenten, der ellers er en meget opmærksom mand, må have haft tankerne på briefingen(eller en særligt god rødvin han ville drikke senere), det lykkedes ham i hvert fald at overse den koloenormt store billetautomat en lille halv meter fra bilen. De lokale parkeringsvagter var ikke sådan at distrahere denne dag, så da vi vendte tilbage til bilen efter det første af mange ufatteligt kedelige møder om Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik, sad der en ualmindeligt stor og knaldrød plastickuvert under vinduesviskeren. Statskonsulenten er en handlingens mand, og han begyndte resolut at lede efter en skraldespand, hvorefter han under turen hjem til ambassaden i den nu bødefri bil kunne fortælle om dengang, han forlod Paris efter 6 års udstationering og efterlod en pose med - hvad han anslog til at være - 200 ubetalte parkeringsbøder (det er så lidt mere end en hver anden uge). Det havde han bestemt ikke tænkt sig at gentage, så nu havde han altså det princip at smide bøderne ud med det samme.

Ambassadøren var anderledes moralsk indstillet end Statskonsulenten. det var i hans øjne altafgørende at en diplomat ikke misbrugte sine privilegier, og han insisterede derfor på altid at betale sine parkeringsbøder. Problemet havde da slet heller ikke samme omfang for ham, da han det meste af tiden havde Ambassadens chauffør Csaba til rådighed. Det var derfor blot blevet til en enkelt bøde i de tre år han hvade været udstationeret i Budapest, men trods alle gode intentioner og stålsatte principper, så glippede det denne ene gang. Som Ambassadøren kunne fortælle, så var historien den yderst uheldige, at han desværre ikke nåede at opdage den dybrøde plasticpakke i A4 format under vinduesviskeren inden han en varm sommerdag tændte for netop vinduesviskerne. Og inden han nåede at reagere havde selvsamme vinduesviskere med ikke meget mere end 2 til 3 måske 27 visk, fejet bøde og principper ud til siden.

Chauffør er dog ingen sikring mod parkeringsbøde. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Ambassaderåden lå i åben krig med ambassadens(det vil egentligt sige Ambassadørens) chauffør Csaba(udtales chopper). En dag da Csaba skulle køre for Ambassaderåden fik han ved et hændeligt uheld parkeret hendes bil lige præcist så ulovligt og forladt den lige præcis så længe, at en knaldrøde A4 kuvert ventede under viskeren da mødet var slut.

Statskonsulenten og Ambassadøren har begge svært ved at undertrykke en blanding af fnisen og undren, når de fortæller historien. Ikke fordi Csaba sørgede for, at hun fik en bøde (det er jo som sagt ikke normalt den store katastrofe for en diplomat, og det er desuden ikke ganske sikkert, at han gjorde det med vilje). Nej det bliver først bemærkelsesværdigt i det øjeblik hun orienterede Ambassadøren om bøden og forhørte sig om den officielle politik på området(her kan normalt høres en stille begyndende fnisen). Ambassadøren kunne fortælle, at officiel politik var, at den enkelte diplomat selv havde ansvaret for betaling af bøder(mere fnisen). Punchline i historien - der leder til højlydt latter HVER gang - er, at Ambassaderåden på en eller anden måde fik dette til at betyde, at hun rent faktisk skulle betale bøden, hvilket hun i hvert fald gjorde. Statskonsulenten bliver aldrig træt af den historie, som han mener er enestående i diplomatiet.

Ja det var det - en gammel, men sandfærdig historie fra Budapest. Muligvis skulle den aldrig have været på bloggen, men det kom den.

Kan du have det bedst

Grundlovsdagens absolutte politiske helt

2007-06-05T22:36:00.000+02:00

Hold da op et tempo her på bloggen, hele to poster i dag, men det er altså også en væskeægte nyhed det her, for mens Ny Alliances samling af glatte djøf'ere prøver at overbevise os om, at de har en ny og særligt god måde at føre politik på (det er så vidt jeg har forstået noget med ikke at sige så meget om alt det der politik-noget, det gør vist det hele mere fleksibelt OG ærligt("jeg kan umuligt have løjet, jeg har jo slet ikke sagt noget?"), så er der andre, der viser hvordan man ideelt set burde barbere den der politiske ged. Det er ganske overraskende for mig noget så obskurt som den konservative vælgerforening i Frederikssund og deres formand Steen Hejnfelt.

Jeg blev så glad da jeg læste om det i Politiken, for hvor er det rart, god stil og sådan det burde være, at man som formand for en konservativ vælgerforening vælger at invitere Asmaa Abdol(EL) til at holde tale ved foreningens Grundlovsarrangement - og så er hele hans attitude omkring det bare fed på sådan en idealistisk naiv måde (ok det lød SÅ smart ass på en meget "jeg er en bedrevidende gammel nedladende kyniker"-agtig måde det der).

Så jeg stjæler lige stort set hele Politikens snak om sagen, for jeg ved, at du ikke klikker på linket, og det ville være synd synes jeg. Når nu der er konservative, der gør noget godt og sympatisk så skal vi da læse historien, den skal da på forsiden, det er jo i den grad en "mand bider hund"-historie.

Fra Politiken 4/6 2007:

Steen Hejnfeldt(SH): Vi har inviteret hende, fordi hun er kommet med nogle kontroversielle synspunkter. Nu holder vi grundlovsmøde. Vi fejrer vores ytringsfrihed og vores ret til at være forskellige, og nu får vi så mulighed for at høre, hvad hun står for. Hvad mener hun egentlig om grundloven.

Pol: Hvad er din egen personlige holdning til Asmaa Abdol?

SH: Det virker da forkert, at hun ikke vil give hånd, og det virker forkert, at hun går med tørklæde. Men en ting er, hvad der bliver gengivet i pressens korte klip, noget andet er, hvad hun reelt står for, og det har hun så mulighed for at fortælle i dag. Hun får al den tid, hun vil.

Pol: Modsat sin partiformand Bendt Bendtsen, mener Steen Hejnfelt ikke, at Asmaa Abdol-Hamid er fundamentalist.

SH: Det tror jeg faktisk ikke, at hun er. Når jeg hører hende sige, at hun går ind for ligestilling i forbindelse med bøsser og lesbiske, så kan hun jo ikke samtidig gå ind for sharialovgivning. Men jeg kender ikke så meget til hende.

Pol: Men kan du godt give taletid til en person, som din egen partiformand Bendt Bendtsen kalder for en fundamentalist?

SH: Hvis Bendt siger, at hun er fundamentalist, så er det måske ikke så heldigt. Bendt kender hende nok bedre, end jeg gør. Men jeg er altså spændt på at høre, hvad hun har at sige i dag.

Det er bare så rigtigt det der Steen Hejnfelt(måske ikke lige det med Bendt(men igen han har jo ret, man må jo da forhåbenligt gå ud fra, at Bendt faktisk kender hende bedre end os andre siden han kan udtale sig sådan). Steen Hejnfelt tiltrods for din måske naive tillid til din partiformands integretitet, så er du hermed udnævnt til min konservative helt - og ja der var ikke særlig hård kamp om pladsen, men det går der ikke skår af din præstation af, det gør den faktisk kun endnu mere imponerende)

Og til dig læser, hvis du vil vide hvordan det gik med Asmaa, så læs her Hejnfelt er bare stadig helt cool, dagens absolutte politiske stjerne, hvis man spørger mig.

Alt det bedste
Frederik

Sverige kan altså noget

2007-06-05T20:17:00.000+02:00

Jeg har i efterhånden mange år været en erkendt svenskofil, og det er jeg bl.a. fordi Sverige er en lille bitte smule bedre til næsten alle ting. Og nej det skal faktisk IKKE handle om fodbold det her(måske en lillebitte smule). Og det skal heller ikke handle om ABBA, Volvo, TetraPak, Ace Of Base, Saab, Roxette, Björn Borg, Ingmar Stenmark, Bofors, Bergman, Lindgren, Kalles kaviar, ICA og andre kalssikere i den dansk svenske konkurrence. Det skal handle lidt om integration, og hvordan det nogle gange kan være svært at vide, hvad man skal mene. Og så om at Sverige er bedre - det er faktisk ved netop det faktum at vi starter.

Sverige er så gode til så mange ting, at de også bliver bedre til andre ting - vi kan kalde det nationalpræstationssynergieffekten. F.eks når svenskerne er lidt bedre til fodbold end os, så skyldes det bla., at svenskerne også er lidt bedre til krig end os, for havde det ikke lige været for Roskilde Freden, så havde vi nok været en hel del bedre til fodbold en de der svenskere. Man kan til en start bare nævne Frederik Ljungberg, Henrik "Henke" Larsson og Zlatan Ibrahimovic, som alle ikke bare er ualmindeligt dygtige fodboldspillere, men også er født i de tabte territorier og er derfor på det svenske landshold som en følge at svenske evner i krig. Se sådan noget kan man som historiker.

Og når man går den lange kontrafaktiske kæde igennem for at placere de spillerne på det danske landshold, så viser der sig flere ting som Sverige er bedre til. For det første, chancen er at hverken Henke (hvis far er en rigtig neger fra Kap Verde) og Zlatan (og den behøver man vist ikke at forklare) aldrig var blevet født i et dansk skåne. Og selv hvis det var lykkedes dem at blive født i et dansk skåne, så er det ikke helt urealistisk, at vi havde fået dem fremmedgjort nok til at spille for Kap Verde eller Bosnian, hvis ikke ligefrem for en terrorcelle - landsholdet havde de i hvert fald ikke spille for.

Men selvfølgeligt i Sverige. For de kan integration, og hvis du ikke tror mig. Så se det på det her billede:
Det er Jackie Arklöv det der. Han er svensk nazist og det synes jeg siger en del om svensk integration og tolerance. Det er jo ikke fordi, han ikke er blevet kriminel, for det er han - også i den grad. Jackie afsoner for tiden en livstidsdom i Kumla, hovedsageligt fordi han under flugt med sine nazivenner skød og dræbe to politifolk(med deres egne våben). Han er desuden også den hidtil eneste i moderne tid, som en svensk domstol har dømt for forbrydelser mod folkeretten(dvs krigsforbrydelser). Dem udførte han som 19årig lejesoldat på kroatisk side i krigen i Bosnien, hvor han ifølge dommen udøvede vold, vold med døden til følge, tortur, krænkelse af den personlige værdighed, plyndringer, frihedsberøvelser og - som rosinen i pølseenden - etnisk udrensning. Da fik den dom havde han i frovejen en livstidsdom for drabet på de to politibetjente, men svenskerne ville lige sætte retfærdighed i perspektiv og takserede førnævnte forbrydelser til 8(otte!) år...

Og så er han jo altså nazist- født i Kap Verde(sort far, hvid mor) bortadopteret til Sverige som tre-årig og nu altså hårdt kæmpende for Hvit Makt. Ikke sådan decideret en oplagt rollemodel. Men man kan da ikke komme helt uden om, at en neger-nazist ivrigt kæmpende for Hvit Makt på en eller anden måde er integration på et meget højt plan. Altså han er jo virkelig virkeligt blevet glad for det svenske samfund(hvis det bare ikke var for alle de udlændinge). Men der skal jo to til tango, og det heftige er jo ikke bare, at han gerne selv vil være nazi, men at nazi'erne også gerne vil have ham. Det er da - på en måske lidt syg måde - udtryk for en meget grundlæggende i tolerance i det svenske samfund.

Rygterne ville forresten vide, at han havde steriliseret sig selv, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Tilgengæld vil jeg gerne citerer min svenske ven Petters ynglings nazicitat "Hvis der fandtes et land som ikke tog imod udlændinge, så rejste jeg derhen..."

(hep petter, du må meget gerne give mig det ægte svenske citat)

Edit: Petter har leveret citat og det kan læses i kommentarboksen og som en særlig service for dig den dovne læser bringer vi dte også her

"Om det fanns ett land som inte tog imot invandrare, så skulle jag fannme flytta dit!"
- sagt af svensk nazi

Flere farvede huse, nu med bagside

2007-06-04T20:58:00.000+02:00

Vi fortsættter hvor vi slap i sidste uge med ikke bare billeder fra Georgien, men med billeder af georgiske huse, jaha hver dag er sgu en fest her på bloggen... om ikke andet så sørger temaet da for, at der om ikke andet er farver(selvom det så måske kun er i bogstavelig forstand)

Billederne er fra Tbilisi, nærmere bestemt fra den gamle by i Tbilisi. Bemærk hvordan husene er blevet bygget på bymuren. Jeg går ud fra at de var mest populære i fredstid, Utroligt svære at sælge under en belejring.

Om natten bliver hvert hus oplyst med matchende farvet spots, altsammen vældigt festligt, om ikke decideret smagfuldt - det giver lidt et indtryk af verdens aller ældste Las Vegas.

Og så over til pointen med posten, som er næste billede. Det er så vidt jeg husker taget umiddelbart bag det blå hus.

Så hvor jeg gerne vil give den gode Adam P Adam ret i at det hele ikke bare er tomme symboler, så kunne man frygte en hvis spirende kynisme overfor politiske tiltag og reformer. Hvis det er sådan det ser ud på bagsiden af forreste række efter en gennemgribende renovation, hvad skal vi så lægge i reformen af retsvæsenet eller politireformen?

Og her må jeg faktisk med det samme sige, at alt tyder på at politireformen er godt ment. Så vidt jeg kunne forstå, så fyrede de nærmest hele politistyrken, ansatte betydeligt færre end de havde fyret, der så tilgengæld fik hævet lønnen markant. Samtidigt begyndte Ombudsmanden at tage på uanmeldte besøg på politistationer, i fængsler og endda behandle klager over politiet. Hvilket har gjort at de rent faktsik opfører sig pænt nu, især i forhold til før, hvor ALLE anholdte ifølge Ombudsmanden fik bank - sådan lidt fordi, at det nu engang var det man gjorde med anholdte.

Nå men det var vist det herfra i dag.

Alt det bedste
Frederik

Skrumpen fra det Ydre Rum i Georgien

2007-05-29T21:28:00.000+02:00

Så bryder vi ugens tavshed med en håndfuld billeder, der som bekendt siger mere en 1000 ord, og derfor må kompensere for mange fraværende poster her på bloggen

Og så skulle jeg måske lige knytte et rigtigt ord eller to til lissom at fortælle mere præcist hvad det er de mere 5000 ord ovenfor siger. Billederne er fra Batumi, som ligger i det sydvestlige Georgien lige 20-30 kilometer nord for Tyrkiet. Enkelte opmærksomme læsere vil kunne huske billedet af mig i en helikopter, det er taget på vej hjem til Tbilisi fra Batumi.

Vi var der ikke så meget for de farvede huses skyld, de var mere en bonus, vi var der for at spise frokost med Georgiens præsident Mikheil Saakashvili. Som ser sådan cirka sådan her ud i modlys. Hele affæren var ganske bizar, vi blev fløjet for andres regning (hvem fandt vi aldrig ud af, muligvis lufthavnens, muligvis præsidenten, muligvis den lokale Hr Møller a.k.a Jan Bonde Nielsen, muligvis nogle andres) de 400 km til Batumi og tilbage igen. Vi blev kørt rundt i Batumi med den lokale Borgmester og Guvernør som guide i et par timer, i hvad der viste sig at være et forsøg på at holde os naturligt hen mens præsidenten spillede tennis. Da det endeligt var overstået blev vi kørt til en nybygget fancy restaurant, der hang ud over stranden og vandet, hvor vi skulle spise frokosten med præsidenten, der også ville begave os med nogle udvalgte ord. Hvorefter enkelte af os blev fløjet tilbage til Tbilisi i præsidentens helikopter pga plads problemer i flyet.

Og her må det lige være på sin plads med en afstikker til frokosten, som var glimrende og rigelig, men også mit personlige Waterloo, hvad angår det georgiske køkken og dets utallige mælkeprodukter. Det var såmænd ikke ostetallerkenen, der gjorde det, heller ikke de traditionelle ostebrød (der her mindede om en ostepizza med ekstra ost og uden det der tomatpjat). Ostelasangen var sådan set også fin, ligeledes var ostekræmmerhusene fyldt med ost også gode(bemærk venligst at ostekræmmerhuse ikke bare er fyldt med ost, selve kræmmerhuset er guddødme også lavet af ost). Det der gjorde, at nu var nok nok var tildels, at det var femte dag i træk, at vi var blevet trakteret med alt godt fra det georgiske yver, og tildels at den enkelte ret såmænd var fin og afstemt men at de tilsammen var lidt meget. Men det var såmænd bare det, der fyldte glasset. Den så berømte dråbe, der fik det hele til at flyde over var de smeltede osteklumper, serveret flydende rundt i en stor skål med smeltet smør. Vi taler mindst en liter smeltet smør per skål.

Nå men nok om mælkeprodukterne, frokosten var som sagt fin, præsidenten spiste med fingrene og alle var glade. Han holdt en endda meget lang tale, men præcis hvad han sagde står lidt hen i det uvisse, da akustikken ikke var den bedste, men det virkede som om, at han var vældig glad for Georgien, hvilket kan siges at være heldigt, nu når han er præsident i landet.

Og så tilbage til billederne. Husene er alle blevet malet efter Rose Revolutionen i 2003, og der skulle efter sigende ikke være gjort så skide meget ved det indvendige. Projektet er måske nok inspirerert af den unge dynamiske borgmester i Tirana, der malede byen ikke bare rød, men i alle regnbuens farver, i et forsøg på at muntre det hele lidt op. Og det kunne de jo nok have brug for i Albanien. Og også i Georgien, hvilke en senere håndfuld billeder vil vise, men det bliver en anden dag. Det er med andre ord symbol politik for fuld udblæsning, og det skal ikke som sådan forstås som en kritik, symboler er fine nok, branding er trods alt tidens melodi, og nogle af de her folk har måske fået lavet en ufatteligt dyr markedsundersøgelse, der viste, at folk i Vesten med penge hovedsageligt forbinder alt det gamle Sovjet med farven grå, og at det ikke virker hverken positivt, dynamisk eller ungt og omstillingsparat. Hvorfor de altså så har inviteret Skrumpen fra det Ydre Rums uægte søn forbi med malerpenselen.

Og det var vist det om billederne, vi slutter dog lige med nogle ekstra fra havnen i Batumi, der også var med på de farverige og omstillingsparate noder.

Og jeg ved godt der ikke rigtigt er nogen farver på det sidste billede, men tilgengæld er der et skib, der står på land, og det er ALTID er sjovt.

Hav det bedst
Frederik

Mangler en catchy overskrift, men selve posten er der ikke noget i vejen med

2007-05-23T15:42:00.000+02:00

Halløj Folkens

Så er det blevet tid til noget basal politik-lingo undervisning. Er du nogensinde støt på udtrykket "talking points", når du har læst om amerikansk politik, og har du nogensinde undret dig over, hvad der præcis menes med det, så vil alt være klarere for dig om få øjeblikke. Og klart nok det lyder måske ikke særligt sexet, det er måske ikke lige den indledning der holder dig fanget gennem endnu en fontæne af ord her på bloggen, men tro mig, det bliver ikke bare informativt, det bliver også sjovt og noget med patter.

Bare se den her video. Det er et sammenklip af taler fra republikanernes konvent i 2004, der foregik ikke ganske tilfældig i New York. Patterne kommer til sidst...

Klart nok, klart nok, jeg løj om patterne, men ikke om at det ville være sjovt hva? Meget apropos, så er jeg i gang med en interessant bog om Balkan, der med et social konstruktivistisk (det staves sgu da ikke sådan gør det, det ser jo helt åndssvagt ud) udgangspunkt, især handler om hvor effektiv en politisk diskurs bygget op om vold, trusler og sikkerhed er i munden på magteliter. Jeg skriver måske lidt om bogen senere for den er som sagt ganske interessant, og har også tankevækkende betragtninger om den i det liberale pluralistiske demokrati iboende spænding mellem den ideologiske fejring og dyrkelse af individet og det praktiske behov for at homogenisere det politiske rum (ok det kan godt være jeg ikke skriver om det, men fik da lige hævet lixtallet en lille bitte smule der hva?)

Men inden alt det måske, måske ikke sker, kan du her se en 45 sekunders opsummering af de republikanske præsidentkandidaters nylige debat på Fox

Og kan du så ellers have det godt, og husk at holde øje med de der politikere, de er slet ikke så dumme, som man skulle tro, de lader bare som om, fordi de ved, at vi bedst kan lide dem sådan(ok det er lidt løgn, der edderbrøleme mange dumme politikere i det danske Folketing).

Og forresten tak til Metabaronen i sin Metabunker for at pege på videon fra 2004

Nyt arkiv, nye links og gamle farvoritter

2007-05-22T10:48:00.000+02:00

Så er det igen blevet tid til at skrive lidt om bloggen, og ja jeg ved godt, at det måske er sådan lidt sørgeligt at oprette en blog, og så benytte den til hovedsageligt at skrive om netop den, men altså blogs er jo også mennesker på en måde og kan som sådan derfor også godt lide, når det handler mest om dem selv.

Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.

Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.

Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.

Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.

Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.

Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik

Hvad er dine tanker om solen?

2007-05-17T16:12:00.000+02:00

I et forsøg på at holde denne uges forrygende opdateringstempo her på bloggen, vil jeg såmænd bare lige fortælle, at jeg har læst, at Prokofiev havde en lille gul bog, som han kaldte Den Gule Bog. I den noterede han de svar som interessante mennesker han mødte gav ham på spørgsmålet: Hvad er dine tanker om solen?

Jeg havde nok svaret stor, gul og varm, men igen jeg var jo så nok heller aldrig blevet spurgt i første omgang. Jeg misunder, men nærer også en umiddelbar skepsis overfor folk, der til den slags spørgsmål sådan lige vupti kan slynge et tankevækkende, dybt og højst sandsynligt poetisk svar ud af ærmet.

Ja det var vist bare det.

Alt det bedste
f

Der blogges igen

2007-05-16T14:50:00.000+02:00

Ja det er sandt, der blogges lystigt ude i de små hjem, og det er måske for tidligt at afskrive bloggen helt som medie, selvom den nødvendigvis må forsvinde sammen med hele den her internetdille før eller siden. Vi er vist mange, der inderst inde ved, at telefaxen er vejen frem. Men netop nu er telefaxen vel i det man kan beskrive, som lidt af en bølgedal, og imens blogger folket altså lystigt og ubekymret videre.

Hvilket jeg jo f.eks beviser med den her post, for ja, jeg er oså en del af folket, og jeg blogger lystigt, i hverfald i forgårs og i dag. Og så kan du sige, at den her post ikke handler om noget, og det kan der måske være noget om, men det er jo netop det fine ved det, at blogge om ingenting, er jo også(i den grad) at blogge. Men heldigvis er der folk, der blogger om andet end ingenting, f.eks er der ham min bror, som er en meget fremme i skoene byplanlægger nu til dags, og han er såmænd kommet i gang med at blogge igen, se bare her. Jeg mener det, tryk på linket, lige her, det er et besøg være, han er både velskrivende, velobserverende og nærmest en smule poetisk. Nyd det så længe det varer, i mellemtiden tager denne blog imod væddemål på præcis, hvor længe det bliver(muligvis ikke særligt længe, har netop konstateret, at det faktisk er en uge siden han sidst opdaterede, men jeg tror dog, at det er for tidligt at afskrive ham i denne omgang).

Alt det bedste
Frederik

Fødselsdag, tåregas og helikopter

2007-05-14T14:16:00.000+02:00

Ok så har Petter i en kommentar til forrige post ladet bomben springe, jeg har fødselsdag i dag, såøøøøøh det tænkte jeg lige jeg ville skrive den første post i 2(to) måneder om. Og det er så hermed gjort...

Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.

En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.

På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.

På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.

Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.

Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.

Og den ser sådan her ud:

Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.

Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.

Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:

Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.

Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:

Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.

Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:

Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.

Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.

Nyt om TV og politiheste

2007-03-11T14:26:00.000+01:00

En af de mest triste blogs jeg er faldet over i min tid som bloglæser, var en blog skrevet af en ung amerikaner. Bloggen handlede om hvad han havde set i tv, for som hans profil kunne fortælle, så var fjernsyn hans helt store interesse. Der var nye poster på bloggen stort set hver dag, og nogle dage var der flere poster. De fleste af dem var lange og grundige. Den mængde af tid en sådan blog kræver må være enorm og det slog mig som et af de mest ekstreme udtryk for de elektroniske mediers overtagelse af det moderne menneskes tid og liv, på sådan en sørgelig bebumset og bleg måde.

Når jeg nævner den blog, så er det fordi den post du nu læser også skal handle om et fjernsynsprogram jeg har set. Jeg har ikke selv fjernsyn og måske derfor virker det ekstra hypnotiserende på mig når jeg er i rum med et tændt et af slagsen. I går så jeg så et program på Animal Planet, som jeg simpelthen er nødt til at skrive om. Ikke alene uhyre informativt, men brand aktuelt i denne for hvor by så alvorlige tid.

Programmet handlede nemlig om dyr i politiet, dvs først og fremmest om politiheste og hunde. Nu har jeg aldrig interesseret mig vanvittigt meget for heste, min kusine gjorde og mange af pigerne i folkeskolen legede hest, og kunne bruge et helt frikvarter på at bevæge sig rundt i skolegården i et helt særligt løb, der garanteret mindede om gallop eller trav og der jublet og klappet anerkendende hver gang Ivanhoe eller Black Pearl succesfuldt havde båret Loise F eller Marie P over et kosteskaft placeret på to mælkekasser. Og det er meget muligt at de piger ikke havde lært noget af programmet, at det hele havde været gammel hat for dem, men for mig var der meget nyt.

Programmet tog den lange vej helt tilbage fra den ældste manual om træning af heste til krigsbrug skrevet af en hvis Kikkuli, der skrev sin manual i 1350 før vor tid. Hefra gik det slag i slag op gennem historien, med fokus på træningsmetoder og avlsarbejde. Det meget lange avlsarbejde som i en hvis forstand har foregået siden Kikkulie har resulteret i nogle meget særlige heste. Og politihestens særlige kvaliteter er en konsekvens heraf. Og det var her programmet kom med den for mig mest overraskende oplysning. For ikke alene er politihesten noget særligt rent mentalt, men anatomisk set er den faktisk fuldstændig unik. Det lange avlarbejde har ikke bare medført et specielt temperament i hesten, men også medført at politihesten ikke blot er den eneste hest, men så vidt vides, også det eneste dyr, der har røvhullet siddende på ryggen...

HARH HARH!!! Det var en vittighed, det var slet ikke noget jeg havde set i fjernsynet, det var bare noget jeg fandt på, min eneste subversive vittighed faktisk, og jeg har næsten selv fundet på den, eller i hvert fald udviklet meget.

Til Gudstjeneste i Faderhuset!

2007-03-06T14:14:00.000+01:00

En gruppe fra RUC skriver projekt om kristen fundamentalisme, og var i den andledning til Gudstjeneste i Faderhuset i søndags. Det ene gruppemedlem Jeppe Kabell har på sin blog postet et referat fra mødet. Det er interessant læsning, og igen som en service for den dovne læser, bringer jeg lige nogle højdepunkter fra referatet.

Fra Jeppe Kabells blog:

"Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.

“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Ja ok, det var så ikke så meget et udpluk som et langt højdepunkt, men referatet er et langt højdepunkt, vanvid fra ende til anden og der er vel ikke så meget at tilføje. For nu er bruge en pleonasme, så er kvinden jo både kristen og gal, og det vidste vi vel godt på forhånd.

Og nu venter vi bare på folk der påpeger, at hvis man er så vild med mangfoldighed som Ungerns brugere og støtter påstår de er, så må man da være jublende lykkelig og glad for i den grad at få et anderledes bud på verden af i dag, for ellers er man bare MEGA dobbeltmoralsk og det er også bare SÅ typisk venstrefløjen og alle de andre politisk korrekte at være SÅ hykleriske, på den ene side at ville have mangfoldighed og på den anden side ikke at kunne lide Ruth Evens.

Og ja det er knivskarpt set der, rigtig fint, god pointe, der fik du rigtig nok skovlen under os. Men glæde ved mangfoldighed er jo ikke en glæde ved psykopater på tidsrejse, der vil bekæmpe homoseksualitet, fri abort og satanisk legetøj eller bare finder det passende at gruppere homoseksuelle med pædofile. Man er ikke intolerant, fordi man ikke kan lide homfobi, nej man er et godt og fornuftigt menneske.

Så sig det dog med blomster!

2007-03-05T12:54:00.000+01:00

Ungarske Kulturstudier II

2007-02-28T14:21:00.000+01:00

Mens jeg sidder og prøver at danne mig et overblik over og en holdning til ICJ's dom i BiH vs. Serbien og vores allesammens nye danskertest, ville jeg lige bryde den pludseligt alvorlige tone med endnu et muntert ungarsk kulturstudie.

De aller aller mest trofaste læsere vil muligvis kunne huske en EU undersøgelse, som jeg nævnte for lang tid siden. Den viste, at Ungarn var propfyldt med sprittere, og at dem der ikke var decideret sprittere bare var ualmindeligt drikfældige.

Her er en lille minimalistisk og fascinerende film, der bruger hele den diskussion til at sætte nogle større eksistentielle spørgsmål i spil. Udover det betydelig slapstik element, der giver filmen en befriende humor, så er hele filmens "narrativ" ganske fascinerende. Hvem er vores to hovedpersoner? Hvor er de? Og hvor er de på vej hen? Og hvad skal der ske, når de kommer frem? Hvad er, med andre ord, formålet og meningen med det hele? Eller er de spørgsmål stillet ud fra en forkert præmis, ser de filmen forkert?

Nå men se selv. Husk lyd. Og nej, der er ikke undetekster, men replikker og dialog er leveret så dybtfølt, at du forstår det alligevel.

Er du dansk?

2007-02-27T17:49:00.000+01:00

Så kom den endeligt, den store multiple-choice test, der kan afgøre om også DU (ja dig, den sortsmuskede der, det er dig jeg tænker på) er dansk, om du er kvalificeret til officielt at blive en del af det danske folk. 200 fantastisk spørgsmål og 600 svarmuligheder er klar til at blive afkrydste af dig i din jagt på danskhed. Tvivler du på din egen egnethed som rigtig dansker, er der lavet handy og letlæst materiale, der kan gøre dig til en kvalificeret og værdsat del af det danske folkefællesskab. Det hele kan findes lige her, så fine mørke ven, det er bare om at komme i gang, kun et klik væk ligger nøglen til den så eftertragtede danskhed.

Som en service for dig, der synes at et klik er et klik for meget bringer jeg her et lille udsnit af spørgsmålene. I den udvidet prøve, der kan gøre dig til Dansker+ stilles tillægsspørgsmålet: giver disse spørgsmål et passende indtryk af Danmarks indsats under 2. verdenskrig?

97. Hvornår blev Danmark i 2. verdenskrig besat af tyske tropper?
A: 1. September 1939
B: 9. April 1940
C: 22. Juni 1941

98. Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,
A: at den danske regering blev afsat
B: at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland
C: at Folketinget skulle hjemsendes

99. Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet fra den tyske besættelse?
A: 9. april 1940
B: 29. august 1943
C: 5. maj 1945

100. Under anden verdenskrig levede der ca. 8.000 jøder i Danmark, før
jødeforfølgelserne satte ind. Hvad skete der med de fleste danske jøder i 1943?
A: De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland
B: De fleste danske jøder flygtede til Sverige
C: De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien

Og svaret er på det udvidede spørgsmål er: Ja.
Ja kan du svare på disse spørgsmål ved du alt, ALT siger jeg, som er værd at vide om Danmark i perioden 1940-1945.

Serbien frikendt???

2007-02-26T15:22:00.000+01:00

Ja så læser man, at Serbien er blevet frikendt for folkedrab ved ICJ, International Court of Justice), som ikke må forveksles med ICTY, International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, som igen ikke må forveksles med ICC, som er The International Criminal Court.

Nå men som sagt, dommen er, at dagens Serbien ikke er direkte skyldig i folkedrab i Bosnien. Det er lidt svært at sige noget til den dom, eller få noget ud af den, men jeg tror jeg vil prøve at skrive noget vældig vældig seriøst om det i løbet af ugen. Det har altid forekommet mig lidt besynderligt at retsforfølge dagens Serbien for gårsdagens Serbiens forbrydelser. Og kære læser, gårsdagens Serbiens forbrydelser (i det omfang man kan sætte lighedstegn mellem statsapparatet og landet) er ved at være vældig godt dokumenteret.

Det vil jeg også prøve at vende tilbage til, da der er overraskende mange mennesker, der stadig ikke synes at have fattet det. De hænger stadig fast i en fortælling om onde vestlige anti-serbiske medier, der har fordrejet virkeligheden, så den serbiske side nu helt uretfærdig fremstå som særligt skyldige. Og hvilken virkelighed er det så de har fordrejet. Ifølge denne teori er virkeligheden den, at javel ja, Serbien gjorde mange onde ting, men at der var "plenty of blame to go around", at alle parter gjorde forfærdelige ting mod hinanden, og at alle var lige skyldige.

Tilhængere af denne udlægning er typisk heller ikke særligt glade for ICTY, som her ses som et vestligt værktøj med samme anti-serbiske bias, som de forfærdelige vestlige medier. ICTY's anti-serbiske bias kan så bevises ved at påpege, at der er langt flere serbiske tiltalte end kroatiske eller bosniske ved ICTY. Og det er jo ganske rigtigt en fejl, når alle ER lige skyldige - men sagen er jo den, at det er alle ikke.

Og sagen er jo også den, at det ikke bare er mig og de onde vestlige medier, der har den holdning. Det er en holdning, som deles af stort set al seriøs litteratur på området (og jeg ved godt jeg burde henvise til bøger her, men jeg ligger ikke lige inde med titler, hvor jeg sidder nu, men på læseropfordring vender jeg da gerne tilbage). Og ja de vestlige medier lod godt nok kroaterne og Franjo Tudjman slippe alt alt alt for nemt, det er der bred enighed om i litteraturen. Og ja det gør ICTY måske også, om ikke andet så fordi det dumme svin til Tudjman nåede at dø inden en mulig stævning.

Det besynderlige ved de serbiske apologeters kritik af de vestlige medier er, at litteraturen heller ikke er særlig glad for de vestlige medier, der stort set alle som en misforstod konflikten, og i mange fagfolks øjne helt misforstod og undervurderede den serbiske stats store ansvar. Medierne så groft sagt konflikten som et udtryk for den særlige irrationelle voldelige balkankultur, hvor unikt brutal krig og ufred går hånd i hånd med store fuldskæg, blommebrændevin og messingblæsere. Lidt ligesom at andelsbevægelsen, konsensus og den rene linje i design ses som helt integrerede og unikke dele af dansk kultur.

Dele af den irrationelle fortælling om Balkan har da også noget på sig, men konflikten var ikke irrationel, den var ikke historisk betinget, den var ikke på forhånd indlejret i den jugoslaviske folkesjæl. Et problem med denne fortælling om konflikten er jo, at konflikten bliver ikke bare uundgåelig men også uløselig. Et andet og noget større problem er, at den er forkert. Konflikten var betinget af rationelle aktører med helt specifikke mål. Mål de mente bedst og mest rationelt at kunne opnå gennem krig. Sådan plejer det faktisk at være når der er konflikt.

Nå men det var vist lidt et sidespor. Det jeg ville sige var, at jeg vil bruge noget af ugen på at forme en kvalificeret holdning til dommen, og så dele den med den rasende interesserede læserskare her på bloggen(jeg ved I er der). Men jeg kan jo med det samme sige, at dommen ikke er helt så simpel, som bare ren frikendelse, læs f.eks her.

Jeg skal nok også komme mere ind på, hvordan der de senere år er dukket flere og flere, mere og mere overbevisende beviser op for Milosevic ualimindeligt tætte samarbejde med Karadzic. At det så ikke danner grundlag for juridisk at dømme et helt land for noget, der skete for 12 år siden er en anden historie. Ligesom spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er ønskeligt at dømme et land, også er en helt anden og endda helt ualmindeligt interessant historie.

Alt det bedste
Frederik

Heller ingen nedlæggelse i denne uge, men MUSIK!!!

2007-02-22T23:07:00.000+01:00

Ja ja jeg ved godt, at jeg lidt lovede at nedlægge bloggen, men det blev så ikke til noget. Jeg lovede vist også en del andet som heller ikke blev til noget. Og det er jeg ked af.

I stedet vender jeg tilbage til bloggens oprindelige emne, nemlig alt ungarsk. Og sågar i form af lidt af en teknisk landving for bloggen. Jeg kan med stolthed præsenterer bloggens første musikalske indslag: ungarsk hip hop - når det er aller bedst.

Og NEJ det er ikke en joke, det er ikke vittig ungarsk lørdagssatire, de mener det.

Det der med min blog og store ting i fissen

2007-02-14T16:35:00.000+01:00

Og så er det vist på tide at få afklaret den der sag med at min blog dukker op som tredie søgeresultat i en google-søgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn (vel at mærke google.dk ikke .com). Og nej, jeg fandt ikke ud af det, fordi jeg selv sad helt hidsig og rød i hovedet og surfede, og pludselig ved et pudsigt tilfælde dukkede min egen blog op. Sagen er den, at jeg har installeret en kode på min blog fra det udmærkede selskab Statcounter. Ad omveje kan jeg så se, hvor mange der besøger min blog, hvilken ip-adresse de har, bruger de pc eller mac, Firefox, Safari eller Explorer, skærmopløsning, og så selvfølgeligt også fulde navn, adresse, cpr-nummer, om de er tidligere straffet og eventuel politisk og seksuel overbevisning. Men vær blot rolig kære læser, din hemmelighed er sikker hos mig.

Jeg kan også se, hvilket link de fulgte for at komme herhen, hvis de da fulgte et link, og jeg kan så klikke på det link, og komme til der, hvor de kom fra - hvis du forstår. Hvis nu f.eks Thomas over på Historier linker til en post, jeg har skrevet, så kan jeg se, at en 10-15 stk har trykket på det link og på den måde er kommet til min ydmyg blog. Jeg kan så klikke på det omvendte link, og komme til den post, hvor Thomas linkede til mig.

Nå men det er ikke det, der er det sjove. Det sjove er, at søgeresultater i google også er links, og det vil sige, at når nogen har søgt på noget i google, fået min blog som et resultat, og besluttet sig for at undersøge det nærmere. Så kan jeg se hvor de er kommet fra. Jeg kan se hvad de har søgt på.

Og det var i den sammenhæng, jeg opdagede at - store ting i fissen - (uden anførselstegn) havde mig som #3. Det var en fyr fra Fredericia, der den 10. ferbuar brugte i alt 1 time 1 minut og 38 sekunder i tidsrummet 00.34.57 - 01.36.35 på min blog med at læse om seværdigheder i Budapest. Vi kan vist konkludere, at han ikke er den hurtigste læser.

Jeg kan endvidere oplyse, at på søgningen - gratis hvor man kan se en fisse - (igen uden anførselstegn og NEJ det er ikke noget jeg finder på, der er en fyr i Skanderborg, der har fundet på den præcise søgeformulering) er jeg #5 ud af 38.000. Det faktisk meget sjovt, ham fyren fra Skanderborg har ikke bare en gang været forbi min blog, nej det er to gange med et par dages mellemrum, men samme søgeformulering. Og så tænker jeg, er det fordi han er meget liderlig og husker dårlig - eller er det fordi han synes min blog var mega sjov første gang og ikke kunne huske adressen, men blot huske at første gang havde han smadder meget lyst til at se en fisse gratis?

For lang tid siden var der en anden fyr (går jeg ud fra), der først var forbi på søgningen - fede, gamle damer - og så 5-6 dage efter prøvede med søgningen - fede gamle kvinder - (bemærk hvordan den tiltagende frustrede liderlighed gjorde ham sløset rent grammatisk).

Min farvorit var dog - kneppes af heste - meget fordi, at jeg først dukkede op som resultat nogle og 50, hvilket tyder på imponerende ihærdighed, men også fordi der i siden af googlesøgningen, var en af de der reklamer som google kan placere intelligent. Det var en reklame for heste.dk, der virker som et på alle måder lødigt sted, hvor man kan købe heste og rideudstyr. Han har ikke været forbi senere, så muligvis slog han til, købte en hest og fik det ud af systemet.

Hvis man lige skal runde af, så mener jeg sådan set at min placering på de søgninger må lede til den konklusion, at der ikke er nær så meget dansksprogede porno på nettet som man ellers gik og troede.

Endnu en definitiv afsked på vej og noget om fisse

2007-02-11T13:58:00.000+01:00

Netop hjemvendt fra en uges isolation i Norge har denne blogger ikke rigtig noget på hjertet andet end det så traditionelle blog metapladder, men det er skam også vigtig i blogverdenen. F.eks kan jeg fortælle, at denne blog i løbet af ugen helt officielt vil blive ført til bloggernes hellige gravsted, hvor den forhåbentligt vil finde fred. I stedet vil der muligvis nok måske sandsynligvis opstå en ny blog med et andet navn.

I den forbindelse vil en del af de seneste poster forsvinde fra herværende blog og muligvis dukke op på den anden blog. Først skal den anden blog dog have et navn, og det skal være godt, og hvis jeg ikke finder på et andet godt navn, så kommer der ingen ny blog.

Og hvorfor så dette drastiske skridt? Jo som vores store Statsmand ville have sagt det: "Tid til forandring!" og hertil vil jeg gerne selv tilføje "Tid til fokus".

Den her blog blev jo oprettet, da jeg boede i Budapest, og det var det den handlede om, altså at jeg boede i Budapest og lavede fjollede ting. Den var tænkt som en mindre anmasende fællesmail til glæde for venner og bekendte, og desuden som en god undskyldning for det at skrive - til glæde for mig selv. Og nu er tiden så en anden, jeg bor f.eks ikke i Budapest mere, så i stedet for at ændre på beskrivelsen af bloggen, så tror jeg såmænd, at jeg laver en ny. Måske. Nok. Ret sikkert. Muligvis.

Vi må vist bare vente og se hvad ugen bringer.

Jeg tror muligvis, at den nye blog kommer til at være mere kollektiv, altså der kommer måske nok til at være andre end mig, der skriver til den, men nu får vi se. Det bliver spændende gør det. Det tror jeg nok, at jeg kan garantere. Men som sagt, lad os vente og se, jeg har skuffet mange, endda lave, forventninger gennem tiderne.

Så jeg kan ikke helt vente. Her lidt om ugens planer, bare så der er noget jag kan lade være med at leve op til. Jeg har planer om at skrive yderlige to, måske tre ting her på denne blog, men så er det også slut. Jeg kan friste med, at den ene ting bl.a. kommer til at handle om det ganske bemærkelsesværdig faktum, at en googlesøgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn vil lede den ivrige søger til min ydmyg blog. De to eneste hjemmesider højere placeret på resultatsiden end min har disse lokkende godbidder

"Vi begyndte nu regelmæssigt at bruge store ting i fissen på Hanne, uden egentlig at fastslå der lå hensigter bag, men noget lå der vist nok fra min side..."

og

"Uartige skolepiger, sex med barnepigen, jomfrusex, små bryster & andre ting ... Gratis pornofilm med liderlig fisse. Smukke unge kinky piger med store ..."

I det første citat holder jeg meget af forfatterens snigende ærlige selverkendelse, der i nogen grad får en til at se bort fra den noget mangelfulde syntaks og kommatering.

I det andet citat kan man jo ikke stå for den nærmest H. C. Andersen'ske besjæling af Fissen. Er der andre end mig, der tænker Grantræet? Plus det på mange måder fascinerende spørgsmål et ord som "jomfrusex" rejser. Hvor længe kan man egentligt dyrke jomfrusex? Og er jeg i virkeligheden endeligt stødt på en rigtig god mulighed for, uden at virke prætentiøs (et skønt og prætentiøst ord i sig selv), at benytte ordet oxymoron?

Jaja der er meget sjovt i vente i løbet af ugen.

Ny forening

2007-02-01T14:45:00.000+01:00

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg har stiftet, hvad jeg tror vi er mange danskere der mener er en fuldstændig nødvendig forening her i landet.

Foreningens fulde navn er "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." også kendt som "FFFDESTAAKSAMMMUBTWJEDLTOMONAG"

Det er i egenskab af formand for denne forening, at jeg i de sidste par dage har sendt indlæg til såvel Berlingske Tidende som Politiken. Jeg kunne aldrig selv drømme om at læse Politiken, men jeg ved at der findes folk der gør, og jeg mener at det er vigtigt, at vi på en eller anden måde også kommunikerer til den del af befolkningen. Den skræmmende sandhed er jo, at flere af Politikens læsere har ret til at stemme, og at det danske politiske system siden 1901 har været så uheldigt indrettet, at valgresultatet, uanset hvor venstreorienteret det var, har haft betydning for regeringsdannelsen.

Denne såkaldte parlamentarisme har haft katastrofale konsekvenser, især pga den generelle udvanding af valgretten, der for alvor tog fart i 1915 og siden blot er fortsat, og nu har resulteret i at såvel fattige, som åndssvage, helt generelt kvinder og senest unge mennesker har fået mulighed for i suspekt hemmelighed at stemme uanset politisk overbevisning.

Jeg tror at meget havde været anderledes, hvis vi havde holdt os til Juni Grundloven af 1849, hvor valgret meget fornuftigt var forbeholdt alle "uberygtede" mænd over 30 år og fritog kvinder, tjenestefolk, personer der modtog fattighjælp uden at betale den tilbage og andre umyndiggjorte fra et ansvar de alligevel ikke magter.

Hvorom alting er, så skulle det undrer mig meget, hvis kommunisterne på Politiken bringer mit beskedne indlæg - ligesom Ronald Reagans tale om Ondskabens Imperium resulterede i Sovjets sammenbrud få år efter, så tror jeg nok, at "kammeraterne" på Politiken kunne frygte at mit indlæg, blev det bragt, kunne betyde det endelige sammenbrud for den danske venstrefløj.

Jeg har naturligvis ikke selv tænkt mig at røre ved Politiken, blot for at se om mit eget indlæg mod forventning er kommet i, og jeg ville derfor værdsætte, hvis læsere, der af en eller anden grund (det kunne være gennem professionel berøring med fængselsvæsnet eller hvis de har børn i daginstitutioner) kender nogen, der læser Politiken, ville give mig besked, hvis indlægget blev bragt. Jeg har selv markeret al mail fra Politiken som spam, hvorfor en eventuel underretning derfra automatisk ville blive slettet. Alternativt holder jeg selv øje med meningsmålinger, da effekten af mit læserbrev nok ganske hurtigt ville kunne ses her.

Men som sagt, jeg har oprettet "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." og intereserede kan blot henvende sig her på bloggen. Jeg overvejer hvordan medlemsoptaget skal forgå, da det er vigtigt, at vi holder os fri af venstreorientert infiltration. Der vil muligvis blive tale om en multiplechoice test, der kan teste potentielle medlemmers politiske ståsted, men mere om det senere.

Med Borgerlige Hilsner
Frederik

Stifter og formand "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne"

Truende ateister

2007-01-29T16:12:00.000+01:00

Martin Krasnik har i dag en kronik i Berlingske Tidende, hvor han på typisk ugudelig og ikke særligt overbevisende vis forsøger at afvise teolog Sørine Gotfredsens glimrende kronik om ateister fra den 18. januar. Krasnik har den helt besynderlige påstand, at han som ateist "ikke »tror« på noget som helst. Jeg anerkender alt det, der kan bevises eller sandsynliggøres, og det har intet at gøre med religiøs tro".

Og det skulle ikke undrer mig, hvis nogle folk kunne falde for den påstand, at ateisme handler om ikke at tro på Gud. Men for mere vidende læsere burde det være klart, at der er en del problemer med Krasniks kronik. Jeg føler mig f.eks. nødsaget til at påpege, hvad den rødhårede Krasnik selv holder skjult i sit indlæg, nemlig at han trods sin ellers respektable arbejdsplads (Ulrik Høy arbejder der f.eks også) har jødisk baggrund, og at han tillige i smug har arbejdet for DR. Og ganske frækt og skamløst indrømmer han jo selv i sit indlæg, at han er ateist, så jeg tror vist nok, at han har det vi historikere kalder tendens. Sørine Gotfredsen er derimod teolog, og, tror jeg, meget troende, så jeg tror nok, at hun bedre end Krasnik lige kan træde et skridt tilbage og se, hvad ateisme egentligt er.

Og det gør hun, og det endda med en velskrevet kronik, der indledes med nogle rigtigt fine begrebspar som jeg gerne vil rose og citere, fordi de som sagt er rigtigt fine og faktisk sætter en masse ting på plads.

"Jo større frygt, des stærkere lettelse, når faren er væk, jo mere solskin, des mere behov for regn, og jo mere mennesker bekender sig til noget guddommeligt, des mere må også verdens ateister understrege deres tro."

Jeg kan især godt lide den med solskin og regn, fordi man tit glemmer at tænke på, at regn også er godt, og at man jo altid bare kan blive brun i et solarium. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad hun mener. Jeg tror nok, hun mener, at ateismen er faren og ikke lettelsen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der er regn, og hvad der er solskin. Men det centrale er også, at hun med ordene "understrege deres tro", selv får understreget at ateismen er en tro, og at hun desuden får vist, at ateismen er afhængig af religionen, at det er et slags symbiotisk forhold, bare på den måde, at det nok kun er ateisme, der er afhængig af religion og ikke omvendt. Jeg tror nok, at det er rigtigt, at hvis der overhovedet ikke var nogen der troede på Gud, så ville der slet ikke eksisterer ateister.

Men i det hele taget er det forkert at gøre hele "Gud - ikke Gud" diskussionen til det centrale. For som Gotfredsen, der er cand. theol og alt muligt, selv siger, så "... bunder afvisningen af ethvert guddommeligt princip i troen på, at mennesket helt bør frigøre sig fra transcendente forestillinger." Og det er jeg glad for, at hun skriver på den måde, for der er mange, der har den ide, at afvisningen af ethvert guddommeligt princip bunder i, at ateisterne bare ikke tror på gud eller sådan noget.

Og så kan man ikke beskylde Sørine for ikke at være grundig, for selvom hun selv lige har svaret, så skriver hun igen "at det er blevet tid til at overveje, hvad trangen til ateisme egentlig grunder i." Og her ville mange jo nok igen tage den nemme vej og igen sige, at det grunder i, at ateister faktisk bare ikke tror på Gud, men Sørine Gotfredsen er ikke den type, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Hun spørger nemlig Søren Kierkegaard, som - udover at være død og filosof og smadder svær at forstå - nok også er en af de bedste til at forklare ateisme, fordi han - ligesom ateisterne - selv var meget religiøs. Og som om det ikke var nok, så har hun også læst Luther, der heller ikke altid er lige nem at forstå, men er en endnu bedre kilde til forståelse af ateistens bevægegrunde end Kierkegaard, fordi han om muligt troede endnu mere på Gud end Kierkegaard gjorde. Og Luthers forklaring er da også rigtig god. Ifølge ham er ateister nogen, der har søgt tilflugt i en afgud, hvilket nok ikke skal tages helt bogstaveligt, for jeg tror nok, at Luther vidste, at der kun var en Gud. Selvom det måske ikke ville være helt skidt med endnu flere, så der var endnu mere at tro på.

Og så minder Gotfredsen meget vigtigt om, at kommunismen var ateistisk, og at Hitler også var det (selvom Krasnik meget listigt prøver at snakke udenom ved at slynge om sig med allehånde historiske fakta, som jo på en måde også er en tro ligesom ateisme og religion). Og til trods for Krasniks historiske røgslør, så vil jeg gerne gentage Gotfredsens advarsel om farerne forbundet med en aggressiv ateisme, som i følge hende næsten kan blive lige så slem som en ekspansionsivrig Islam.

Jeg tror nok, at den store globale ateistiske bevægelse er en af de største farer i vores skrøbelige verden, og hvis ikke gode religiøse folk som dem i Irak, ham i Iran og selvfølgeligt Bush snart holder op med at slås indbyrdes, så kan vi godt komme i problemer på det lange sigt.

Til trods for, at Gotfredsen, som kun få andre, har erkendt de overhængende farer i den aggressive ateistiske verdensbevægelse, ledet af krigeriske folk som f.eks Richard Dawkins, som jeg personligt aldrig har været tryg ved, så viser hun sit gode kristne hjerter og lægger meget smukt op til dialog, og til næsten at ville tage ateisterne seriøst. Hun kommer dog med en meget rigtigt og nødvendig opfordring til dem "hvis ateister vil indgå i seriøs samtale, bliver de nødt til at begribe, hvad kristendom er."

Og det tror jeg er meget rigtigt, for ligesom Gotfredsen bruger tid på at forstå ateisternes religion, og kun bruger de bedste kilder, så burde ateisterne også gøre en indsats. Jeg ved nu ikke om det vil lykkes, for jeg tror, at et af problemerne er, at ateisterne simpelthen ikke kan forstå, at Gud findes, og at det er derfor, at folk er religiøse.

Man kan sige, at terminologien på mange måder er forkert. Religiøse tror ikke, de ved, at Gud findes, hvorimod ateisterne tror, at Gud ikke findes, og som om det ikke er nok, så tror de også, at de ikke selv tror, selvom de faktisk gør det, så på mange måder er det dem, der er de mest religiøse.

Og det er jeg ret sikker på i virkeligheden er problemet.

Værd at læse

2007-01-29T12:44:00.000+01:00

Tit så kan man godt få den ide, at der kun er kommunister i USA, fx tror jeg nok, at de to "forhørsledere" som DR brugte i deres dokumentar, nok muligvis er kommunister eller i hvert fald løgnagtige (hvilket er meget kommunistisk), medmindre det altså er DR, der lyver, hvilket ikke skulle overraske mig, når man tænker på, at de nærmest allesammen er kommunister, og at sådan nogle jo typisk lyver hele tiden.

Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."

Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.

Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.

Mere frisk frugt, nu i DSB

2007-01-28T01:13:00.000+01:00

Jeg har altid elsket at læse læserbrevene i UD & SE, der er noget særligt ved lige netop de læserbreve. Og der er noget helt særligt synes jeg, ved det læserbrev jeg nu vil gengivei sin fulde længde. Det er fra jauarnummeret og lægger sig fint i forlængelse min forrige post om Minister for Familie- og Forbrugeranliggender.

Frisk frugt
Line Skovlund Larsen

Jeg rejser ofte mellem Kalundborg og København og er yderst tilfreds med rejsen, når det er i de nye tog. De gamle rumler for meget, og bordpladsen er ikke helt optimal. Ideen med kompensationen til os, der kører i de gamle tog, i form af varer er god, for så er der fordele ved begge slags tog. Dog er vareudvalget ikke helt optimalt. Der burde også være tilbud om at få frugt. Det er rart fx at have et æble med i toget. For det første er det en del sundere end chokolade, kakao og kaffe. Det vil også styrke DSBs image. I kan vise, at I tænker på passagerernes sundhed. Personligt vælger jeg altid en flaske vand eller juice, og det kunne være rart med noget tilsvarende friskt, som er spiseligt.

Jeg vil simpelthen så gerne vide, hvad der driver den slags mennesker, udover deres store glæde ved frisk frugt.

Flere politkere med sans for det store billede

2007-01-25T17:35:00.000+01:00

Og mens jeg sad og skrev gårsdagen post om den visionære Carina Christensen, kom en anden visionær politiker i vælten igen. Det er selvfølgeligt vores Statsmandsminister Anders Fogh Rasmussen, jeg tænker på her.

Megen kritik har han skulle tåle i forbindelse med Irak, Afghanistan, debatstil og jeg ved snart ikke hvad. På det seneste har hele den kommunistiske opposition og deres lakajer i DR leveret et veritabelt stormløb mod hans heroiske kamp mod terror for frihed, eller frihed for terror eller hvad det det nu er.

Kommunister, hippier og helt generelt folk, der læser Politiken, har råbt og skreget om undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Og hvad gør de så, når Anders Fogh siger, "ja så bestemt, jeg mener også, at der er noget at komme efter, jeg mener også det vil være på sin plads med en undersøgelse", ja så er det pludselig den forkerte undersøgelse, så mener de at det ville være vigtigere med en undersøgelse af, hvordan vi egentligt kæmper for frihed i relativt overensstemmelse med Geneve-konventionerne og hvordan vi informerer Folketinget i relativ overensstemmelse med "sandheden".

Og jeg mener nok, at "journalisterne" snart burde kunne sige, at nok er nok. Anders Fogh og Søren Gade har efterhånden til hudløshed sagt, at der er faktuelle fejl i "Den Hemmelige Krig", og jeg kan godt forstå, at de ikke vil fortælle eller uddybe præcis, hvilke faktuelle fejl der er tale om. Hvad har vi opsøgende kritiske journalister til, hvis ikke til at undersøge andre journalister? De bliver jo ikke kaldt den 4. statsmagt for ingenting, meningen er jo, at de skal samarbejde med Staten.

Og det er nærmest kun Nyhedsavisen, der har forstået det i den her sag. De har f.eks afsløret, at forhørslederen Chris Hogan siger "might" i filmen, og at det slet ikke er med i underteksterne. Hvordan skulle den danske befolkning, og den danske regering, nogensinde have fundet ud af det, hvis ikke Nyhedsavisen havde fået en engelskkyndig til at se filmen. Og jaja så siger DR, at Chris Hogan siger, at han faktiske mente det, han sagde i filmen. Men det har vi jo ingen mulighed for at tjekke, overhovedet. Er folk klar over, hvor dyrt det er at ringe til USA, hvor "Chris Hogan" meget belejligt bor? Det er der ikke sådan lige umiddelbart midler til i en lille avisredaktions budget.

Nyhedsavisen har også påpeget, at DR har manipuleret og fordrejet forhørsleder Ed Hermans udtalelser. Så siger denne "Ed Herman" pludselig, at hans udtalelser ikke er blevet fordrejet, men igen meget belejligt befinder denne "mand" sig i USA. Og hvorfor siger han det først nu, når han bliver presset til det af kritisk journalistik, hvorfor sagde han ikke for lang tid siden at det han sagde i filmen ikke er blevet fordrejet? Og desuden hvem tror du måske mest på Nyhedsavisen eller to "amerikanere" fra udlandet. Så er der nogen, der siger, at man ikke kan stole på aviser, fordi de bare prøver at sælge flere aviser, men Nyhedsavisen er en GRATISavis, den skal slet ikke sælge aviser, og er derfor måske nok det mest troværdige medie i landet, måske sammen med Dato, 24timer, MetroeXpress og Urban.

Og folk har endda dristet sig til at sige, at DR faktisk har svaret grundigt og uddybende på alle kritikpunkter. Jeg ved ikke med dig kære læser, men denne blogger bliver sgu ikke overbevist at af en koloenrom omfangsrig hjemmeside, med film, radiofiler, dokumenter og alt muligt, der tager ALLE kritikpunkter og svarer på dem. Jeg tror vist nok, at det ikke kun er mig, der kender ordsproget om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg tror DR prøver at skjule noget med al den dokumentation.

Men at den der film overhovedet er blevet taget alvorligt forstår jeg slet ikke. Vi er i hvert fald mange, der fra starten vidste, at man ikke skulle stole på DR og de andre kommunister, der har lavet filmen. Hvis ikke titlen er ligefrem er løgn, så afslører den i hvert fald, hvor lidt dem der har lavet den egentligt ved om dansk udenrigspolitik. Jeg mener HALLO!!! "Den Hemmelige Krig", man skal ikke have fulgt meget med for at vide, at vi er i krig. Men det er typisk kommunister, at de ikke forstår, at vi er i en krig, i krig mod terror endda, hvor de gode kæmper mod de onde, meget ligesom i Star Wars, i vores krig er det så bare Imperiet, der er de gode og de andre, der er onde.

Men sådan er det jo. Anders Fogh Rasmussen har de sidste mange år måtte stå model til unfair kritik fra sure rødvinsdrikkende hippier, der har siddet i rundkreds og brokket sig og sagt at han i virkeligheden er liberalist og slet ikke socialdemokrat i et bedre jakkesæt. Alle rygterne og smædekampagnerne om, at formanden Venstre skulle være liberal har bund i ting Anders har gjort, i hvad vi vel bedst kan kalde kåd ungdommelig vildfarelse og naivitet. Og kan vi tilgive en smule nazisme i den unge Günter Grass, så kan vi vel også tilgive lidt liberalisme i den unge Anders Fogh, jeg mener det er i høj grad to personer af samme intellektuelle kaliber vi har at gøre med her.

Det bliver tit brugt imod Anders, at han stiftede Liberal Ungdom på Viborg Katedralskole som helt helt ung, og at han var formand for samme fra 1970-1972. Andre har kastet sig over, at han som stadig ganske ung og politisk uprøvet - efter kun 15 år i folketinget og med så lidt som 5 års ministererfaring - skrev den lille pjece Fra Socialstat til Minimalstat i 1993. Og der var han oven i købet slet ikke minister, pga en sag om "kreativ bogføring". Og det er også bare typisk de der folk, der læser Politiken, og siger meget om deres dobbeltmoral, i det ene øjeblik kan de ikke få nok kreativitet og fingermaling i uddannelsessystem og i det næste øjeblik skal man træde tilbage som minister. Og desuden er jeg næsten sikker på, at Anders selv ville have revet bogen i stykker, hvis ikke det var fordi Poul Nyrup fik ideen først.

Og desuden, ville en liberalist have en minister i sin regering, der forsøger at regulere placering af varer i butikker, nej det tror jeg vist nok ikke en liberalist ville.

En ny JFK

2007-01-25T11:51:00.000+01:00

Der tales med jævne mellemrum om, at politikere holder sig fra de store problemer, fra de store reformer, fra alt der bare lugter lidt af kompleksitet. Det er f.eks ikke meget mere en 1-2% af statens budget, der forhandles om når den årlige finanslov skal laves. Der tales om en infantilisering af politikken, om petitesse politik, om politikere der panisk leder efter noget at ændre og lave politik om, når nu alle stort set er enige om hovedtrækkene, og at alt det andet der faktisk betyder noget sådan i det store hele ordnes i EU-regi, eller slet ikke kan ordnes (se fx Søren Mørchs og Karl Schmidts holdning til politik). Men en sjælden gang i mellem skiller en politiker sig ud. John F Kennedy var en sådan politiker, og herhjemme kan muligvis peges på en Stauning, men ligeså værdifulde de er, lige så sjældne er de desværre også. Men nu er en ny sådan politiker dukket op på vores hjemlige politiske scene.

Minister for Familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen er en sådan politiker. At hendes profil ikke er blevet opdateret siden sidst i novemeber sidste år og derfor ikke nævner at hun er blevet minister (15. december) er ikke et udtryk for manglende handlekraft, men derimod et godt billede på hendes altid beskedne personlighed. For handlekraftig det er hun. For tiltrods for at hun kun har været minister i halvanden måned, så kaster hun sig nu allerede over et af de helt centrale spørgsmål i dagens Danmark. Hun vil nu endeligt gøre noget ved hele spørgsmålet om slik i børnehøjde. Ja du hørte rigtigt, mange butikker placerer i deres gustne profitjagt slikket i børnehøjde. BØRNEHØJDE? siger jeg. Ikke sandt, det kan være svært at tro, at der findes folk så syge og perverterede, at de overhovedet kan tænke tanken.

Men sådan er det gået med moralen i samfundet lige siden det beklagelige systemsskifte i 1901. Heldigvis er det store tavse flertal ikke blevet perverteret, vi er mange der er enige om at slik ikke har noget som helst at gøre i børnehøjde, slik er ikke for børn, slik er ikke legetøj - det er slik, som er noget andet en legetøj, nemlig slik, som ikke er for børn. Så hvad laver slikket der? Joeh såmænd det ligger der og frister børnene, perverterer dem og deres madvaner. Gør dem tykke og fede. Tilbage i hippietresserne fik venstrefløjen frigivet slikket og uha uha, hvor var vi frisindede og fantastiske, men nej fandeme nej, vi er ikke frisindede, og nej slik i børnehøjde har ikke hjulpet på kriminalstatistikken, børn og andre barnlige sjæle bliver stadig fanget med fingrene i kagedåsen, og folk er som sådan(og børn er jo også folk på en måde) blevet federe. Meget federe end i de gode gamle dage, hvor slik var forbudt og da i hvet fald ikke i børnehøjde.

Så det var på tide, at en modig sjæl, en ensomt kæmpende kvinde med hjertet på rette sted og en sans for det store billede tog den modig beslutning at udvide den politiske sfære til også at indbefatte butiksindretning.

Kilder i Familie- og Forbrugerministeriet afslører, at dette kun er et lille første skridt, og at man overvejer generelle retningslinier for vareplacering i butikkerne, og på lang sigt barsles der med et lovforslag baseret på feng shui. Det er dog på det lange sigt, og det skulle ikke undrer i hvert fald denne blogger, hvis det lykkes reaktionærer politisk korrekte jantelovsdanskere at skyde dette visionære program ned med akaiske argumenter om, hvad der er passende områder for den politiske magt, med underlige påpegninger af hvad der egentligt gør en stat totalitær og andet af samme hippieskuffe.

Men i mellemtiden lad os da glæde os over, at vi har fået en politiker - ja sågar en minister - med mod og mandshjerte(m/k), der har åbnet en vigtig diskussion, og lad os gribe diskussionen, fortsætte den og snakke om hvad der i stedet for slikket skal placeres i børnehøjde.

Er der andre end mig, der tænker porno?

Ååååååååååh Berlingeren er sådan en lorteavis

2006-12-08T02:54:00.000+01:00

Ja så bliver jeg lige nødt til at skrive igen, for nu er det Berlingske Tidende, der træder i karakter, som en nådesløs del af den 4. statsmagt og leverer knivskarp kritisk journalistik, der afslører... taaa daaaa AT REGERINGEN I VIRKELIGHEDEN ER SUPER OG AT ALLE VIDSTE ALT I FORVEJEN!

Det viser sig nemlig, at "FOLKETINGET VIDSTE BESKED OM USA'S HOLDING"- som artiklen så skarptvinklet hedder. Ja selvfølgeligt gjorde de det, det var jo da for fanden offentligt, det var jo noget Rumsfeld fortalte til alle, der ville høre, der kom pressmeddelelser, pressekonferencer og jeg ved ikke hvad - og på den lidt sørgelige måde forsøger Berlingeren, at skyde historien ned. Argumentet er det indlysende, at når Folketinget godt vidste det, så kan regeringen ikke have misinformeret - for man kan jo ikke misinformere om noget folk allerede er fuldt informeret om.

Og jo der er sandeligt noget betvingende over den logik. Bare ærgeligt at det ikke er det sagen handler om.

For hvis nu journalisten satte sig ned og grundigt læste, hvad han selv havde skrevet i sin faktaboks ude i siden af artiklen, og så holdt det sammen med hvad man får at vide filmen, så minsandten om ikke de da vist stadig lyver - det er bare senere det foregår - præcis som de siger i filmen (forresten tal om doven research, altså at han ikke læser bøger, går i arkiver og ringer til allemulige, det er jo fair nok, men at han ikke orker at læse sin egen artikel, det er alligevel liiiiige en lillebitte smule dovent synes jeg).

For hvad sagde Per Stig Møller tilbage i januar 2002, den 22. for at være helt præcis, jo han sagde såmænd:

"...vi må gå ud fra, at man respekterer den humanitære folkeret. Amerika har forpligtet sig til at respektere den humanitære folkeret. .. Jeg går også ud fra, at de vil gøre det, og vi vil holde øje med det."

og den 30. januar 2002 fortsatte han

" ...det væsentlige er, at regeringen har tillid til, at USA behandler de tilfangetagne i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. USA har også forsikret os og andre lande om, at man selvfølgelig vil handle i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen. "

Se i virkeligheden er det det første citat, der er sjovest, især sidste sætning. For sagen er, at han nok ikke lyver lige på det her tidspunt, han siger bare noget ualmindeligt naivt pladder (som Folketinget af en eller anden grund køber), men lyver gør han ikke. Endnu. Men bemærk at han siger, at de går ud fra, at USA vil overholde konventionerne, og så kommer det rigtigt gode "at vi vil holde øje med det (bloggen. altså at de overholder de der hippie konventioner)."

Og se igen, det sprog han taler her er borgerligt, og et hurtigt opslag i min store røde Borgerligt - Dansk ordbog (fås billigt fra Gyldendal netop nu) viser at det borgerlige "Holde Øje Med" oversat til dansk betyder "at når der så er en dansk soldat, der overværer tortur og fortæller os om det, så vil vi sende ham tidligt hjem og få ham til at underskrive en tavshedserklæring en gang til, og så vil vi ellers ikke gøre mere ved det andet andet end måske at destruerer nogle arkiver - og så ellers fortælle alle der spørger, at ham soldaten har de ikke lyst til at snakke med, for han er altså helt skør og underlig og taler i vildelse".

Ja for fanden, vi kendte allesammen godt amerikanernes udmeldinger, sagen er at regeringen "gik ud fra" at konventionerne alligevel ville blive overholdt og at de endda ville "holde øje" med at de blev det. Hvilket man jo godt kunne tolke derhen, at hvis det så viste sig, at de alligevel ikke blev overholdt, at danske soldater udleverede fanger til tortur, så var det måske noget vi skulle snakke om. Sagen er ikke at de lyver ved udsendingen af soldaterne, sagen er at de lyver senere. FAT DET! Det er det filmen handler om.

Det forfærdelige ved den artikel er i virkeligheden ikke så meget journalisten, det er jo ikke hans skyld, at han er journalist, det forfærdelige er Holger K. der simpelthen er SÅ håbløs. Han har ganske enkelt aldrig fanget en eneste pointe mens den stadig var frisk. Det er ufatteligt, at der stadig findes en venstrefløj i Danmark, når man tænker på, hvor længe han har været en ledende skikkelse der - jeg ved faktisk ikke om det er et godt eller et dårligt tegn. Betyder det at danskerne er så grundlæggende venstreorienteret, at selv ikke en Holger K kan skræmme alle over på den anden side, eller er det et tegn på en udpræget mangel på fatteevne i den stemmeberettigede del af den danske befolkning (verdens højeste uddannelsesiveau ja tak)? Ansvarlige folk til venstre for midten burde altså konfiskere den mands mobiltelefon, så journalister ikke bare kan ringe til ham, når de vil have hjælp til at skyde venstrefløjen i sænk.

Og det var så det for i aften. Køkkenet er blevet ryddet for alt der ikke skal smadres og i morgen tidligt efter en god kop kaffe, så smadrer vi alt det andet og smider det ned på gaden. Hvis du skulle have lyst til at komme forbi og smadre, så er du hjerteligt velkommen. Vi kan lokke med kolde øl, varm kaffe og gode lune beats til arbejdet.

Lidt mere løgn og dårlig journalistik

2006-12-07T11:32:00.000+01:00

Ok så fortsætter blogger, hvor den slap i går, nemlig med den der dokumentar I ved nok. Først samler vi lige op på nogle flere røvere fra regeringsfolk - de gode mennesker S. Gade og H.A. Møller kunne nemlig til stor undren for alle, der ved lidt om Internationale Røde Kors principper, fortælle, at Røde Kors havde sagt, at det bare var superduper at være fange i amerikansk varetægt i Afghanistan - det mener Røde Kors nemlig ikke, at de har sagt nogensinde overhovedet. Og hvad svarer Gade

»Jeg er virkelig ked af, hvis jeg kommer i en diskussion med Røde Kors om det her. Det har aldrig været min mening. Jeg har læst det referat, hvor det står, og så brugte jeg det som et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt,«

Du ved sådan et snapshot, ja nærmest et Kodak-moment, du ved - sådan lidt ny journalistik, Gonzo Wham Bang! Hvad fanden snakker du om, hvad betyder "et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt"? Og så tør ellers øjnene, lad være med at gå ind i politik, hvis du bliver ked af at starte diskussioner.

Nå men H.A. Møller bøjer sig ikke så nemt, han er trods alt Jægersoldat (lidt ligesom ham den helt håbløse løgner i dokumentaren), og han siger:

»Jeg tror sådan set, at Røde Kors har sagt det på mødet i Bruxelles, som embedsmændene har refereret. Men de har nok troet, at det var et lukket møde, så nu er de nødt til at gå ud og dementere det. Og det har jeg forståelse for,«

Ok så, hvis vi nu tror på Møller, fordi han bare er SÅ uendeligt meget mere troværdig end de der snydehippier i Røde Kors, så bare ææææææææælsker jeg den her sætning "de har nok troet, at det var et lukket møde" jaha det har de sgu nok, når de sidder der i lukket møde og briefer regeringer...

Og så er det tid til en ny dum journalist, denne gang fra Berlingeren.

Han påpeger nogle problemer i dokumentaren Nemlig bl.a. at:

"at en dansk tolk tilsyneladende så ubehagelige ting, da han var udlånt til amerikanerne - men uden at vi møder tolken selv"

Se jeg er helt i enig i, at det er ærgeligt, at vi aldrig hører fra Tolken, men det er der jo så en meget god grund til HAN MÅ NEMLIG IKKE UDTALE SIG! Tolken blev som tidligere nævnt tvunget til at underskrive sin tavshedserklæring igen, inden de flinke folk fra FE slap ham løs på dansk grund. Så hvis vi nu allesammen er enige om, at det kunne være spændende at høre, hvad Tolken har at sige (tiltrods for Forsvarets påstande, om at han er sindssyg, utroværdig og generelt en stakkels plaget sjæl (det er bare SÅ Sidney Pollack 70'er films agtig bagvaskelse det der)), skulle man så ikke hellere - som den spændende kritisk del af den 4. statsmagt man nu engang er - kritiserer Staten for ikke at ophæve hans tavshedspligt end kritisere rigtige kritiske journalister for ikke at få ham til at bryde sin tavshedspligt (Kan du huske Frank Grevild, det kunne blive dig i aften....).

Journalisten skyder endvidere elegant en central del af dokumentaren ned sådan her:

"at danskerne givet har tilbageholdt og udleveret fanger i Afghanistan dengang i begyndelsen af 2002. Det siger forsvaret nemlig selv Men vi får ikke tilstrækkeligt dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem."

AHA! Der fik han sørme den dumme dokumentar, ham dumme journalisten kan ikke sine journalistiske hv-ord. Jojo sandt nok fiffige ven, vi vælter også ikke i datoer og rygende pistoler og navne og den slags (meget fordi det er hemmeligtstemplet), men det sjove er jo at vi slet ikke behøver at få "dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem." Sagen er jo at Forsvarsministeriet jo netop insisterer på, at der slet ikke overhovedet nogensinde blev taget fanger, der siden blev udleveret til amerikanerne. Netop denne lille bitte forskel i udmeldinger skaber jo et af de mest mindeværdige øjeblikke i filmen.

Og endnu et problematisk punkt, igen det her med at det slet ikke er en nyhed

"Det, filmen bygger en væsentlig del af sin anklage på, er til gengæld kendt stof. Nemlig at fanger generelt har været udsat for hårdhændet behandling af amerikanerne i terrorkrigen, at de blev ført til Guantanamo-basen i Cuba og at Bush-regeringen introducerede begrebet illegale kombattanter for at undgå at blive bundet af Genève-konventionernes regelsæt for krigsfanger."

Igen, fine ven, har du delvist ret (og det er skam også fint), men sagen er jo den, at regeringen påstod, at alt det medvirkede danskerne slet ikke til, vi udleverede ikke fanger, vi var ikke med til at sende nogen til Guantanamo og endeligt at Bush-regeringen så sandeligt overholdt Geneve-konventionen. Så nej, det er faktisk ikke gammelkendt stof det der. Og skal vi lige bide mærke i "hårdhændet behandling"- som en service for alle der ikke taler borgerligt, vil jeg gerne oversætte og fortælle, at på menneskesprog betyder det "tortur". Læs f.eks den her sag fra HRW. For den dovne læser vil jeg gerne lige klippe konklusionerne ind

"Among the key findings released today:

• Detainee abuse has been widespread. The DAA Project has documented more than 330 cases in which U.S. military and civilian personnel are credibly alleged to have abused, tortured or killed detainees (det er så det der på borgerligt hedder "hårdhændet behandling"). These cases implicate more than 600 U.S. personnel and involve more than 460 detainees.

• Only a fraction of the more than 600 U.S. personnel implicated in these cases – 40 people – have been sentenced to prison time.

• Of the hundreds of allegations of abuse collected by the DAA Project, only about half appear to have been adequately investigated.

• In cases where courts-martial – the military’s equivalent of criminal trials – have convened, the majority of prison sentences have been for less than a year, even in cases involving serious abuse. Only 10 U.S. personnel have been sentenced to a year or more in prison.

• No U.S. military officer has been held accountable for criminal acts committed by subordinates under the doctrine of command responsibility. Only three officers have been convicted by court-martial for detainee abuse.

• Although approximately 20 civilians, including CIA agents, have been referred to the Department of Justice for criminal prosecution for detainee abuse, the Department of Justice has shown minimal initiative in moving forward in abuse cases. The Department of Justice has not indicted a single CIA agent for abusing detainees; it has indicted only one civilian contractor. "

Nå men alt det sjove der, har vi som danskere været med til i Afghanistan, og det er da spændende på den måde at være der, hvor det foregår, hvor de store drenge leger og torturer lissom i rigtig krig.

Og det var vist det for nu. Hav en dejlig dag og husk at se fjernsyn i aften. Jeg ville såmænd hjertens gerne have en kommentar fra nogen, der ser filmen, men det er måske et forfængeligt håb, da man vist ikke kan forvente at nogensomhelst stadig hopper forbi den her blog.

En ny post fyldt med løgn

2006-12-06T19:03:00.000+01:00

hmmmm Adam kom ind på mit værelse igen "du burde få gang i din blog eller en ny blog måske" jeg ved ikke helt, hvor det kom fra, muligvis fra, at jeg netop havde fortalt om den velskrevne venstreorienterede amerikanske feministblog jeg følger med i, eller den venstreorienterede amerikanske engelskprofessors blog, jeg også følger, eller måske var det den modekendissladder blog jeg også læser, der fik ham til at mene, at jeg kunne bruge min tid ved computeren mere fornuftigt. Men må jeg lige tilføje til det med kendis-mode-sladder bloggen, at jeg stort set ikke aner, hvem det er de skriver om, men at jeg i den grad værdsætter og altid har værdsat en god og velformuleret sviner, og det leverer de altså der.

Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.

Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.

Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00

Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.

Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.

Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.

Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!

Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.

Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.

Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.

Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.

UNMIK - En FN mission med overskud

2006-10-27T11:32:00.000+02:00

Ja så er der ellers gået en del tid siden jeg med en skammelig brug af udråbstegn proklamerede min tilbagevenden til bloggen.

Der er mange dårlige grunde til at jeg ikke har gjort noget ved det før nu, og så er der den simple grund, at jeg har været i kreativ krise (og så er du sikkert skide sjov og kan påpege at det umuligt kan være den afgørende variable, da det er tydeligt at jeg har været i kreativ krise siden første post). Men sagen er, at jeg simpelthen ikke har kunnet få posten til at hænge sammen. Jeg har jo de her billeder fra UNMIK-hovedkvateret i Pristina (UNMIK - United Nation Mission In Kosovo), som jeg tog dernede i september og synes var sjove og lidt tankevækkende på sådan en lommefilosofisk måde. Og det har jeg så prøvet at forklare på mange måder, prøvet at spinde dem ind i større narrativ, der på subtil vis kunne fremme det tankevækkende og sjove ved dem. Men nu dropper vi synteserne og det subtile. Nu siger jeg så bare, hvad det er.

Jo det er en række skilte fra UNMIK, som jeg har taget billeder af, og det jeg synes er lidt sjovt er, at UNMIK er den højeste autoritet i Kosovo, det er den organisation der skal få styr på landet, skal opbygge tillid og sikre at folk ikke slår hinanden ihjel både nu og især når UNMIK forsvinder (højst sandsynligt i løbet af 2007). Og så er det, at jeg ikke synes, at de her skilte sender det rigtige signal. Jeg synes ikke de signalere overskud, jeg synes ikke de signalere autoritet, eller tillid. Jeg synes de signalere at der idenfor det høje hegn omkring UNMIK bygningen befnder sig en hel masse meget angste mennesker.

Ja det er så inden vi overhovedet er kommet indenfor hegnet.

Ja det er derher så også.

Nu er vi så indenfor hegnet.

Lige en meter længere fremme.

Og det er synes jeg er næsten smukt. Så for man lissom syn for sagen for HVOR farligt rygning egentligt er. Jeg elsker den sammenstilling "Lagsom og smertefuld død" overfor "Hurtig smertefri død".

Og nu må jeg så sige, at her burde der være et billede fra elevatoren, men der var ikke plads til, at jeg kunne tage det. En venlig FN dame havde holdt elevatordøren og inden hun lukkede den ønskede hun os helt seriøst en tryg tur: "have a safe trip" sagde hun sgu, og det så virkeligt ud som om hun mente det. Da hun lukkede elevatordøren kunne jeg så betragte de afsindige mængder af advarselsskilte og instruktioner til hvad man skulle gøre hvis/når strømmen gik og elevatoren gik i stå.

Første punkt på en af listerne var helst seriøst "DO NOT PANIC!". Hvilket fik mig til at sende en venlig tanke til Douglas Adams og desuden beslutte mig for at tage trapperne ned.

Hvor jeg så stødte på dette skilt:

Ja jeg ved ikke, jeg synes altså det er lidt sjovt. Jeg synes også det næste billede er sjovt, det har ikke noget med FN at gøre, men udtrykker lidt det samme:

Altså jeg mener, at der på en eller anden måde er en konflikt mellem stedets navn og det meget høje hegn, pigtråden på toppen og de to bevæbnede vagter.

Ja det var det, jeg er ked af at det ikke kunne blive til mere.

HAN ER TILBAGE!!!!!!!!!!!!!

2006-10-17T10:38:00.000+02:00

Ja først vil jeg lige undskylde den overdrevne brug af udråbstegn i overskriften, men sagen er den at dette er en reklamepost. Og den reklamerer for dennne bloggers snarlige tilbagevenden til blogging (eller weblogging skal vi måske sige til de trofaste danske læsere, der endnu ikke har fattet, at det er det samme). Og på den måde er det jo allerede meget meta og paradoksalt, jeg mener - en post der fortæller at jeg snart poster - for jeg har jo allerede postet den her post - ja tænk lige over det hva... jeg er med andre ord tilbage i topform, det er endnu engang blevet tid for at vende de helt store og tunge emner, med en ironisk distance og en vittig bemærkningen uden at det dog går ud over dybden i analysen - eller også er det NU endeligt blevet tid til det (altså det med dyde, analyse og sådan).

Anledningen til min tilbagevenden er at jeg i september rejste rundt i det tidligere Jugoslavien - dvs det tidligere Serbien-Montenegro (inkl Kosovo/a). En uhyre interessant studietur med møder med jeg ved snart ikke hvem, men mange i hvert fald, og det havde jeg tænk at skrive en lille bitte smule om. Også fordi jeg har taget nogle billeder og jeg ved jo hvordan de unge læsere bare æææææææælsker billeder. Hvilket minder mig om Kristines undren over hvorfor billeder i pensum ikke tæller for lidt mere end 1000 ord (og jeg mener altså at en normalside på Statskundskab blev defineret som 350 ord, på historie er det vist 2500 anslag). En anden anledning er, at jeg er løbet panisk tør for ting jeg kan lave i stedet for at skrive opgave og speciale, og så er sådan en blog jo god at have.

Nå men tilbage til sagens kerne som er, at det her er en reklame for, at der snart vil være nye spændende sager at læse her på bloggen.

Den sidste post fra Budapest

2006-08-08T14:34:00.000+02:00

Hej kære læser

Ikke uden en hvis følelse af sørgmodighed kan jeg hermed byde velkommen til den sidste post fra Budapest. Ja du hørte rigtigt ikke et ord mere skal postes her fra denne Østeuropas, undskyld CENTRALeuropas Paris, denne byernes by, denne Donaus perle, denne forførende smukke og slidte by . For nu er det slut, kufferterne er pakket, gulvet er vasket, plakaterne taget ned, skraldespanden tømt og toilettet skyldet ud. Og ja farvel du tyske toilet, dig vil jeg ikke savne, du gamle kumme.

Meget andet vil jeg dog savne, men sådan er der jo så meget og døre skal jo lukkes for at nye kan åbnes, hvilket ikke rigtigt giver mening medmindre man er utroligt bange for gennemtræk - som da vitterligt også kan være en skidt ting med snue, hold i nakken og bortfløjne pengesedler til følge.

Jeg er dog ikke helt ude af byen endnu. Min afløser i byen, på ambassaden og i lejligheden kommer i aften. Det er en ung mand ved navn Jens, der så vidt jeg har kunnet forstå er i besiddelse af en sund interesse for Balkan. Han får så muligheden for stille tørsten i mit kar af visdom inden taxaen onsdag morgen samler mig, Helene og enorme mængder af bagage op på det latterlige klokkeslæt 05.30. Forhåbentligt uden for meget bulder og brag, men med landningshjulene nede, rammer vi Kastrup klokken 09.10 onsdag.

Og så er jeg ellers i Kbh så langt øjet rækker. Og det skal da forhåbenligt nok blive godt, især hvis du kære læser (og her tænker jeg ikke på dig der er kommet til bloggen gennem en pornosøgning i google) så sød, klog, sjov og charmerende som du jo er også er i Kbh, så vi kan finde ud af noget sjovt og udbytterigt i hinandens eller andres selskab.

Hvis jeg lige skal runde af med et par enkelte ord om bloggen, så vil jeg lige sige, at dette er den sidste post fra Budapest, forstået sådan at det er den sidste post, jeg poster mens jeg er her i byen. Planen er at jeg lige får afrundet, fortalte de sidste røvere og lissom opsummeret i løbet af august hjemme i Kbh. Herefter er der ingen planer og kun tiden (i nært samarnejde med internettet) vil vise, hvad bloggens videre skæbne bliver.

Men det var vist ordene herfra. Kan du have det så godt til næste gang. Jeg glæder mig uendeligt til at se dig i Kbh.

Alt det bedste
Frederik - din blogger i Budapest

Bloggen !ADVARSEL! Meget meta!

2006-08-04T10:04:00.000+02:00

Jeg glemte jo helt bloggen i min langtrukne snak om hvad der var sket det sidste halve år(se nedenfor). Jeg eksploderede ud på den virtuelle selviscensættende scene, da jeg oprettede den her blog. Og det er jo pudsigt at glemme netop bloggen, både fordi bloggere aldrig glemmer deres egen blog, men også fordi min afrejse fra Budapest giver anledning til adskillige eksistentille overvejelser angående bloggen. For hvad skal der ske med den, når jeg kommer tilbage til Kbh?

Den hedder godt nok saasaamanligemig, men det var nu mere tænkt som en selvironisk dækserviet end en egentlig programerklæring. Ideen var jo altid at skrive om Budapest eller i hvert fald om mig i Budapest, da jeg tænker at jeg alt andet lige er noget mere underholdende at se på i Budapest end derhjemme i Kbh, hvor der jo intet er til at trække mig ud af det ordinæres sump.

Tilgengæld har det været alletiders at få skrevet så meget, og ja jeg undskylder virkeligt at "meget" i den grad er nøgleordet til trods for alle mine fine intentioner om at skrive kortere. Men det har sgu været rigtig rart at skrive noget mere og andet end opgaver og indberetninger, og jeg har næsten ikke skrevet for sjov siden jeg holdt op med at have tysk, fysik og matematik i gymnasiet.

Men enden er altså muligvis nær for bloggen, eller radikale ændringer skal i hvert fald til. Den må skulle handle om noget andet og den må nødvendigvis blive mindre løgnagtig, derhjemme er der jo vidner. Her er der kun Henrik, og han er jo fra CBS og sådan nogle opfatter løgn som noget helt naturligt tror jeg. Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg faktisk slet ikke været så løgnagtig som man kunnne tro. På mange måder er jeg jo et ærligt menneske, og det er vel i virkeligheden problemet. For uden løgn kommer jeg vist ikke langt med en blog fra dagliglivet i Kbh.

Der er forresten noget vi skal have snakket om, du og jeg, det er noget om bloggen. Eller dvs om navnet saasaamanligemig. Jeg har ikke hugget det fra Nynnes dagbog (gud bedre det), det er ikke en ironisk henvisning til Nynnes Dagbog, Nynnes Dagboh har ikke været et dominerende rereferencepunkt for hverken blog eller blogger. Okay, har vi det på det rene. Jeg vidste ikke at det var sådan noget Nynne sagde hele tiden. I min verden er "Så så man lige mig", sådan noget mænd sagde, den gang de var drenge og ikke var nær så raffinerede i deres jagt på opmærksomhed. "Heyhey Jens P, så så man lige mig komme her med et kæmpe stort svær og smadrede dem allesammen" Eller hvad man nu gjorde af ting der ellers var svære at se. Nu er det mere raffineret midler vi bruger f.eks bøvser højlydt, råber noget sjovt i biografen, opretter en blog eller bygger et operahus. Så navnet var altså ikke en ironisk reference til Nynnes Dagbog (som altså ikke er et af mine referencepunkter), men altså mere en ironisk dækserviet, et forsøg på at tage brodden af hele selviscensættelsen, af overgivelsen til "Jeg er vigtig for verden" kulturen. Altså afvæbne det med en selvironisk omfavnelse. Men også her er det svært at være original fandt jeg ud af, da en ven fortale mig, at han havde været nødt til at bruge navnet migmigmigmig til sin blog, da mig, migmig og migmigmig var taget.

Og desuden, hvis man skal tro Politiken i denne uge, så kan Danmark nok godt leve uden min blog. 10.000 er vi nu, der på dansk udgyder vores banale inderligheder pr. blog. Så nu gør jeg muligvis ligesom Diffen, der fuldstændigt opgav Dancehall da BikStok kom og stjal hendes subkultur og gav den til masserne.

Så når først alle de løse ender er bundet til en stor ordrig virtuelknude og de sidste sandfærdige røvere fra Budapest er blevet fortalt er det meget muligt at der lukkes og slukkes på saasaamanligemig.

Men nu må vi se.

Fester og receptioner - det hårde liv som pensioneret diplomat

2006-08-01T21:49:00.000+02:00

Hvis vi lige starter med at samle op på hele historien om udviklingen i min mentale tilstand, hvor jeg som den opmærksomme læser vil kunnne huske, gik søndag morgen i møde med en hvis nervøsitet. Og ikke ganske uden grund, søndag var der ingen smuk sovende kvinde med mælkehvid hud og rosakinder der lå og sov i min sture, der var dog heller ingen nøgen mand i fosterstilling og med fedtet hår. Eller nærmest men ikke da jeg vågnede, for jeg vågnede nemlig på sofaen i stuen søndag formiddag.

Forud var gået meget og bl.a. en af de mest vanvittige fester jeg ikke kan huske eller hvad man nu skal sige. Meget står uklart, en del står slet ikke og andet er ikke interessant. Mine ekstremt ømme skuldre gør miig dog opmærksom på mødetmed en taekwondo kæmpende arkitektstudine fra Århus, der gjorde mig opmærksom på at det var vilje at hun slog på en sådan måde at jeg ikke blev dræbt, hvilket jeg takkede for og tog som endnu et udtryk for min uimodståelige charme. Ellers kan jeg desværre ikke fortælle det store om festen, men blot sige at hvis du er i nærheden af 400 arkitektstuderende der holder National Evening, og alle har taget traditionel sprut med fra hjemlandet, ja så burde du faktisk prøve at liste med. Af en eller anden grund er jeg næsten sikker på at det var ufatteligt morsomt.

Inden da var jo også gået min sidste arbejdsdag på ambassaden, der fredag blev markeret med nødder og champagne. Ambassadøren havde taget champagne med hjemmefra og var i højt humør. Det kunne skyldes at det var min sidste dag, det kunne også skyldes at han endeligt havde fået den film der blev optaget da han lavede et dobbelt loop i et af de der fly der laver luft-akrobatik.

Efter at have tegnet og fortalt om dette endnu engang (vi har tidligere brugt en god del af et mandagsmøde på sagen), skiftede samtalen så småt karakter, og Ambassadøren begyndte af en eller anden grund at fortælle om dengang han endte på Pan sammen med nogle venner, og derfra røg vi over i nostalgiske fortællinger om en homo/trans bar i Kbh ved navn Madame Arthur, som ifølge både Ambassadøren og Ambassaderåden var garant for den byens bedste fest tilbage i 80'erne. Ambassaderåden svømmede helt væk i minder om en svunden ungdom og begyndte at mumle noget om den gang for 30 år siden, hvor hun var en endda meget nær bekendt af det københavnske nattelivs skumleste steder. Det blev dog kun ved antydningerne, fuldstændig ligesom antydningerne om hvad Prins Henrik og Anders Fogh hver for sig kunne finde på, når de var på besøg i Bangkok, den gang Ambassaderåden var ambassadørfrue i Thailand. Det er kun antydninger af at hun kan historier, aldrig histroierne selv, men hun begynder tit at tale om Rigets omdømme og det problematiske i muligheden for afpresning af landets Statsminister.

Og nu er det så blevet tirsdag, endnu en reception er kedeligt men lykkeligt overstået, det er begyndt at pisregne og Steph og jeg sidder lidt fanget i lejligheden, da ikke alene min hukommelsen men også min himmelblå paraply blev glemt til festen i lørdags.

Jeg har i det hele taget været ualmindeligt uheldig på det sidste, hukommelsen og paraplyen blev væk i lørdags, og mandag nat mistede jeg stemmen. Jeg må virkeligt til at passe bedre på mine ting, især når man tænker på at intet af det var forsikret.

Forbrydelser mod menneskeheden

2006-08-01T10:33:00.000+02:00

Tillad mig lige at skrive om noget andet end mig selv, Budapest eller bloggen. Det er vel egentlig også på tide.

Jeg sad og læste en meget informativ artikel fra IWPR om domstolen i Haag, altså den for det tidligere Jugoslavien ICTY "Tribunal Law Made Simpel". Atiklen er sådan en ICTY for Dummies-sag der introduceres til domstolens legalegrundlag og den jurisdiktion, der så hvidt jeg har forstået dækker over de sager den kan dømme. Og ICTY kan bl.a. dømme i sager om Forbrydelser mod menneskeheden, der defineres sådan her:

Crimes Against Humanity:
This includes the following crimes committed against a civilian population during an international or internal armed conflict:

a) murder;
b) extermination;
c) enslavement;
d) deportation;
e) imprisonment;
f) torture;
g) rape;
h) persecutions on political, racial and religious grounds;
i) other inhumane acts.

Og på den baggrund er det jo sådan set vældig nemt at forstå, at USA helst ikke vil være med til hele det her internationale krigsforbryderdomstol noget. Så vidt jeg kan se(uden at være jurist), så kan flere amerikanske soldater i Irak restforfølges for forbrydelser mod menneskeheden på grundlag af a) og g), og hvis vi følger eksemplet fra Jugoslavien, et eksempel USA vel at mærke har været meget ivrige efter at sætte, så springer vi de små fisk over og går efter de store, dem med ansvaret, dem der enten gav ordrer eller ikke skred ind, og så kan ledende amerikanske militærfolk og ledende politikere (herunder Rumsfeld og Bush) restforfølges på grundlag af d); e) og f).

Og det er jo ikke fordi det er nyt for mig, at meget af det der foregår i Irak og i "Krigen Mod Terror" er absurd, idiotisk og forbryderisk , men det kommer alligevel lidt bag på mig, at så meget af det glasklart falder indenfor "Forbrydelser mod Menneskeheden", som altså er noget helt andet end at ovetræde politivedtægten (det er så vildt det navn, man har virkeligt fucked up big time hvis man har lavet en forbrydelse mod menneskeheden)og det er jo vel at mærke ikke sådan en ny pladderhumanistisk rundkredspædegogisk opfindelse. Der er ikke blevet lavet nye love til ICTY, det hele baseres på Genevekonventionen fra 1949, Folkedrabs(genocide)konventionen fra 1948, Nurenberg Charteret fra 1945 og Haagkonventionen fra 1907.

Ja det var bare lige det, så kan jeg vende tilbage til at pille i min egen navle med god samvittighed.

Udvikling i den mentale tilstand

2006-07-29T20:29:00.000+02:00

Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal tolke den nyeste udvikling i min mentale tilstand. Da jeg stod op i morges var den smukke sovende pige med den mælkehvide hud og de rosa kinder væk. I stedet kan jeg sværge på at der lå en nøgen mand med pjusket hår i fosterstilling på sovesofaen i stuen.

Jeg er ikke sikker på, at det er et fremskridt. Jeg er faktisk næsten helt sikker på, at det ikke er positivt.

Jeg går søndag morgen i møde med en hvis nervøsitet.

Henrik - nu uden empati

2006-07-29T10:01:00.000+02:00

Det viser sig, at der var noget jeg fuldstændig overså i min beskrivelse af Henrik. Henrik er nemlig blevet udsat for en personlighedstest af ambassadens lokale handelschef Gabor. I denne test blev Henrik vist en tegning af to mennesker, der sad på hver sin gren i et træ, og Henrik skulle så fyre en af dem. Ud fra den tilgængelige viden havde jeg nok valgt at fyre dem begge, medmindre altså det var et træklatre/grenesidningsfirma jeg havde, men opgaven var altså at vælge mellem de to og så fyre den ene. Hvilket Henrik gjorde. Meget til Henriks overraskelse kunne Gabor herefter fortælle ham , at han var blottet for empati. Ham han fyrede ville nemlig tydeligvis gerne gøre en indsats men var desværre udenfor på arbejdspladsen, hvilket man tydeligt kunne se ud fra hele hans kropsholdning og hans blik, deroppe på grenen. Henrik burde derfor have taget en snak med ham, fået løst hans problemer, integreret ham i arbejdsfællesskabet og fyret den anden, der tydeligvis var en skidt karl.

Jeg må indrømme at jeg har visse tvivl angående personlighedstest, men kan da godt se at de gør verdenen nemmere at forstå for folk fra handelsskoler.

Jeg frygter for min mentale tilstand

2006-07-28T10:10:00.000+02:00

Den sidste uges tid er jeg virkeligt begyndt at have tvivl angående min egen mentale tilstand, meget kunne tyde på at varmen går mig til hovedet og at jeg nu har været alene alt for længe.

Det begyndte i søndags på den der forfærdeligt varme, forfærdeligt lange og i det hele taget forfærdelige togtur fra Balaton til Budapest. På sædet overfor mig sad en lille tyk prop af en bedstemor med sine to små børnebørn. Efterhånden som aftenen, natten og mørket faldt på mens vi sneglede os gennem Ungarn viste det sig (måske ikke så overraskende) at der ikke var noget lys i kupeen, og det blev altså bælgmørkt der omkring halv ti. Med et kom der dog lys i kupeen og stor var min overraskelse, da den gamle tykke prop af en bedstemor og hendes to børnebørn nu viste sig at være en ung pige iført intet andet end en sort bikinitop og Centraleuropas pt. korteste cowboyshorts (cowboytrusse nærmest). Naturlivis nåede vi min station små ti minutter efter denne glædelige, men også let forvirrende udvikling.

Trygt hjemme i lejligheden har ting ikke ændret sig markant. Hver morgen i denne uge, har jeg kunnet sværge på, at der har ligget en smuk ung blond pige med mælkehvide hud og røde kinder og sovet på mit stuegulv, når jeg er stået op. Når jeg kommer hjem fra arbejde er hun væk, og hun viser sig ikke i løbet af aftenen, men sikkert som ammen i kirken, så ligger hun der og sover så fredfyldt på mit stuegulv den næste morgen, når jeg vågner og går ud for at lave kaffe.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal søge behandling eller blot nyde dette stadie af sindsforvirring, så længe det varer.

Sidste arbejdsdag

2006-07-26T19:10:00.000+02:00

Ja i morgen dvs fredag er det så sidste arbejdsdag og så står den på ferie i Budapest frem til den 9. august, hvor det jo altså så er hjem til Kbh. Det bliver sgu godt med noget ferie. Stephan kommer også i morgen og det bliver sgu godt at se min gamle medkøkkenchef, og når han tager hjem kommer den søde Helene, der forhåbentlig har en stor tom kuffert med for ellers aner jeg ikke virkeligt ikke hvordan jeg skal få mine ting hjem.

Tiden i Budapest er altså ved at være slut, hvilket jo godt kan give en del at tænke over. Hvad skal der ske når jeg kommer hjem f.eks, hvem kan jeg få til at skrive mit speciale og hvilket studiejob skal jeg prøve at få. Skal jeg endeligt realisere planerne om at sidde på øverste etage i Magasin (eller er det Illum) med to sukkerknalder ovenpå hinanden. Og vil der overhoveet være særligt gode penge i det? Skal jeg gå efter den høje timeløn i stedet og blive sæddoner eller skal jeg måske hellere begynde at gå til fredagsbar på CBS for at fingrene i sådan en fortravlet karrierkonsulent, der arbejder 80 timer om ugen, hvilket giver mig rigeligt med tid og penge til at være hjemmegående freelancer og amatørkok?

Men det er jo altsammen fremtid, hvilket jo slet ikke mit felt (selvom jeg da er ganske stolt af det motto jeg skal prøve at sælge til instituttet, når jeg kommer hjem "Historie - et studie med fremtid i!"), nej fortiden eller konstruktionen af samme, må jeg jo hellere skynde mig at skrive, er mere mit område. Og afslutninger giver jo også altid anledning til refleksion over den konstruktion man netop har afsluttet (det er så utroligt besværligt rent sprogligt at være konstruktivist).

Og hvad er der så sket siden sidst (altså på en konstruktivistisk måde ok, jeg ved jo godt at intet af det er sket, da det hele jo er fortid og fortiden er en konstruktion eller i hvert fald vores fortælling om den(som vel at mærke er det eneste vi har tilbage af den) er. På den måde minder fortiden faktisk meget om nutiden). Nej sgu nok af det, nu indsætter vi bare min erkendelse som sidste instans og det er så det.

Altså hvad så, hvad er der at sige om det sidste halve år?

Ret meget faktisk. Noget af det er jo allerede sagt her på bloggen, men hvis nu skal forsøge os med det store opsummmerende overblik, hvad så?

Ja allerførst kan det jo siges, at det har været godt. Virkeligt godt faktisk. Jeg ved godt, at jeg måske har kunnet lyde lidt sur og bitter, men det er meget sådan et fortælle teknisk greb jeg har brugt, og så også fordi det er sjovere end lallende lykke og begejstring(jeg har personligt aldrig været meget for de der begejstrede fællesmails) og så også fordi Ungarn og den kollektive Ungarer godt kan gøre mig så træt så træt.

Men hvad har så været godt? Jo først og fremmest så har byen været fantastisk. Jeg kan vældig godt lide Budapest. Den er så afgjort et besøg værd med alle sine fede slidte huse, sin store tykke flod, sine barer, restauranter, fødevarehaller og generelle fremmedartethed (som dog fortager sig efter nogle måneder).

Rent fagligt har det måske ikke været det store sus, men det er en lang historie om hvorfor og den får du ikke her(meget af det handler sæføli om min overlegne intelligens..., men meget af det handler også om sådan noget man ikke kan skrive et offentligt sted som en blog jo nu engang faktisk er). Det har nu heller ikke været helt ad helvede til, fik lært en ordentligt masse om det der EU nede i Bryssel, som jeg jo længe har gået ind for, om ikke andet så pga fjernhedsprincippet(det med at beslutningerne kommer længere væk fra den siddende danske regering, hvilket kun kan være godt for landet). Jeg fik også endeligt læst den fremragende "117 spørgsmål & svar" om EU, som de fine mennesker inde i EU-sekretariatet i Folketinget har lavet. Har i det hele taget læst en masse, fik endeligt ordentligt hul på Hemmingways forfatterskab og kom bedre rundt i Greenes. Ligesom jeg langt om længe fik læst noget Hunter S. Thompson (.. on the campaign trail) plus en del andet og en god bunke faglitteratur om især Jugoslavien (det forhenværende såvel som det tidligere), men Ungarn og Ukraine har jeg da også fået læst nogle fine bøger om. Apropos Ukraine, så fik jeg jo også rejst en del og har været omkring Ukraine (Kiev og Lviv), Prag, Wien og Sarajevo + Pale. Ungarn fik vi da også set lidt på, jeg har i hvert fald været i flere byer jeg ikke kan hverken udtale eller stave og jeg fik badet i Balatons krystalklare og fløjls bløde vand.

Og jeg fik mødt Henrik sæføli, den skønne fyr, og praktikanterne på nogle af de andre danske ambassader i nærområdet og bulgarerne (især Stoyan, Vlado og Ani) og en ordentlig bunke forskellige ungarer og andet godtfolk, som der dog ikke blev varige bekendtskaber ud af. Og jeg blev bestjålet og forsøgt bestjålet, og for vild og spiste underlig mad og spiste god mad (især de de helt friske foreller på restauranten udenfor Pale glemmer jeg aldrig) og jeg fik drukket brændevin og øl og lærte endda at drikke ren vodka af store glas i Ukraine. Jeg fik uendeligt mange bank i bordfodbold og holdt derfor op med at spille hernede. Og jeg fik oplevet noget af diplomatverdenen indefra, og sætter især pris på middagene hos ambassadøren. For sådan en gammel John le Carre fan som mig, er der sgu ikke meget så flippet som en middag med alle de udsendte og deres medfølgende hustruer(og det er hustruer, mændende bliver hjemme eller lader sig skille), det er så syret en sociale begivenhed, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det. Og opera, vi skal endeligt ikke glemme opera, og tro mig jeg vil aldrig glemme operaen.

Så er den her!!!!!

2006-07-25T23:59:00.000+02:00

Med megen stolthed i skriften har jeg den udsøgte fornøjelse at præsentere bloggens nyeste multimediefeature. Du finder den ude i siden. Lige under profilen. Min fantastiske og mangelfulde guide til Budapest. Jojo jeg vedgår da gerne, at det for den trofaste læser i vidt omfang vil være gammel vin på nye flakser, men sikke da nogle flasker. Med billeder... masser af dem. Og korrekturlæst(med fejl, masser af fejl), og endda også omskrevet og med nyt føjet til, så det er faktisk gammel vin blandet med ny vin og så hældt på spritnye og flotte flasker.

Og nu har jeg jo godt lagt mærke til, at man skal understrege sin subjektivitet, og hvordan det her er en helt personlig fortælling, at det er et udvalg foretaget af mig og min smag og at smag & behag jo er forskellig. Og til det vil jeg bare sige, at det er med guiden som med resten af bloggen, den står i et 1:1 forhold til Virkeligheden (ja du så rigtigt, jeg skrev Virkelighed, med stort V). Jeg, mine sanser, mit sprog og min computer fungerer som neutrale transmitorer, der blot viderformidler Virkeligheden, som den er i al sin lysende objektivitet.

Jeg kan derfor ikke stærkt nok anbefale, at DU benytter den her viderformidlede Virkelighed, hvis DU er på vej til Budapest eller blot begærlig efter at kende Sandheden (jup også den får du serveret på et rent og neutralt sølvfad her på bloggen) Hvis du ikke er nogen af delene, så kan du jo altid bare se på billederne, som jeg altså er vældig stolt af for det tager godt nok noget tid at lirke sådan nogle på plads.

Og nåh ja forresten, det kan godt være, at du ikke lige lægger mærke til det, men det er faktisk en helt anden blog du kommer til, hvis du trykker på et af linksene. Den hedder saasaamanligebudapest. Lige nu kan jeg ikke lige huske, hvorfor jeg lavede en ny blog til formålet, men det virkede som en god ide på tidspunktet, ja jeg mener faktisk at kunne genkalde mig en følelse af overlegen genialitet, når jeg tænker tilbage... hvor i det geniale lå ligger for nuværende hen i det uvisse, men jeg lover at vende tilbage, hvis jeg finder ud af det.

Men altså god fornøjelse med Virkelighede, Sandheden og meget mere.

Balaton - for godt til at være sandt?

2006-07-24T22:49:00.000+02:00

Jeg tog som sagt til Balaton med familien Saabye (dvs Henrik, Bent & Bente) i weekenden.

Ungarerne er som tidligere nævnt pjattet med den. Hver weekend tømmes Budapest for ungarer, der valfarter til Balaton, Centraleuropas største ferskvandssø, fyldt med både krystalklart og fløjsblødt vand og smukke ungarske kvinder. Og levede den så op til forventningerne? Joeh det kommer jo an på så meget.

Ser du, nu har jeg jo været i Ungarn i et stykke tid og jeg har derfor tillagt mig en sund skepsis og udviklet en tommelfingerregel om aldrig at sætte forventningerne højere end et barn, som en fuld onkel klædt ud som julemand har kastet op på de sidste 3 juleaftener i træk.

Om det er deres uhyre venskabelige og tætte forhold til alkohol, der skaber det noget distancerede og tilfældige forhold til virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Men forbindelsen mellem din typiske ungarer og fakta som de fremtræder for alle andre synes i bedste fald tvivlsom.

Nå men vi kom til Balaton sent torsdag eftermiddag, blev indlogeret og drog til stranden. Og ja hvad skal man sige? At Ungarn er et land der siden Trianontraktaten i 1920 tydeligvis ikke har haft adgang til åbent hav, at de i tiden med kommunisme havde svært ved at komme rigtigt ud at rejse og at Donau derfor er det vand de har at sammenligne med.

Nå men jeg tog et billede af vandet.

Jeg ved muligvis ikke meget om krystaller, men krystalklart ville ikke være min aller aller første association. Fløjsblødt... tjoeh nu er det sjældent, at jeg oplever vand som rugt og hårdt, og jeg går egenligt også ud fra at en maveplasker gør naller i Balaton. Og det med de smukke kvinder, det gider jeg slet ikke at kommentere.

Siges skal det dog, at ungarerne kæmper for illusionen. Alle tog lige en håndfuld tang med op når de forlod vandet og lagde det i store bunker oppe på land. Fandeme ja, det er ikke noget jeg finder på.

Nå men vi besluttede os altså for at bruge fredagen på at udforske landskabet. Og det var faktisk et rigtig pænt landskab, meget landskabeligt med sådan nogle gaaaaamle vulkaner drysset ud over det hele med let hånd.

Og så er det, at min tid med Henrik har fået mig til at tænke over nordjyder. Jeg ved sgu ikke hvad det er; har de en sær og for mig hidtil ukendt nordjydsk stræben efter højder og tinder, ja efter selve himlen ellert er det blot en uvilje mod at have det for nemt?

Hvad svaret end er så har alle mine ture med Henrik involveret toppen af noget højt, der kun kan nås til fods. Så i små 40 graders varme skulle vi naturligvis op på toppen af en 400m høj bakke og deroppe så videre op i et udsigtstårn, hvorfra udsigten efter sigende skulle være uovertruffen. Ja næst efter vandet faktisk noget af det bedste ved Balaton.

Så op, op, op, op og lidt mere op gik det, og ufatteligt meget sved senere nåede vi tårnet. Og deroppe kunne man så tænke lidt over en af de der ting, der er så selvfølgelige, at man ikke ellers sådan går rundt og tænker på dem. Nemlig at træer overladt til sig selv har en tendens til at vokse. På mange måder var det alligevel en utrolig tilfredsstillelse at tage dette billede af udsigten. Udsigten er den oppe i venstre hjørne.

Mens jeg stod her og nød trætoppenes bølgen i vinden og filosoferede over træers nærmest nordjydske stræben efter himlen, fik jeg en anden tanke. Den Lille Havfrue er ikke det store reklametrick vi plejer at mene den er, ifht Balaton er den et ualimndeligt nemt og ærligt salg. Og så var det jeg så, hvad Ungarns vej ud af deres økonomiske dødvande er, hvad de skal satse på i EU. De skal da sætte sig massivt på hele reklamemarkedet. Problemet er selvfølgeligt bare, at selve den ungarske selvforståelse ville få problemer med den danske forbrugerstyrelses mærkningskampagne.

For at det hele ikke skal drukne i ren negativitet vil jeg springe de tusinde myg over. Og da slet slet slet ikke begynde på togturen hjem om søndagen (her var tidligere en lidt upassende sammeligning af min togtur og så den tur flere jødiske familier fik til Polen i 40'erne, noget med at den var en søndagsudflugt i luksuskupé ved siden af min, men den var som sagt upassende hvilket enkelte læsere gjorde mig venligt opmærksom på, derfor prøver jeg i stedet med at sige at min togtur i søndags fik din gennemsnitlige dyretransport til at ligne en munter tur på en grøn mark, og at Marianne Fischer Boel ikke ville nøjes med at knibe en enkelt tåre, hvis hun så hvordan det foregik, prisudvikling på Kleenex i EU landene ville blive påvirket af hendes reaktion. Men hun ville sikkert, ganske som tilfældet var med dyretransporterne, alligevel ikke gøre noget ved den ungarske togsektor, hvis hun en dag (gud forbyde det) blev EU transportkommissær).

Tilgengæld skal det nævnes, at det ikke særligt overraskende viste sig at Henriks forældre Bent & Bente var nogle ualmindeligtsøde og hygsomme mennesker, som det nok skal blive godt at se igen til ungarsk aften i kunstforeningen i Nørhalne, IFNs Kunstvenner. Årets vin i Nørhalne skal findes, og den skal være ungarsk i år, der vil være ungarske specialiteter og desuden skal Henrik og jeg skal deltage og fortælle lidt om Ungarn. Det er den 3. november, så jeg har tre måneder til at lave et foredrag, der ikke får mig til at fremstå som en prustende og bitter hader af alt ungarsk. Det kan godt blive svært at nå...

Lige en lille advarsel til de forrige poster

2006-07-20T11:14:00.000+02:00

Ja så smed jeg jo min lille guide til Budapest ud. Lidt for tidligt nok, men det er fordi jeg forlader byen nu, og Adam kommer i aften, og så skulle han jo lige kunne bade lidt i pølen af lillebrors visdom. Og den omfatter altså restauranter, barer, bade og andet man skal lave i Budapest.

Og jeg lover at redigere og korrekturlæse som en sindsyg, når jeg vender hjem fra Balaton. Desuden lover jeg, at indføre passende billeder fordi det jo nu engang er det de unge vil have, og du kære læser er jo ung som aldrig før. Desuden opretter jeg en særlig henvisning til dem ude i siden. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det. Desuden forventer jeg kontinuerligt at tilføre nye oplysninger og sågar nye punkter. En palinkaguide forekommer feks oplagt.

Så hvis du ikke lige skal bruge det akut, så kan du med fordel springe de næste fire eller er det fem poster over. De vender tilbage bedre end nogensinde før i næste uge.

2 gode og et dårligt bad. Din guide til BP (I)

2006-07-20T10:53:00.000+02:00

Husk badetøjet vil nok være mit første rejseråd, eller måske det andet efter rådet om at være vagtsom når fremmede kvinder tager dig i skridtet. Men næst efter det, så er det altså ualmindeligt vigtigt at huske badetøj, man kan selvfølgeligt købe hernede, men off-season er det ikke så lige til at få fat i andet end ualmindeligt stramme speedos, som åbenbart er en udødelig klassiker i Ungarn.

Byen er fyldt med svømme og badeanlæg, og det ene skal ikke forveksles med det andet. Det ene sted svømmes der, det andet hænger man bare ud i varmt vand og går måske i sauna. Jeg har holdt mig helt væk fra de der svømmesteder, der vist er fyldt med store klepperter, der spiller vandpolo. Vandpolo er KÆMPE hernede, de har sågar vandpolo hooligans. Men det ved jeg som sagt ikke noget om, jeg har holdt mig til de steder, hvor man bare sidder stille og snakker i varmt vand, det er lissom mere min stil. Der er en samlet hjemmeside på engelsk for alle badene lige her, desuden har jeg - som den opmærksomme læser vil kunne huske - udbredt mig om badning i Budapest her og her.

Széchenyi Gyógyfürdő és Uszoda
1146 Budapest, Állatkerti körút 11
Mit farvoritbad, ude i byparken efter Heltepladsen. Metrolinie 1 kører nærmest til døren. Det hele er co-ed også omklædning, og badetøj er derfor obligatorisk. Tricket er at en betaler for billet med kabine, den anden(og tredje) for billet uden kabine(dvs m. locker) og så kan begge(alle tre) bruge kabinen. Det er da smart. Umiddelbart er det meget forvirrende, men mennesker i hvidt vil pege, hjælpe, åbne/låse døre og så fremdeles. Husk at gemme kvitteringen, man får penge igen når man kommer ud(hvis man har været der under tre timer.) Desuden sender de endda meget misbilligende blikke, hvis man har smidt den væk. Man skulle mene, at det var i deres interesse, at man smed kvitteringerne væk, men en ungarer bag en disk lader aldrig en mulighed for at stirre olmt på turister gå deres næse forbi.

Noget af det, der gør dette bad fantastisk, er, at der er så mange indendørsbassiner, med forskellige temperaturer og mineraler (ja dem er de altså helt vilde med.) Bare trask rundt, sid lidt i det ene, så lidt i det andet og husk endeligt at det gule bad, der er 36-38 grader varmt og lugter underligt, det er meningen, det er sundt, det er spændende mineraler, især svovl. Med andre ord, det er ikke urin.

Noget andet rigtig rigtig godt er de to store saunaer, som man kommer til ved at gå ud igen og fortsætte ned ad trappen. Der er en sauna i hver ende, store, gode og varme er de og der er is med perbermynteflavour, man kan gnubbe sig med og koldt bassin at dyppe i.

Og husk endeligt, at man kan købe store kolde fadøl (til en 15 kr) og snacks i hver ende af gården og så ellers sidde i solen og ryge smøger og drikke fadøl. Og så lige en gang imellem sætte sig i det varme vand. Det er altså sager er det. Især om sommeren. Om vinteren er det federe bare at sidde nede i vandet, men det er så til gengæld også fantastisk på en klar vinteraften.

Og der åbent til klokken 22 hver dag, men det skifter vist nok, så se på hjemmesiden.

Tag derhen en hverdag eller direkte fra en bytur, de åbner klokken 06.00.

Rudas Gyógyfürdő és Uszoda
1013 Budapest, Döbrentei tér 9

Et klassisk tyrkisk bad, der i en eller anden form har ligget der siden 1500noget. Der er fem, seks, syv bassiner, dampbad og noget de påstår er en sauna, men i min verden kvalificerer 70 grader altså ikke som andet end et meget varmt rum. Sauna skal gøre nas, skal det, så over i dampbadet i stedet, dampen er krydret med honning tror jeg.

Som noget nyt er det åbnet for kvinder også, en meget kontroversiel beslutning i det ungarske bademiljø. Scoopet er lidt at tage derhen fredag eller lørdag, hvor der er co-ed fra 22-04. Man går selvfølgeligt glip af det smukke lysindfald om natten, så tilbage igen om dagen. Også co-ed søndag. Og fra pålidelige kilder forlyder det, at massagen simpelthen er fantastisk og smertefuld. Den bedste hun havde fået længe. Så hvis også du føler, at det er for lang tid siden, at store østeuropæiske mænd fik dig til at skrige nydelsesfuldt af smerte, så er der vist ingen vej uden om.

Gellert
Lige et par ord til Gellertbadet, fordi det er så kendt og populært. Jo klart nok, smukke bygninger med højt til loftet, men det er dyrt, der er meget få bassiner (jaja der er meget udenfor, men jeg går sgu ikke i bad i Budapest for at muntre mig med en bølgemaskine) og i herreafdelingen kan ældre ucharmerende mænd godt finde på helt uopfordret, at udfordre din seksualitet. Heller ikke anbefalelsesværdigt for unge bøsser, med mindre de da har en meget bizar smag. Så pointen er, at hvis du ikke enten er helt vild med at få udfordret din seksualitet eller er en ung homo med bizar smag eller har et utroligt blødt punkt for Art noveau og bølgemaskiner, så er der vitterligt ingen grund til at benytte Gellertbadet.

Ting man kan se på.

2006-07-20T10:50:00.000+02:00

Terror Háza
Andrássy út 60
Skal du se et museum i Budapest, så er det dette selvom det egenligt slet ikke er et museum, men mere et monument over Fidesz fortælling om ungarns nyere lidelseshistorie. Fidesz er det store oppositionsparti, der begyndte som progressiv antisystemungdomsbevægelse i 80'erne og er siden på mystisk vis degenereret til et populistisk højreorienteret, knald nationalistisk, demagogisk parti, som nu har tabt to valg i træk under ledelse af den store Viktor Orban. Partiet fik dog omkring 40% af stemmerne ved sidste valg (hvilket siger en del om HVOR langt ude din gennemsnitlige ungarer er), men det er første gang nogensinde, at oppositionen har tabt valget.

Sidst Fidesz var ved magten (1998-2002) finansierede de oprettelsen af Terror Haza og indsatte en bestyrelse og daglig ledelse, der i den grad er partiet tro og stedets fortælling er da også Fidesz fortælling om Ungarn. Det er den fortælling, der fritager den gennemsnitlige ungarer for enhver skyld for noget som helst overhovedet og i stedet placerer ansvaret på 1) onde onde mennesker udefra og 2) få onde onde mennesker i Ungarn, der gjorde hvad de onde udefra sagde, at de skulle gøre. Og hvis ikke man har fattet det før, så er det i hvert fald til at forstå i et af udstillingens sidste rum, der hedder Victimizers. Her hænger der potrætbilleder af ALLE onde ungarer (der er det finurlige ved ungarer, at der ikke findes onde ungarer før slutningen af 1944), hvorved alle dem, der ikke hænger der, nødvendigvis ikke kan være onde. Det er såre simpelt faktisk. Og interessant bliver det når stedets uafhængige leder i valgkampen kan fortælle, at det nuværende regeringsparti, Socialisterne, er de direkte idemæssige og personmæssig arvetagere til det forrige regime (som jo desuden ifølge stedet var de direkte personmæssige arvetagere til de onde fascister, der i løbet af blot et år fik slået ikke færre en 600.000 jøder ihjel). Og man kan sige ufatteligt meget grimt om det regerende socialistparti, og ja flere af dem er gamle systemfolk, men de er altså ikke idemæssige arvetagere. De er et ret klassisk omend mere populistisk og uansvarligt europæisk socialdemokrati, der sidst gik til valg på den meget opfindsomme platform "Gratis penge og fisse til alle", ja det var så måske ikke lige det de kaldte den, men det var budskabet. Jeg tror faktisk deres slogan var et hak værrere "En mand, Et Parti, Et Folk" eller sådan noget i den totalitære stil. Nu til dags hedder det vist branding, og handler om at deres Statsministerkandidat ikke havde et lige så fasttømret brand som oppositionen. Fidesz prøvede så at overbyde penge og fisse sloganet ved at love flere gratis penge, endnu mere (og stram?) fisse og en smule hornmusik til alle, men vælgerne bed ikke på. Deres slogan var da vist i virkeligheden endnu værre, har lige glemt det men Mousolinis spindoktor havde vist været inde over.

Ungarerne der til overflod stemte på et af de to (87%) tiltrods for seriøse alternativer, er nu blevet smadder skuffede da det viste sig SURPRISE! SURPRISE! at socialisterne løj. Det viser sig nemlig ved fintællingen, at der ikke er råd til gratis penge til nogen somhelst, at statsunderskuddet er større end tidligere indrømmet (men come on ALLE vidste det) og at man desuden ikke skal regne med at få fisse de næste par år. Det er så grelt at Financial Times netop har karakteriseret Ungarn som "the sick man of Europe."

Men det var vist et lille sidespring. Tilbage til Terror Haza. Du skal se det fordi æstetikken er i heeeeeelt i top, hvis man da ellers er til lækker lækker totalitær æstetik, se det fordi det implicit er en ekstrem interessant fortælling om ungarsk selvforståelse og endeligt så SKAL du se det, fordi det er utroligt interessant ud fra et museumsteoretisk perspektiv(hvis man da ellers synes sådan noget er interessant). Nationalmuseet kunne eddermaneme lære et par tricks om at forføre tilskueren her.

Puskin Mozi
1053 Budapest, Kossuth Lajos utca 18

Og vist det nu regnede hele ugen eller at man bare fik lyst til at se en film, så er den her biograf vejen frem. Helt fyldt op med marmor, rød velour og fake guld og folk med lygte, der viser dig på plads hvis du kommer efter lyset er blevet dæmpet. Når det går vildt for sig koster billetterne 30 kr, cafeen er desuden glimrende og alle film er på originalsproget. Men man skal stadig passe på. Syriana er f.eks en film hvor der bliver talt enormt meget arabisk og farsi eller hvad det er de taler.

Vámház körúti vásácsarnok (eller den store fødevarehal)
Vámház körúti 1-3

Her skal man forbi skal man, eller da i hvert fald hvis man har et blødt punkt for fødevarerhaller på størrelse med hovedbanegården, og hvis man lige mangler nogle kilo ungarsk pølse, en gåsefedtlever, noget svinefedt eller nogle grøntsager. Hvis du kommer hjem med et kilo tomater, der rådner inden dagen er omme, så er det ikke nødvendigvis, fordi de har snydt dig. Sådan gør frugt og grønt bare hernede. Jeg er ikke sikker, men jeg har en mistanke om at et centralt led i Ungarns fødevarerdistribution er en store hal, hvor der 24timer i døgnet er et hold rumænere ansat til at tabe tomaterne, smide med æblerne og på anden måde støde al frugt og grønt, der sælges i landet. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan se formålet, men al erfaring taler for, at det er det der foregår.

Parlamentet
Et oplagt sted at besøge, hvis du er EU borger. Rundvisningerne er nemlig gratis for EU borgere, og så begynder det jo at ligne et tilbud. Det er en stor oppulent bygning, hvor et godt designkoncept måtte vige pladsen for den skudsikre løsning som vulgære mængder af marmor, guld, farvet glas og velourtæpper nu engang altid er. Et godt sted at studere ungarernes evne til at definere kategorier små nok til, at de har noget der er bedst inden for den kategori.

Turens højdepunkt nås med det samme faktisk. Her ser man nemlig den ret store model af Parlamentet som en helt almindelig buschaufførfamilie tilbage i 1960'erne brugte ikke mindre end tre år på at bygge af tændstikker. Lige det nationen manglede for at lappe sårene ovenpå 1956 opstanden, og hvad kan få desuden også verdens største tændstikmodel af et parlament bygget påunder fire år af en venstrehåndet buschauffør og hans almindelige familie.

Opera
Jeg kan ikke for mange gange anbefale at benytte muligheden for at nyde opera af verdensklasse for en billig penge i et af byens ufatteligt mange operasteder. Jeg selv havde et mindeværdigt møde med Wagner og Die Meistersinger von Nürenberg netop som jeg begyndte min blog.

Oversvømmelser
Hvis du også har et blødt punkt for naturkatastrofer af et håndterligt omfang, så er forår i Budapest stedet for dig. Perfekt til i fuldstændig sikkerhed at filosofere over naturens ufattelige kræfter og få taget det der sjove billede af et vejskilt der stikker op af vandet.

Gellertbjerget
Udsigten heropppefra er fremragende, desuden er der god mulighed for at slukke sine cigaretter i nakken på de forelskde par, der optager hver eneste solbeskinnet bænk med al deres kysseri og naive kærlighed. Men især skal man gå herop for give respekt og mindes de hedenske bønder der engang for lang tid siden fik nok af den ualmindeligt påståelige missioner Gellert, hvorfor de trak ham op på toppen af Gellertbjerget(pudsigt sammentræf forresten, ja hvad er chancerne egentligt når man tænker over det?), stoppede ham ind i en tønde og smed tønde med Gellert ud fra bjerget.

Restauranter

2006-07-20T10:29:00.000+02:00

Nogle indledende bemærkninger til spisning i Budapest.

Helt generelt skal det siges, at det er betydeligt billigere at spise i Budapest end i København, omkring en halvdel eller trediedel af prisen. Så skal det siges, at forret sjældent er nødvendigt, og endda ofte en dårlig ide, fordi potionerne ofte er nærmest oppulente. Problemet er jo, at man tit kommer til at spise op, og så har man det dårligt hele aftenen. Så skal det siges, at hvis du har et blødt punkt for gåse- og andelever, så er du kommet til den rigtig by, enhver restaurant med respekt for sig selv har noget på kortet, hvor sådan en mishandlet lever indgår mmmmmmmh.

Så skal det siges, at hvis du af en eller anden grund er til køkkenetes uægte søn brunch, så er du kommet til den forkerte by. Det er nærmest et helt fremmed koncept for dem, og brunchafhængige skal til de store internationale hoteller, hvor man smider mellem 2-300 kroner for at smovse i lækkerier og champagne ad libitum i timevis (har jeg hørt, har ikke prøvet det selv).

Udover gåselever så er svinekød virkeligt noget de kan hernede, oksekød er straks mere tvivlsomt.

Siges skal det også, at hvis du er vegetar eller gerne vil holde den slanke linie, så vil jeg ønske dig held og lykke, og sætte mange penge på, at du får en svær tid i Budapest.

Desuden hører det med, at betjeningen sjældent er god og nærmest aldrig venlig (tiltider direkte fjendsk), men at man alligevel lægger 10% i drikkepenge (medmindre det er inkluderet, hold øje med det). De fleste steder på listen har dog ganske glimrende service.

Og lige til allersidst må jeg vist også sige, at restauranterne i Budapest skam er gode og flere er ligefrem glimrende, men at der er ganske langt mellem dem, hvor det er sådan rigtig godt. Ganske tit er maden de mere fancy steder heller ikke rigtig meningsfyldt. De har i min øjne lidt misforstået fusionskøkkenet, og har en tendens til at fusionere absurde elementer, der aldrig skulle have været serveret samme aften og da især ikke på samme tallerken. Det savner mening gør det.

Og indledningsvis til listen skal det siges, at den ikke er i prioriteret rækkefølge.

Cafe Kör
V. Sas utca 17
Det er en fremragende restaurant det her. Især fisken. Betjeningen er også usædvanlig venlig og engelsktalende, man kan faktisk stille uddybende spørgsmål til maden OG få dem besvaret på en meningsfyldt måde. Alt efter appetit og tørst så slipper man et sted mellem 20 og 30.000 huf hvis man er tre, dvs 200 til 300 kr pr. person for forret, hovedret, dessert, vin, kaffe og en skarp til at bekæmpe fedmen. Der er forresten ingen grund til at spise så meget, man vælter stopmæt og døden nær ud af restauranten. De kan godt finde på at servere et helt stort andebryst til en person.

Det skal dog lige siges, at jeg også har fået serveret en meget uheldig gåselevermousse. Det var jo nærmest en frugtsalat med gåselever og ikke gåselever med frugt. Blandt de ufatteligt mange frugter kokkene havde smidt på tallerkene var en kvart banan!!! Til gåselever! Hvad sker der i dit hoved mester? Tænk kontrast for guds skyld, tænk modspil, det er da så indlysende! Der skal da bare lige være noget enkelt friskt, skarpt og sødt, ikke æble og fersken og vindruer og stjernefrugt og appelsin og kiwi og BANAN???? og hvad har vi ellers af andet godt fra naturen. Psyko!

Men fisken er simpelthen fantastisk.

Den er på ingen måder en lille uopdaget perle, der skal derfor enten bestilles bord dagen i forvejen eller man kan komme og være ualmindeligt heldig. Lukket søndag tror jeg.

Arcade Bistro
XII. Kiss János altábornagy utca 38
mmmmh det er godt det her, men ligger i Buda et sted, men altså god at have i baghånden, hvis nu man var i Buda og var sulten. Har været der to gange og aldrig selv betalt, men en gang var vi da fire mennesker, spiste tre retter og drak vin til og det blev vist 30.000 huf (ca. 1000 kr.), og det var som sagt fremragende. Muligvis en af byens bedste, og de kan sgu finde ud af at servere gåselever - byens afgjort mest elegante servering.

Pomo D'Oro
V. Arany János utca 9
Velsmagende italiensk mad, som hvor mor lavede den, uden de store dikkedarer, men god kvalitet. Og igen god, venlig og relativt engelsktalende betjening... arhh ok man kan være heldig og få en tjener, der forstår hvad du siger eller måske 50/50 (nogle af dem taler faktisk fremragende). Desserterne er der ingen grund til at bevæge sig ud i. Hovedretterne (f.eks blandede muslinger med sort pasta eller kaninen eller...) er alle gode og relativt store. Forretterne er sgu alletiders også. Glimrende vin serveret pr. glas også, og en flink italiensk sommerlier.

Og de ganske gode pizzaer kan også fås ud af huset, og så kan man jo lige tage dem med ned til Donau og sidder med benene dinglende ud over vandet og se solen gå ned over Buda - hvis man nu var i det humør.

Her kan man sgu nok godt få et bord, hvis man er to og gider at vente, ellers bestil.

Old Amsterdam
1053 Budapest, Királyi Pál utca 14
Kyllingesuppen med pesto er fantastisk og de laver et ualmindeligt velstegt andebryst. Folk har desuden sagt pæne ting om deres pasta. Fisken ved jeg intet om. Irriterende tendens til engang imellem at sætte projekteren i gang og vise U2 eller Sting koncerter.

Central Kávéhaz
V. Károly Mihály utca 9
Centralcafeen er et alletiders sted for en kop kaffe, morgenmad eller faktisk også frokost. Jeg har f.eks personligt spist noget ualmindelig lækkert lam der i påsken. Det er det første af de gamle store kaffehuse, der genåbnede efter transitionen. Ganske godt renoveret så længe man ikke kigger for grundigt på detaljen. Forlæggerne sidder stadig og kloger den i rygeafdelingen.

Fresco
Ja jeg ved ikke, Henrik har noget for det her sted. Jeg er stadig sur over, at de ikke kunne finde ud af at stege en bøf medium... men det er fandme tjekket er det, lidt for tjekket i forhold til kvaliteten synes jeg nok, men puhada det er ikke til at komme udenom, at det er sindsygt tjekket lavet. Horisontale grønne striber på væggene, lysekroner lavet af plastflasker og en lækker lækker kakkelpizzaovn med en tjekket pizzabager med tjekkede bakkenbarter der bare står der og ser tjekket ud uden at lave en eneste pizza. Ikke overraksende ligger det på List Ferenc Tér ved Oktogon, hvor alt generelt er mere tjekket end godt.

Derfor tag på Két Szerecsen (Nagymező utca 14 www.ketszerecsen.hu), hvis du er i det område, men dem er faktisk også værd at gå efter. Lige en gade længere nede af Andressy ut (dvs ind mod byen). Glimrende sted, fremragende tapastallerken f.eks, både den lille og den store er gode, har forresten også fået en glimrende Svamperisotto der, men igen jeg kom til at spise op og var derfor ubehageligt mæt det meste af dagen. Besøg på det seneste har afsløret af svinemørbraden fyldt med frisk asparges i morkelsauce, lammekølle med rosmarin og parmesanost og kylling i hvidløgssovs alle er fremragende retter, som fortjener at blive spist. Og så tag kartoflerne med spinat som sideorder. Jaaa mand klart nok, skide godt faktisk og ganske overkommelig priser, man slipper vel omkring en hundredemand for en hovedret og en øl.

Lige lidt længere nede af gaden ligger et et sted der lidt ligner en bodega. Det er gået helt helt galt her en enkelt gang, men normalt servere de en fremragende ordentlig slambert af en bøf mmmmh. Men den ene gang det er gået galt har sat sig fast, med i selskabet var også en ellers utroligt sød men også gravid kvinde med humørsvingninger. Tjeneren er ALTID sur, eller også er det bare sådan hun smiler.

Shalimar
VII. Dob Utca 50
Glimrende indisk restaurant der skriger på en indretningsarkitekt. Ikke de store dikkedarer men deres Chicken Tikka, deres Vindaloo og deres forskellige Tandoori ting er alle gode. Ris bestilles seperat, en gang ris er nok til tre drenge (især hvis man supplerer med ders brød som er fremragende og de har et stort udvalg). Omkring 90-100 kr pr mand inklusiv øller og så tumler man mæt op af trappen. Ret tæt på Klub Vittula og heller ikke SÅ langt fra hverken Szimpla eller Szoda (se andet steds)

Castro Bistro
Til når du sådan rigtig får lyst til at spise tung og virklig billig serbisk mad i rigtig fede omgivelser, tænk Hemmelighedsfulde Byer (hvilket du sikkert ikke aner hvad er, men det må du så finde ud af). Super sted også bare at drikke nogle stor øller eller Palinka, som de har et fint udvalg af. Desuden er betjeningen helt i top. Skide søde unge flippere, der taler udenlandsk og er opmærksomme. Og jeg skal stensikkert derhen en dag med tømmermænd og have de der kødting med rå løg, hvis jeg kommer for sent til morgenmaden, hvor jeg mener en omelet kan fås for en 20'er.

Dupla
Kertész utca 48
Godt uden på nogen måde at være prangende, men vi taler altså også priser mellem 20 og 40 kroner her. Hænger sammen med baren Szimpla, der ligger ved siden af, de forbindes af et stort og helt rigtigt indrette kælderlokale med god plads til røg, bordfodbold og almindelig ballade. Det er samme folk, der kører et af mit absolutte farvoritsteder Szimpla Kert Mozi, som oser Berlin på den helt fede og afslappede måde.

Sir Williams
På Raday utca.
En totalt cheesy "skotsk" pub, hvor ingen åbenbart har reflekteret over at de kvindelige tjenere er i skotskternet nederdel og de mandlige har bukser på, tilgengæld servere de en fremragende Gulashsuppe for ca 20 kr, muligvis en af byens bedste gulashsteder.

Drikke, danse og snakkesteder

2006-07-20T10:27:00.000+02:00

Det skal indledningsvis siges, at hvis du er til fancy ass rungstedtype barer, så er det ikke mig, du skal spørge. Der er masser af dem hernede, men jeg benytter dem ikke. Det skal også siges, at hvis du vil være rigtig smart og feste med byens hotshot ungdom, så skal du op på øverste etage i et storcenter, der hedder Mammut. Det er så vidt jeg har forstået her de rige og lykkelige slår sig løs.

Og endeligt skal det siges, at du skal passe på med at gå på stripbar, de kan finde på at snyde dig, og det er noget af det ambassaderne arbejrde mest med, mænd der er blevet lænset på en stripbar. Se den amerikanske ambassades hjemmeside for en liste over steder du skal undgå. Det er forresten sødt, de kan ikke få sig selv til at kalde det, hvad det er, de skriver i steder restauranter og clubs, og så hedder de allesammen La Dolce Vita, Erotic Insel og den slags.

Og så må jeg undskylde det ringe udbud af gode dansesteder, men det er ikke min skyld, det er byen og de herboende dj's, der er problemet.

Szimpla Kert Mozi
Kazinczy utca 14, kend den på det gule skilt.
Mit nuværende farvorit drikke øl sted, helt smart på den afslappede, kollektiv, trashede Berliner måde. Indendørs med dæmpet musik, udendøres helt uden musik. Der er desuden udendørs biograf også. Ligger urbant maleriskt i en baggård, bybilledets svar på en brølende kronhjort. Ude i gården finder man bare plads ved et bord, derfor også et godt sted at falde i snak med folk. Champagnen eller hvad det er, er for resten overraskende billig. Og biografen er halv pris, hvis du siger, at du er studerende. Minus er at sure naboer har tvunget dem til at lukke klokken 02, hvilket dog normalt bliver til 03.

Klub Vittula
Kertész utca 4
I virkeligheden er det her et meget lidt bemærkelsesværigt drikksted, men der er et eller andet over det, og det er vist af en eller anden grund, smart på den fede måde. Det ender altid muntert, og du kan altid møde en både flink og fuld finne her(sikkert pga det der med at Vittula betyder fisse på finsk, ejeren er engelsk faktisk og ingen ved hvorfor det hedder Vittula). Henrik og jeg har i hvert fald begyndt såvel som sluttet en del muntre aftener her.

Szóda Kávézó & Mulató (Szóda blandt venner og på skiltet)
Wesselényi utca 18
www.szoda.com
Et andet glimrende drikkeøl sted, nede i kælderen er der sågar et glimrende dansested og det er også et glimrende sted at få ekstremt mange bank af de lokale bordfodboldspillere. MEN nu er sommeren kommet, og som så mange af de andre fede steder har Szoda åbnet sin udendørsbar, som dog ikke rigtigt er kommet i gang endnu ville jeg sige. Men det skal nok komme tænker jeg, folk skal vist lige finde den. Det er afgjort den mest centrale af udendørsbarerne, et ret syret sted egentligt i en meget fin og dyr dyr gård i det dyre kvarter, du skal ind igennem den orange port i Josef Nador tér 1.

Holdudvar
Margit sziget (Når du kommer til øen fra Margit Hid, så går du bare lige ud ligesom de andre, og så ligger den på et tidspunkt inde til højre.)
God udendørs bar ude på øen i Donau og et af de bedre dansesteder, jeg er stødt på her i byen, men det siger så heller ikke så meget. Det er stort og ser mere fancy ud end der er. Stemningen er god, og der kan danses, spilles bordtennis og bordfodbold (de er ikke helt så gode her som på Szoda). DJ'en er gået en del i hits på hits selvsving, men det lærer man at sætte pris på i Budapest, hvor dj standen generelt er under niveau. Og så har mange en besynderlig forkærlighed for noget technonoget som jeg virkeligt troede, at man ikke spillede mere.

Sark utca (udtales shark)
Ligger også på Margit Sziget, og lige ned til vandet bag Holdudvar. Meget meget basic, vi taler barer, borde, jord og kulørte lamper. Og helt rimlige priser. Burde i virkeligheden tage derud en eftermiddag også. Og for en gang skyld fed musik, men det er jo heller ikke et dansested.

Tűzraktér
Tűzoltó utca 54-56
www.tuzraktar.hu
Stort sted i det dybe mørke sydlige pest. En forening der har en hel blok, med laaaaang bar og dj i gården. Der arbejdes desuden en del med lyssætning og projektioner, ret fedt lavet synes jeg. Henrik finder det lidt vel smadret, men han var heller ikke rigtigt i humør, da han var der. Desuden er han jo fra Nørhalne og forstår så muligvis ikke at sætte pris på det urbant rustikke. Han var dog især utilfreds med kælderen, der faktisk også bare var en trashet kælder uden noget andet end en scene med livemusik (tit i hvert fald)og et tomt rum med et umotiveret instituionsbord. Her har de også tydeligvis gået efter, og ganske godt ramt, noget der lugter lidt af Berlin.

Chachacha
Bar placeret i undergangen ved Kalvin tér metrostation. Hvis du bare gik forbi uden at vide noget, så ville du nok aldrig gå ind, men gør det. Det er et tjekket sted, slet ikke den bumsehule det kan ligne ved et hurtigt glimt ind gennem den brune glasvæg. Fredag og lørdag bliver der gjort plads til dansegulv, undergangen foran spærres delvist af med forhæng, stole og borde rykkes der ud, projektioner på væggen og folk bliver fulde og dansable. Dog har også Chachacha en bar ude på Margitsziget, hvilket betyder at baren i stationen ikke er helt så actionpacked som i vintersæsonen. Baren på øen er desværre ikke så fed, eller dvs der er et eller andet med stemningen. Nå men du kan jo tjekke det ud, den ligger lige når du kommer ud på øen, lige efter kebabkiosken skal du ned til venstre. Chachacha i undergangen har åbent til endda meget sent, men også her er der en irriterende tendens til at knalde ensformig techno på når klokken nærmes sig et og alle danser.

West Balkan
Futó utca - Corvin sétány
Et andet glimrende sted, både undedørs og indendørs. Og godt for den patriotiske åre, at se hvordan de smarte steder vælter sig i IQlamps og tuborg. De får desuden fremstillet en særdeles lækker palinka. Måske lidt vel friseret udenfor, men ellers fedt lavet, og indedørs så det sgu også godt ud. Bestemt et besøg værd, måske på vjen til Tuzrakter.

Kuplung
Király utca 46
Godt tilbagelænet sted begravet dybt inde i en baggård. Og ja den er der, du skal bare åbne døren. Det er et gammel værksted, nu et stort lokale og et af de smarte steder for sådan nogle lidt kantede undergrunds berlinertyper, der sådan helt afslapper er smarte, og så alle de andre.

Captain Cook
Bajcsy-Zsilinszky út 19/a
Skal også nævnes, attraktionen er så afgjort de relativt gode, billige og stærke cocktails, men det er sgu også noget.

Puuuuuuuuuuhadada

2006-07-20T10:19:00.000+02:00

Puuuha puha puha puha, vejrudsigten lover 36-38 grader de næste fire dage. Den skriver endda tallene med rødt for at det skal se endnu mere dramatisk ud. Jeg tror det er det helt rigtige tidspunkt at stikke af til Lake Balaton på.

Puuuuuuuuuuuha det er utroligt varmt.

Lake Balaton med familien Saabye

2006-07-19T14:45:00.000+02:00

Jeg fik vist lige nævnt det i forrige post. I morgen går turen til Lake Balaton. Sagen er den at Henriks forældre, Bent & Bente (det er altså ikke numerologi, det hedder de bare) er kommet til byen. Og som nævnt for lang tid siden, så tager fanden jo ved Henrik, når han får gæster og så får den ungarske oplevelsesøkonomi lige et lille tilskud.

I går holdt vi fri og kørte med Bent & Bente ned til Kecskemet, med indlagt stop på en rideskole, hvor nogle ungarer lavede tricks med heste. Om aftenen var vi til middag hos Statskonsulenten og fik guddommelig mad. Statskonsulenten må jeg faktisk også skrive lidt mere om på et tidspunkt. Han har så ganske sikkert fortjent sin egen post.

Nå men i morgen står den så på Lake Balaton, hvor vi skal bo på en Bed & Breakfast som en af de lokalansattes familie har. Lake Balaton er sådan en laaaaaang sø, som ungarerne med deres vanlige beskedenhed kan fortælle er Centraleuropas største ferskvandssø. De har sådan en tendens til at opsætte så smalle parametre, at nærmest alt her i landet er enten det største, første eller tungeste indenfor en eller anden besynderlig kategori. I parlamentet ligger f.eks det største håndvævede tæppe, som er vævet i Europa og stadig befinder sig i Europa.

Men Lake Balaton som sagt.

Den er 70 km lang og ikke særligt bred, og vist ikke over 2m dyb noget sted. Ungarerne bare æææææææææææælsker den og valfarter derned hver weekend. For øjeblikket er hverdagene i Budapest de klart mest happening, fordi alle de unge ungarer i weekenden er nede og lege UngRejs i deres svar på Løkken eller Ibiza om man vil (ungarerne mener Ibiza). Den første motorvejsstrækning, der blev anlagt i Ungarn gik forresten fra Lake Balaton til Budapest.

Nå men der skal vi så ned på, men på den rolige nordlige side af søen, og belært af erfaringen forholder vi os stilfærdigt skeptiske til løfterne om paradis på jord og det bedste badevand i verden. Jeg mener, hvor lækkert kan vandet i en fuldstændigt stillestående to meter dyb sø egenligt være efter en halvanden måned med høj sol og temperaturer over de 30. Men nu får vi se.

Vi tager afsted torsdag og vender tilbage søndag (og der bor folk i min lejlighed imens, vil jeg bare lige sige til eventuelle langfingrede typer der læser med derude), dvs. Henrik vender faktisk først tilbage den 3. august. Han skal nemlig hjem på ferie i DK, så jeg er helt alene i 14 dage. Hvis det skal være helt rigtigt, så er jeg faktisk mandsopdækket af venner hjemmefra indtil jeg forlader landet den 9. august.

Nå men det betyder som sædvanligt også, at opdateringerne vil ligge lidt stille de næste par dage. Jeg tror dog, at jeg prøver at power poste i aften, men nu må vi se. Det er tidligere sket, at jeg ikke har holdt, hvad jeg har lovet, så jeg tror jeg må til at love endnu mindre, men jeg vil virkeligt prøve at få i hvert fald dele af min store definitive guide til Budapest smidt ud på bloggen. Måske endda også med billeder. Hvabehar? multimedie, det bliver et sansebombardemant skal jeg ellers lige love, både billeder og øøøhmmm... tekst...

Chaufføren og det ny forsøgsdesign

2006-07-19T10:56:00.000+02:00

Jeg opdagede jo, at der var visse problemer med mit palinkaforsøgsdesign. Den der Catch 22 (er næsten sikker på, at det er sådan et), hvor flittig dataindsamling fører til mangelfuld dataindsamling.

For at komme videre henvendte jeg mig så til Csaba(udtales Chopper!), ambassadens chauffør og slacker nummer 1. Afgjort min farvorit ungarer. Han er tidligere filmfotograf, men den ungarske filmindustri brød sammen kørt tid efter systemet gjorde, og han blev arbejdsløs. En sommer i de tidlige 90'ere snuppede han derfor et 2 måneders vikariat som chauffør for den danske ambassadør hernede, og er altså siden blevet hængende. Han ligger i nærmest åben krig med ambassaderåden. Hvor i blandt andet indgår en besynderligt selektiv senilitet hos Csaba, der ganske tit glemmer at hente Ambassaderåden fra et møde eller kommer til at lave en aftale hos lægen, når Ambassaderåden skal køres et sted hen. Tiltrods for at Ambassaderåden nærmest konsekvent er begyndt at omtale ham som Idioten, er han på ingen måder en sådan. Tilgengæld er han Ambassadørens faste tennismakker, og så kan ambassaderåden jo grundlæggende brokke sig alt det hun vil.

Nå men han er en af mine autoriteter på alt ungarsk. Det var bl.a. ham der kunne fortælle mig, at bacon var et godt tilbehør til ungarske pølser, det eneste nødvendig tilbehør faktisk. Hårdt presset foreslog han dog at man også kunne stege nogle champignons i baconfedtet, hvis nu man var lidt vegetarisk anlagt.

Jeg gik derfor trygt til ham med et af de helt store og evige sprutspørgsmål, serveringstemperatur. "It is a very good question. Very good indeed, but I'm afraid that the answer is not unambiguous", Så sandt så sandt, men jo ikke særlig operationelt tænkte jeg.

Nå men det korte af det lange er at han sendte mig til Palinka Haza, hvor en endda meget smuk kvinde med en sund interesse for brændevin kunne fortælle mig, at svaret i den grad var entydigt. Stuetemperatur. Altid stuetemperatur. En anden kunde blev sågar nødt til at oversætte mit spørgsmål, for tiltrods for glimrende engelskkundskaber kunne hun simpelthen ikke forstå spørgsmålet. Det er lidt sådan et puristsynspunkt, lidt ligesom de der typer der insisterer på at lune snapsen mellem lårene inden den serveres. Og ja jeg ved godt at smagen forsvinder og dæmpes ved lave temperaturer, det er jo i høj grad derfor man prøver at få en Rød Aalborg kølet ned til det absolutte nulpunkt inden man drikker den. Men nu er palinka jo ikke kommenssnaps, så jeg giver det sgu en chance.

Nå men vi fik os ellers en god snak om brændevin. Og jeg fik indkøbt 8 forskellige Palinkaer i små flasker. Der er bare lige to gode mundfulde i hver, så dem og en blok ryger i tasken og med til Lake Balaton i morgen.

Så det længe ventede nye forsøgsdesign går vist bare ud på, at jeg nu drikker derhjemme under mere kontrollerede forhold og desuden har købt så små flasker, at der er naturlige grænser for, hvor flittigt jeg kan smage på den enkelte. Jeg vender tilbage med en grundig redegørelse i næste uge.

Varmt vand og gamle bøsser

2006-07-17T15:56:00.000+02:00

Og nu snakker vi så lige om noget andet end palinka, det skal jo ikke gå op i brændevin det hele, desuden var det en nærmest palinka fri weekend.

Fredag stod den hovedsageligt på cocktails og snak. Adam var jo forbi ganske kortvarigt, men til gengæld uhyre hyggeligt. Han tog allerede lørdag videre til Beograd, men han vender tilbage i slutningen af ugen (og til eventuelle forbrydere og terrorister, der læser med derude, så kan jeg godt fortælle, at lejligheden i København er lånt ud til folk, mens han er væk, store folk, nogle ordentlige klepperter faktisk!)

Lørdag var Henrik og jeg altså igen alene i byen, og vi besluttede os for at gå i bad lørdag aften.

Badning er jo en stor ting hernede, fordi de har de her varme kilder med mineraler i (lidt ligesom islændingene (altså ungarerne har ikke varme islændinge med mineraler i, det er islændingene der også har varme kilder)). Så de har de her store fantastiske badeanstalter fyldt med tykke mænd i speedos, der sidder i varmt vand og spiller skak. Eller dvs. det gør de i hvert fald i mit farvoritbad, der ligger ude i byparken. I en del af de andre bade gør de tykke mænd med eller uden speedos noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

I lørdags skulle vi nemlig prøve noget nyt og drog til det nyrenoverede gamle tyrkiske bad Rudas Fürdő és Uszoda Gyógyfürdő (spørg ikke, det er bare sådan noget ting hedder hernede, noget af det betyder bad.)

Der har siden 1936 kun været adgang for mænd, men efter de renoverede det sidste år, har kvinder også fået adgang i form af såvel rene kvindedage som fællesdage, bl.a. er fredag og lørdag fællesbadning fra 22.00-04.00. Dele af byens hardcore gamle konservative badeelite er dybt rystet, men Henrik og jeg er fast forankret i den positive fløj. Og nej, det er ikke hovedsageligt, fordi vi så kan tjekke damer i bikini ud (for resten, hvis jeg tjekker damer ud i bikini, er det så mig eller damerne, der har bikini på?)

Sagen er den, at de rene mandebade har en tendens til det min ene guidebog kalder "something of a gay scene". Hvilket ikke betyder, at der bliver opført musicals eller at Anders Fogh holder pressekonferencer der. ”Something of a gay scene” betyder i min erfaring, at der sidder en håndfuld gamle nøgne, fedtede og vommede bøsser i noget varmt vand og smiler imødekommende.

Og nu skal vi lige have slået en ting fast med det samme. Det her handler ikke om homofobi! Det handler om gamle klamme mænd, der tilfældigvis også er bøsser og derfor pludselig bliver et issue for mig på en helt anden måde en din gennemsnitlige gamle onkel liderbuk ellers normalt er. Kvinder ville heller ikke sytnes, at det var fedt (de er måske bare mere vant til det). Og de unge smarte bøsser, som man ellers hører så meget om, synes åbenbart heller ikke, at det er fedt, de holder sig i hvert fald væk. Så er der jo kun de gamle grissede bøsser tilbage og i fraværet af unge smarte bøsser, slår de sig til tåls med at tjekke f.eks mig ud, hvilket vist siger en hel del om, hvor ringe udvalget er.

Og det er jo ikke bare, fordi det er lidt ubehageligt at blive tjekket ud på sådan en måde som i min heteroseksuelle verden nu er gang er noget, der normalt går ud over kvinder, det er jo også pga. de beklagelig misforståelser, der opstår.

Man sidder jo der helt afslappet og glad i 38 grader varmt vand og får tilfældigvis øjenkontakt med en gammel halvskaldet mand med et indladende smil, og så smiler man jo tilbage (jeg er et venligt og smilende menneske). Og så har vi balladen. Så flyder han lige så stille hen ved siden af en, og så sidder man der og prøver at udstråle heteroseksualitet, hvilket jeg vist desværre ikke er særligt god til. Og altså, jeg ved ikke, er det homofobi og totalt meget sidste århundrede, når man synes, at en gammel nøgen bøsse, der smilende svømmer hen og sætter sig lige ved siden af en er en lille bitte smule grænseoverskridende?

Man skulle måske bare tage det som et kompliment, men det kan jeg altså ikke (hvis så bare det var sådan en ung smart lækker en), jeg er så tæt på at råbe "HÆNDERNE OVER VANDET MAKKER!" men i stedet svømmer jeg bare lidt væk for at genoprette min intimsfære, og sådan kan der jo hurtigt gå en eftermiddag uden at man rigtigt får slappet af (og desuden lige et spørgsmål, ser jeg billig ud, ligner jeg virkeligt sådan en, som hvem som helst bare kan samle op på en tilfældig eftermiddag i et tilfældigt offentligt bad, uden rigtigt at gøre en indsats? Hvad skete der nogensinde med blomster?).

Og det er jo ikke bare mig det er et problem for, det er jo også synd for ham, at han skal spilde sin tid på den måde, og tro mig - din gennemsnitlige ungarske (jeg tror nu de fleste er østrigere...) badebøsse, skal virkeligt fokusere sine ressourcer og sin indsats, hvis der skal komme noget ud af det.

Nå men det jeg ville sige var vist bare, at jeg foretrækker badene med adgang for begge køn, og ikke kun fordi jeg så kan gøre som de gamle fede bøsser og tjekke damer ud, men fordi stemningen er betydeligt mindre lummer og liderlig, selv der ved midnatstid på en lørdag, og jeg slipper for at skulle forholde mig til min egen seksualitet hvert andet øjeblik.

Hmmm det blev til en lang snak om gamle bøsser hva? Det betyder stensikkert et eller andet, men det må jeg filosofere over en anden gang, for jeg tror jeg stopper her - du ved det med de korte poster - og så hæhæ fortsætter vi som om intet var hent i posten nedenfor og fokuserer lidt på selve badet.

I bad med heldragt og jodtabletter

2006-07-17T15:51:00.000+02:00

Nå men i fællesbadene er der altså ikke nogen mærkbar tilstedeværelse af gamle homogrise, muligvis fordi heterogrisene fylder det hele, men dem behøver jeg så ikke at forholde mig til (andet end når jeg kigger i spejlet høhø), og jeg kan så fokusere på det væsentlige, nemlig badningen, dampbadet og saunaen. Og det er fantastisk.

De har virkeligt regnet den ud. Ikke en larmende unge med oppustelig delfin og korkbælte i miles omkreds, ikke noget med at skulle svømme rundt eller hoppe ud fra ting, ingen henrykt barnelatter der forstyrrer. Helt basalt så foregår det ved at man sætter sig ned i varmt vand, og der bliver man så siddende og snakker og stener. Og efter noget tid går man så over i et andet bassin med noget andet varmt vand og sidder der og snakker lidt. Flyder måske lidt rundt, hvis man er i det humør. Så lidt op i dampbadet med honningdamp(!) og sidde helt stille. Lige et smut forbi det koldebad og få en nærdødsoplevelse. Så tilbage i noget varmt. Og så har kroppen efetrhånden fået så mange forskellige usædvanlige påvirkninger at den har frigivet tilpas mange spændende stoffer til at man kan ligge der i bassinkanten og bare høre vandet. Aaaaaah det er sagen. En gang i mellem skal man så måske lige minde sig selv om, at der meningen at vandet er gult, 36 grader varmt og lugter underligt skarpt. Det er helt ok. Det er sundt, det meningen, det er mineraler.

Jeg har personligt aldrig været helt overbevist om det fantastisk sunde i at bade i svovlholdigt vand, men hernede er de helt pjattede med det og har endda kure, der går ud på, at man drikker vandet. Enormt underligt synes jeg, men der står tit nogle folk over i et hjørne og drikker 38 grader varmt vand, der lugter af svovl. Jeg er ikke sikker på, at jeg køber den, men hvis det gør dem glade. Men jeg mener også de kan gå lidt for langt. Prøv lige at se hvad jeg så på deres hjemmesiden efter jeg havde været i Rudas og bade, det er under punktet Water Composition, og muligvis er jeg sart, og måske er det bare fordi det eneste ord jegkan genkende har jeg slet ikke lyst til at genkende, men lidt forstyrende er det da

"Water Composition

Radio-active hot spring water with calcium-magnesium-hydrogen-carbonate also containing sodium and sulphate and with a significant content of fluoride ions."

Bare sådan lige helt casual slynger de ud, at det er RADIOAKTIVT!!!!!!!! Hallo Ungarn!
Jeg går virkeligt ud fra, at de ikke mener radioaktivt på den der radioaktive måde, men hvor mange måder kan man være radioaktiv på? Jeg fulgte virkeligt ikke nok med i fysik (eller var det kemi man havde om sådan noget?)

Nu har jeg lige været ude på toilettet med slukket lys og kigget efter og jeg kan fortælle, at jeg ikke er begyndt at lyse endnu, men altså ærlig talt, sådan noget kan man da ikke bare skrive. Jeg er vokset op omgivet af pædagoger, der lærte mig alt om radioaktivitet. Prøv lige at forestille dig et dansk bad på sådan en helt afslappet facon uden yderligere forklaring lige i forbifarten nævne at vandet er radioaktivt. "Velkommen til DGI-byen, prøv vores nye bad med et betydeligt indhold af fluoride ioner, Pantene Pro V og radioaktivt varmt vand", så tror jeg nok fokus ville forsvinde fra de der vandpiber. Ungarn er tydeligvis et land, som ikke har haft en Nej Til Atomkraft bevægelse.

Desuden hvad er alt det andet i vandet, især de fluoride ioner, er det bare fordi jeg fik 5 i fysik jegikke naerhvad det er eller ved I andre det heller ikke?

Nå men hvis jeg begynder at mutere eller lyse vil jeg selvfølgeligt straks fortælle om det på bloggen.

Og nu vil jeg smutte ud efter nogle liter iod inden apoteket lukker.

Handlingslammet blogger laver metapost med løfte om bedre tider

2006-07-16T23:05:00.000+02:00

Ja ja igen store smukke planer om at skrive løs i weekenden. Hvilket jeg egenligt også har gjort, men det er løbet mig af hænde og jeg er druknet i lutter gode intentioner og muligheder og har tilsidst lagt så mange jern i ilden, at ilden er gået ud.

Altså ikke på nogen dyb og eksistentiel måde, det er bare det at jeg har skrevet om så meget og så meget forskelligt, at jeg ikke har fået skrevet færdigt om noget som helst, og nu er endt med at sidde her og metaposte for i det mindste at få noget ud på bloggen. Det er bare så ynkeligt.

Men der er meget på vej, I løbet af ugen regner jeg med at blive færdig med poster om badning, bøsser og radioaktivitet, om ungarsk selvforståelse og ungarske kvinder, om udviklingen i palinkaforsøget - både de nye gode jeg har smagt og om det nye forsøgsdesign jeg har fået lavet, OG få skudt en guide af til barer, restauranter og ting man skal se og gøre i Budapest + en del andet, så ja meget på bedding mindre på bloggen.

Men som sagt, intet af det er klar og man skal jo ikke skyde skinnet før man har talt sine æg, og jeg burde jo bare holde op med at skrive det her ynkelige metapladder og i stedet komme til sagen. Men det gør jeg jo ikke, i stedet har jeg gjort det dobbelt ynkeligt og gjort som Danmarks Radio gør om sommeren, jeg har lavet en genudsendelse og smidt min gamle gamle fællesmail fra marts på bloggen. Den ligger nede i arkivetunder marts. Så øøøhmmmmm... hvad skal jeg sige? LÆS ELLER GENLÆS EN LAAAAAAANG FÆLLESMAIL!!! Taa daa?

Jeg tror vist bare jeg går i seng og græmmer mig...

Hjælper jeg forbrydere og terrorister?

2006-07-13T12:59:00.000+02:00

Jeg læste en gruopvækkende artikel på Politikens hjemmeside her den anden dag. Overskriften lød noget i stil med "BLOGGERE HJÆLPER INDBRUDSTYVE!!!!!!!"

Det viste sig at handle om, at politiet - eller var det en forsikringsmand - mente at man skulle passe på med at fortælle, at man nu forlod huset i en måned, at der desuden stod et B&O anlæg og fjernsyn i stuen, en Mac på arbejdsværelset, var diamanter i soveværelset, heroin i garagen, 27000 kr i kontanter i køkkenskuffen, at det var ærgeligt at tyverialarmen var gået i stykker netop som man skulle på ferie, at alle naboerne også var væk og at man desuden var holdt op med at gemme nøglen under måtten og i stedet brugte tredie potteplante til venstre for døren. Hvilket vist især var problematisk, hvis man af ene eller anden grund havde sit fulde navn og adresse opført i sin blogger-profil.

Ok, det er måske ikke et helt ordret citat, men mellem linierne stod det klart. Blogs er farlige - meget farlige!!! Der stod til gengæld ikke noget om, at man nogensinde havde forbundet et indbrud med en blog.

Nå men sagen er, at jeg jo så nu er blevet nervøs og usikker på om jeg bringer min brors ejendele i fare ved at fortælle, at han kommer herned på besøg i aften. Jeg må vist hellere lade være, man kan ikke være for forsigtig i disse tider.

Og skal jeg måske også lade være med at fortælle om mine egne rejseplaner, ikke nævne turen til Lake Balaton i næste weekend? Sidder rejselystne danske tyve på spring og overvåger de danske blogs?

Kan jeg overhovedet fortælle, hvornår jeg vender hjem til Danmark? Vil tyve kunne regne ud, at jeg har pænt mange ting med, og vil de i givet fald stå klar i lufthavnen, der kl 09.00 den 9. august, og udnytte et uopmærksomt øjeblik fra min side og hurtigt som vinden forsvinde med min 30 kg tunge kuffert? Vil de måske bortføre mig og kræve løsepenge fra mine forældre? Eller måske bortføre mine forældre og kræve løsepenge af mig?

Og tyvekosterne, vil de måske finansiere terror? Vil mine indiskretioner her på bloggen i sidste ende støtte al-qaida, og hvad de nu allesammen hedder. Hvad med IRA? Eller FARC? For slet ikke at tale om dem i Tjetjenien, de er da vist også muslimer, så vidt jeg har forstået. Eller den israelske stat? Nåh nej for fanden det er ikke terror, det er sandt, det er et velovervejet og nøje afmålt lige tilpas reaktion på uhyrlige grusomheder udført af illigitime muslimer. Kommer min blog måske på EU's terrorliste?

Ååååååh den tvivl og usikkerhed.

Bloggen har mistet sin uskyld, den er jo en decideret fare for et hvert ordenligt samfund?

Ikke flere opdateringer de næste par timer i hvert fald, det er det eneste ansvarlige.

Jeg ville ellers have brokket mig gudsjammerligt over Ungarn og det ungarske folk!!! Puuuuuuuh de kan gøre en så træt så træt nogle gange.

Neger Stauning, en moderne Sisyfos

2006-07-11T13:37:00.000+02:00

ja ja jeg havde jo store planer om at skrive hele weekenden og mandagen med. Min store syntese om Ungarn, Palinka og alle de gode grunde til at blande de to ting og blive til en ungarsk alkoholiker.

Men der er opstået komplikationer.

Et er varmen, lige så alt omsluttende som før. Søndag var det som om luften havde forladt byen. Varmen har de sidste par dage fået følgeskab af torden og sammen har de åbenbart skræmt luften væk, jaget den ud. Resultatet er selvsagt hæmmende og min hjerne er i et underskud af ilt større end normalt. Det er det ene problem.

Det andet problem synes desværre at være indbygget i mit projekt. Se der er nemlig et problem ved at sætte sig for at udforske Palinkaens forunderlige verden og så skrive om det bag efter. Jeg kom til at tænke på Neger Stauning som jeg gik i gymnasiet med(ja det var bare noget vi kaldte ham, han hedder i virkeligheden noget andet og er nu noget indenfor filmen). Nå men Neger Stauning fortalte mig engang om et projekt han havde, noget med at være en moderne misbrugende Sisyfos. Neger Stauning havde sat sig for at finde ud af, hvor mange bonghoveder han var i stand til at ryge på en aften. Problemet var jo så, at han altid og uundgåeligt et eller andet sted mellem det 10. og det 20. glemte hvad han var kommet til og var tvunget til at begynde forfra.

Lidt den samme problematik gør sig gældende, når man forsøger at smage så mange forskellige brændevinde som muligt og så beskrive dem dagen efter. Især da når palinkaen(brændevinen)serveres i sådan nogle gode sunde 4-5 cl glas.

Hihihi nu snød jeg igen, posten slutter kun formmæssigt her, indholdet fortsættes og afsluttes i næste post hehe, den er længere end du troede hihihi så var du måske slet ikke begyndt at læse i første omgang hva? hæhæhæ men nu er det jo næsten skam ikke at fortsætte... hæhæ det er SÅ snedigt det her, ren Dan Brown sgu.

Fredag - uklare historie eller det store paradoks

2006-07-11T00:03:00.000+02:00

Jeg havde slet ikke skænket det en tanke fredag, men lørdag formiddag i et varmt tog på vej til en by, jeg ikke kan hverken udtale eller stave stod det mig dog ganske klart, at projektet havde indbygget visse problemer. Et var at smage Palinka om aftenen, noget ganske andet var at beskrive oplevelsen dagen efter.

Det jeg prøver at sige er, at jeg virkelig gjorde en indsats fredag aften - men at den indsamlede viden til dels som følge at mit samvittighedsfulde arbejde er endda ret begrænset. Tal om paradoks hva? Catch 22 måske endda (forstod aldrig helt det begreb og jeg har endda læst bogen... eller blev jeg nogensinde færdig?).

Det er derfor desværre kun ferskenpalinkaens smag der rigtigt har fæstet sig i min hukommelse. Mindede lidt om at slikke en stærkt parfumeret kvindehals, blot uden den formildende omstændighed som tilstedeværelsen af kvindehalsen under parfumen normalt udgør. Hvilket vist er en meget omstændelig måde at sige at ferskenpalinka er lidt rigeligt parfumeret i smagen (og i tilgift utroligt uegnet som middel til at glemme kvinder). Og det samme gælder for fersken-honningpalinka. Begge bør generelt undgås.

Så kan jeg desuden fortælle at æblepalinka kan være lidt ligegyldig og neutral (den på Castro Bistro - godt sted forresten, der må vi hen igen) og varm og indbydende forførende (den på West Balkan - godt sted forresten, der må vi også hen igen), og at druepalinka smager betydeligt bedre end den lugter(ikke helt sikker på hvor det foregik). Hvilke mærker det var kan jeg desværre ikke oplyse, ligesom serveringstemperaturen også har undgået at blive registreret af min korttidshukommelse (satans rem-søvn - hvorfor er du der ikke når man har brug for dig?).

Harh harh harh sagde jeg det her var sidste post???? huuuuuhuhu det er det ikke, men den næste, det er den sidste... det er det, desuden er den helt kort og imødekommende.

Lørdag - eller hvor svært det er at lære af historien

2006-07-11T00:01:00.000+02:00

Nå men klog af skade og fast besluttet på at få mere ud af lørdagens anstrengelser udstyrede jeg mit festklædte mig med papir og pen.

Fejlen lørdag tror jeg måske var, at vi begyndte aftenen med vin til maden, og så fulgte op med en del øl mens tyskerne tværede portugiserne. Og at der i det hele taget skete en del, før vi rigtig kom til palinkaen. Jeg har bl.a. en svag erindring om at fortælle bartenderen, at min Mojito smagte af tandpasta med isvand, at jeg værdsatte god tandhygiejne så meget som den næste, men at jeg alligevel var parat til at betale for mere rom, hvis bare det ville få den til at smage af cocktail (mellem os, så tror jeg faktisk problemet var for lidt lime og sukker).

Nå men det korte af det lange er, at jeg nu så småt har genvundet evnen til at fokusere og sidder og ser på mine notater fra lørdag og må konkludere, at jeg kom i gang for sent. Oppe i øverste venstre hjørne af et ellers helt blank A4 papir står "kirsbær" og så en pil, der peger derfra og ned til noget, jeg tror skal læses som Ciganymeggy, hvilket så muligvis betyder kirsebær. Lidt væk og på skrå står der desuden "god". Videndeling med sig selv er ikke så nemt som man skulle tro under de her forhold.

Nu vil jeg forsøge at finde frem til et smartere design af min undersøgelse, og måske senere på dagen vende tilbage med mindst en god grund til at være alkoholiker i Ungarn. Hvilket jo altså så ikke er ferskenpalinka, som generelt bør undgås.

Men nu er den faktisk slut, den her post, den fortsætter ikke eller noget.

800.000 ungarer kan ikke tage fejl?

2006-07-07T18:22:00.000+02:00

En stor EU finansieret undersøgelse af alkoholvaner i medlemslandene har vist, at ungarerne er dem, der indtager den absolut største mængde alkohol afalle EU borgere. Jeg kan ikke lige huske præcis hvor meget det er de drikker, men jeg mener at ikke færrere end 800.000 af dem er alkoholikere. Hvilket må siges at være meget godt gået for en befolkning lige omkring de 10.000.000.

Jeg kan jo ikke påstå, at det overrasker mig. Dels fordi Budapest er smækfyldt med spritstive substinsløse drankere i en grad, der får Enghaveplads til at ligne en afholdsforening. Og dels fordi der er så uendeligt mange gode grunde til at drikke sig sanseløst beruset her i landet.

Jeg har besluttet mig for at udforske og beskrive disse grunde i løbet af juli, og samtidigt se om alkohol rent faktisk hjælper.

Ungarerne vil nok mene, at en grund til at drikker så meget, er de mange gode sager der er at drikke. Vinen(verdens bedste), øllet(verdens bedste) og Palinka (verdens bedste). Jeg har allerede forvisset mig om at hverken vinen eller øllens kvalitet berettiger alkoholisme i den størrelsesorden, som er gældende hernede. Palinkaen er jeg ikke sikker på endnu. Palinka er brændevin lavet typisk på frugter f.eks pære, æble, blomme, drue osv. Grundlæggende samme koncept som Raki i det tidligere Jugoslavien, hvilket jeg jo holder meget af. Jeg er ikke endnu blevet forført af Palinkaen, men har på den anden side heller ikke rigtigt givet den en chance. Det får den så nu, jeg vil allerede i aften begynde min opdagelsesrejse dybt ind i Palinkaens forunderlige og berusende verden. Og der er meget at tage fat på, for der er mange slags og typer.

Planen er så, at jeg i løbet af juli melder tilbage omkring mine opdagelser og at der fremkommer en en syntese. En beskrivelse af palinka i alle dens afskygninger, der smeltes sammen med og understøtter en beskrivelse af Ungarn i dag og alt det i landet, der kan gøre ethvert tænkende menneske til alkoholiker.

Det hele forhåbenligt i et let og flydende sprog tilsat blomstrende metaforer.

Så slut for idag og ud af døren, der er ting at opdage derude.

Den hollandske landbrugsattaché

2006-07-05T15:20:00.000+02:00

Inden der er møde i EU's landbrusgministerråd er der en briefing i det ungarske landbrugsministerium. Det er noget med, at det aldrig ville gå hvis alle 25 lande skulle fortælle, hvad de mente til møderne, så det fortæller de i stedet til briefinger inden, det er egenligt meget smart. Desuden undgår man også overraskelser, og politikere og embedsmænd hader så vidt jeg har forstået overraskelser, hvilket faktisk forklarer, hvorfor alle Kinderæggene i Folketingets kiosk var åbnet og legetøjet samlet på forhånd. Det har altid undret mig.

Jeg plejer at være den danske repræsentant til de møder. Ved et pudsigt tilfælde er Statskonsulent næsten altid ude af byen, når der er briefing. Men jeg vil ikke fortælle noget om møderne, det er måske hemmeligt, desuden mener jeg ikke det burde være nødvendigt at forklare præcis, hvor afsindigt uinteressant Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik faktisk er.

Det er så kedeligt, at vi har udviklet vores egen Omerta "tavshedens lov". Ingen spørgsmål - hvis du ikke stiller spørgsmål, så får du heller ikke svar og så kan du komme hurtigt hjem. Det er et smart princip og alle er med på den, ALLE! på nær en. Den vanvittigt engagerede hollandske landbrugsattache. Han er ham, der stiller spørgsmål, når den laaaaaaange forlæsning om hegn & gærder i Odsherred endeligt er overstået, og rygepause og frokost venter forude. Han er tydeligvis en mand, der blev overstimuleret og elsket for meget som barn (hvorfor kunne de forældre ikke have kuet lidt tavshed og apati ind i den dreng???)

Joeh jo det er da på sin vis prisværdigt, at han går op i sit arbejde, og jo jo spørgsmålene er tit gode og bringer helt nye ting på banen. Men nu var alle vi andre jo enige om ikke at spørge om noget, bare sidde og tage nogle notater, drikke lidt kaffe og så ellers smutte igen.

Men nej nej nej ikke med ham, ikke når Ruuuuud er med. Han sætter sig altid helt oppe forrest tættest på fyren fra det ungarske landbrugsministerium, og så sidder han der med hånden i vejret og nærmest knipser af iver efter at blive taget. For guds skyld mand, du er det eneste menneske i lokalet, ja i hele bygningen, der vil spørge om noget, jeg tror nok du får mulighed for det, ingen grund til at sidde der og logre med tungen ud af munden. Og kunne han så bare stille spørgsmålene hurtigt, men uuuuh nej, han stiller de der kloge velinformerede spørgsmål, dem der tager hundrede år at stille og lidt kortere tid at besvare.

HALLO MESTER!!! Der bliver ikke givet årskarakter, så slap af.

En af dagene slår jeg mig sammen med den store kleppert fra den polske ambassade og måske tyskeren, der også ser ud til at kunne tage fra, og så får den åhhh så engagerede Ruud buksevand i springvandet i ministeriets lille palmehave. Og en olfert, sådan hive godt op i boxershortsene, der garanteret matcher hans lyserøde skjorte. Og så måske lige give ham et skipperbryst og nogle franske manchetter nu vi er i gang.

Min bedste ven i hele verden

2006-07-03T23:45:00.000+02:00

Jeg har sgu helt glemt at fortælle om Henrik. Det er sgu fjollet, for siden den 1. februar har Henrik helt officielt været min nye bedste ven i hele verden. Jeg mener jo så også der siden er kommet lidt homoerotiske undertoner ind i det, på sådan en uskyldig ikke-kropslig måde. Jeg er ikke sikker på Henrik er enig, men han kan sige, hvad han vil, det var ham, der fandt vores drømmejob. Det er en kristen højskole i Jylland, der søger et forstanderpar. Vi håber sådan, at vi kommer til samtalen, og så kan overbevise dem der - man kunne godt forestille sig, at de ville være skeptiske, men som sagt bare vi kommer til samtalen så tror jeg jobbet er vores. Vi mener faktisk vi ville være perfekte til jobbet, sammen er vi på mange måder et helt og rundet menneske.

Nå men det skal jo ikke handle om os det her, det skal handle om Henrik.

Henrik - min nye bedste ven i hele verden
Henrik kommer oprindeligt fra Nørhalne. Nørhalne er en lille by i Vendsyssel, lidt nord for Aalborg. Folk i Nørhalne mener vist det er omvendt, at Aalborg ligger lige syd for Nørhalne. Der bor 1500 mennesker i Nørhalne, 2 af dem er Henriks forældre, de hedder Bent og Bente - og det har ikke noget med numerologi at gøre eller noget, det hed de bare da de mødte hinanden.

Bente er døv-blinde konsulent og formand for Nørhalne Kunstforening, det faktisk hedder
Idrætsforeningen Fremad Nørhalnes Kunstvenner. De holder ungarsk aften den 3. november. Bent er EDB-reperatør og formand for Nørhalne Antenneforening. Henrik har også en lillesøster på 18, hun hedder Pernille, hun er så vidt vides ikke formand for noget.

Henrik selv er 26 år og i gang med et eller andet studie på CBS, der er knald erhversrettet og har noget at gøre med IT. Det er faktisk alletiders, han har kompetenceudviklet mig (det siger han det hedder), så jeg nu er en humanist med it-færdigheder - det er, så vidt jeg har forstået, sådan nogle det pulserende erhvervsliv ude i den virkelige verden bare er helt vilde efter at få fat i.

Jeg prøver så også at komptenceudvikle Henrik, men det går lidt trægt, både fordi han har en del flere kompetencer end mig, men også meget fordi han er nordjyde. Og det er problematisk, fordi den kompetence jeg prøver at udvikle i ham, er evnen til at rose. Henrik skal jo nok være leder af en eller anden art, det skal man jo hvis man læser på CBS, og en god leder kan rose, det mener jeg nu engang. Henrik siger så noget med, at han er fra Vendsyssel og der roser man kun når der virkligt er noget at rose, og så heller ikke nødvendigvis der. Så plejer jeg at give ham et knus og fortæller ham, at han er god nok og så tager vi en snak om det.

Henrik er forresten en trænet dræber, officer af reserven og alt muligt, det er noget med at han kalder ild ind, jeg tror ikke, at det er det modsatte af brandmand, jeg mener det er noget med kanoner.

Henrik har desuden en kæreste, hun hedder Lone, hun er sygeplejerske og fra Vejleegnen, de skal flytte sammen, når Henrik kommer tilbage fra Budapest. Og nu skal jeg jo ikke udbrede mig om deres forhold, men jeg er ret sikker på, at det ikke bliver Henrik, der indretter den lejlighed. Så kan han sgu være nok så trænet en dræber, jeg har mødt Lone. Skide sød pige, men lad os bare sige, at det ikke var hende, der havde kjole på den aften.

Henrik har set alle Star-Trek film og serier, og når han bliver fuld og man kommer til at stille det forkerte spørgsmål, så kan han godt finde på at fortælle dig ret meget om Star-trek. Han er ikke decideret Trekkie, slet ikke, han kan bare godt lide Sci-fi.

Når det ikke lige handler om Star-Trek, så er det faktisk en ret god ide at høre efter når Henrik siger noget, både fordi det tit er sjovt, men også fordi det altid er rigtigt. Det irriterer mig utroligt meget og gør næsten ondt i min sjæl, men sandheden er, at Henrik altid har ret. Jeg har fået ham til at love, at for fremtiden - når jeg er uenig i noget han siger og begynder at diskutere det - så skal han stoppe mig inden det bliver for pinligt, når det nu igen viser sig, at jeg tiltrods for mine hårdnakkede og dybtfølte påstande om det modsatte, ikke anede hvad jeg talte om. Jeg har, så vidt jeg kan huske, haft ret en gang. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var jeg havde ret i. Men jeg holder alligevel fast i den ene gang, som var det livet selv.

Der er forresten noget ret fascinerende og fremmedartet ved hele det her med, at Henrik altid har ret. Jeg tror nemlig, at jeg har regnet ud, hvorfor han altid har ret. Tricket er, at Henrik ikke altid har ret, Henrik har bare ret, hver gang han siger det. Det er fordi, og hør nu godt efter, Henrik kun påstår at vide noget, når han rent faktisk ved det. Det er et meget interessant koncept, som har interesseret mig umådeligt, de sidste par måneder. Jeg overvejer, om der er en måde at bruge hele ideen fornuftigt på, om den kan operationaliseres. Jeg er ikke sikker, men det er stadig værd at tænke over.

På den måde har vi et ret lykkeligt, ja nærmest symbiotisk forhold, Henrik og mig. Ikke helt Hausgaard og Clausen, om ikke andet fordi Henrik ikke vil være Hausgaard, han synes virklig ikke han er morsom, noget med at han minder ham om alle de skolelærer i Nordjylland der gik med sweatre og var "lune" og "underspillet morsomme". Jeg har så forklaret ham at han ikke kan være Clausen: "Sådan hænger verden bare ikke sammen Henrik." sagde jeg til ham, og så står den lissom der nu.

Nu vi er ved "morsom", så mener jeg helt oprigtigt at nordjyder har et humoristisk forspring, stort set alt de siger er sjovt. De behøver slet ikke at lave stemmer eller parodier eller noget.

Men det er faktisk ikke idel lykkedet hele, en gang imellem gør jeg Henrik pinligt berørt. "Du går sgu da ikke ud i de der" sagde han og pegede på mine stærkt grønne sokker, "Jo det havde jeg da tænkt mig" sagde jeg "Jamen de er jo utroligt grimme" sagde han. På mange måder havde han jo som altid ret... han kan heller ikke lide de blå sokker, selvom de nok så meget matcher skjorten, men han har været helt fin omkring det siden og nævner det ikke, selvom jeg kan se det gør ondt på ham.

Det er egenligt noget skægt noget, det her med at beskrive folk. Når jeg remser alle de hårde data på Henrik op, så er der uendeligt lidt, der antyder, at vi ville ende som Bill Murray og Scarlett Johanson i Lost in Translation. Men det centrale er jo ikke de hårde facts, det centrale er, at Henrik er et ualmindeligt sødt og morsomt menneske, en charmetrold af dimensioner og en sand humanist.

Og det kunne man sikkert lære alt muligt smukt af, alt muligt om at under overfladen gemmer der sig altid et unikt og smukt menneske, at man derfor skal møde mennesker som dem, de er inden i og ikke som dem, de ligner udenpå, men det tror jeg såmænd ikke jeg vil gøre. Jeg tror, at også det næste menneske jeg møder, vil jeg møde med hele mit arsenal af fordomme og kategorier ladt og klar til at blive skudt af. Det vil jeg næsten garantere.

Sol, regn, kolonialisme og slips

2006-07-03T15:43:00.000+02:00

Jeg er så ualimindeligt træt af Ungarn og det ungarske vejr. Jeg ved ikke, om du kan huske det, men i sidste uge snakkede jeg en del om, hvor afskyeligt varmt der var, hvor meget jeg svedte, hvor lidt jeg kunne tænke, hvordan solen bare bagte og temperaturen gik fra midt i de 30 om dagen til omkring de 30 om natten. OG om hvordan jeg glædede mig til weekenden, noget med at komme ud af jakkesættet og slipset, noget med nogle shorts og nogle korte ærmer, noget med et træ med noget skygge, alternativt en parasol med skygge og en kold drink.

Smukke gode gennemtænket planer havde jeg, men hvad skete der. Jo det blev da overskyet torsdag eftermiddag, det begyndte da at tordne og lyne og regne og blæse torsdag aften. Og det blev det jo så i et vist omfang ved med om fredagen. Og om lørdagen. Og søndagen.

Og gæt så, gæt så hvad der skete nu her mandag, prøv lige at gætte det. Et gæt får du.

JAAAA SGU helt rigtigt, skyerne er nu næsten helt væk, solen skinner og det er holdt op med at blæse. Og tror du, at jeg sidder under et træ, tror du jeg er iført shorts og korte ærmer, tror du jeg har en kold drink i mine ene hånd. Nej vel. For sådan skal det åbenbart ikke være, når man hedder Frederik og bor i Budapest.

Jeg begynder, at føle mig som en engelske embedsmænd i Indien, der sad der og savnede det engelske vejr. Jeg har også så småt tillagt mig samme holdning til de indfødte. Jeg tror første gang det slog mig, var da jeg havde ambassadørens søde kone Vibeke til bords til en middag i residensen. Vi fik os en lang god snak om, hvor svært det var at få ordenlige tjenestefolk i det her land, og jeg kunne kun støtte hendes beslutning om at fyre kokken, der simpelthen ikke kan stege kødet ordenligt.

Man kan i det hele taget hurtigt finde sig selv involveret i samtaler, man aldrig havde troet man ville føre. Da praktikantkollegaerne fra de danske ambassader i nabolandende var på besøg gik det pludseligt op for mig, at vi nu i noget der lignede en halv time havde siddet på en bar og diskuteret slips, slipseknuder, slipselængder og hvor irriterende det var, når man var kommet til at binde slipset lige lidt for kort eller lidt for langt. Og de er allesammen virkeligt flinke og helt normale velfungerene fyre, der hjemme i Danmark ville have snakket om fodbold og patter eller hvad det nu er man snakker om - ikke om slips i hvert fald.

Meta-pladder og TALEN!

2006-06-28T22:03:00.000+02:00

aaaaaarhhhhh ja lige der ja. Så er vi nogle der lever den lidt mere sofistikerede computernørds drøm. Jeg har netop sat mig godt til rette på min altan. Foran mig den lille Mac, til venstre Sct Istvan Basilikaen og til højre Donau, bedre endnu faktisk, til venstre en skål med pistachenødder, til højre en halv liter kold øl. mmmmmmhhhhhh så er der sgu noget ved at blogge.

Nå men jeg havde jo lovet at fortælle alverdens ting om alverdens sager. Jeg er dog kommet frem til, at jeg gemmer historien om ambassadøren, containeren og de saudiske toldere til en regnvejrsdag. Både fordi det er godt at have noget i baghånden, men også fordi jeg tror, at jeg er kommet til at bygge den historie ALT for meget op. Mellem dig og mig kære læser, så er det en ok, men på ingen måder fremragende historie, jeg tror faktisk, at vi er mere over i skæg anekdote. Så som sagt, til en regnvejrsdag.

I stedet bliver det aktuelt og personligt, dvs at du nu ENDELIG får svar på hvordan det gik med talen og derudover, måske, lidt bonusinfo om arbejde. Men lad os nu se, hvor meget plads der er. Det er allerede ved at være en halvlang post og vi er endnu ikke noget udover dit typiske blog metapladder.

Så til sagerne, til TALEN!

Ved du hvad, det gik sgu ret godt synes jeg. Adam og jeg gik i gang lørdag aften og producerede op til flere stikord og noget struktur. Vi opdagede lidt til vores overaskelse, at vi havde skrevet "næse" tre steder, hvilket var det eneste ord der gik igen, men Adam har jo en kreativ uddannelse og jeg har en øøøøhmmm en... ja jeg er vel egenlig bachelor i Historie og Statskundskab så øøøøhhhmmm.., vi kan få magetud af lidt.

Det helt centrale tror jeg dog var, at vi fulgte Signes råd og slog til der mellem hovedret og dessert. Maden havde været fremragende, vinen ligeså og i tilgift rigelig. Humøret var med andre ord højt og den kritiske sans på et absolut minimum.

Adam(der var en fremragende toastmaster) lavede en glimrende præsentation, og så lå den jo bare der lige til højrebenet. Jeg kom måske lidt længere over i det fjollede end planlagt og glemte faktisk mindst en dybfølt følsom pointe, men de lappede det i sig gjorde de, og heldigvis havde Adam sidste halvdel, og han fik lidt mere af det søde med, han fik faktisk sagt nogle skide dejlige og rigtige ting.

Og Moderen var glad, ja nærmest rørstrømsk. Fik en mail i går, hvor hun takkede for de dejlige ord, skrev noget moragtigt om, at jeg var fantastisk og rundede så af med at skrive, at jeg var "morsom på din helt egen facon"... hvilket med det samme fik mig til at tænke på at være lille og få at vide, at man er den i hele verden, der er allerbedst til at være en selv. Jeg ved ikke, om der findes børn, der virkeligt er blevet trøstet af det, og hvis der er, om de så ender med at nære en latent jalousi og angst overfor folk der laver parodier.

Og se, nu blev det aaaaalt for langt til at skrive noget om arbejde. Det må blive i morgen.

Vaaaaaaaaarmt

2006-06-28T00:34:00.000+02:00

Tilbage igen og her er varmt. Varmt og fugtigt. Her er faktisk så varmt at jeg hverken kan eller tør sove (jeg er bange for at dehydrere i søvne). Trods den ekstra tid sådan en gang søvnløshed giver, så tror jeg ikke det bliver til så meget med at opdatere bloggen, da det også er så varmt at jeg ikke nærmest ikke kan skrive. Der er jo det med Budapest, at det ikke bliver markant køligere om aftenen. Vi bevæger os fra midt i de 30 til lige omkring de 30 grader. Jeg forsøgte mig med at iføre mig gummihandsker og løbesko for at sveden ikke skulle kortslutte computeren, eller i det mindste ikke aflive mig mens den gjorde det, men jeg blev træt af hele tiden at skulle tømme gummihandskerne. Et lidt uheldigt forsøg på at sidde i badekarret med den bærbare måtte også opgives efter en midlertidig strømafbrydelse i det centrale og sydlige Budapest (de kan da også bare decentralisere det elnet). Den bærbare tror jeg faktisk ikke var problemet, trygt pakket i en plasticpose som den jo var, min mistanke er brødristeren og den elektriske kostav, hvorfor jeg tog det med i badekarret skal jeg faktisk ikke kunne sige i skrivende stund, men varmen kan man give skylden for meget. Den opmærksomme læser vil nok have bemærket at jeg ikke fungerer optimalt under disse forhold. Ord, ord og atter ord helt uden retning, ja ok der er måske ikke så meget forskel til tidligere, men jeg har altså ekstra svært ved at tænke i den her varme. Det eneste jeg rigtig kan tænke på er udtryk for hvor varmt det er, og hvor meget jeg sveder.

Som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Som Anders Fogh i en fyldt mandesauna.
Som en blind mand på et fiskemarked.
Som en blind fisker på en stripklub.
Som en munk i et nonnekloster.
Som en katolsk præst i et drengekor.
Som en belgisk mand i en børnehave.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde bloggen kørerne igennem juli på det her - juli skulle efter sigende være den varme måned.

I morgen skriver jeg noget om arbejdet og hvordan det gik med talen, og den der historie jeg lovede at fortælle, den om ambassadøren, de saudiske toldere, en fragtcontainer og et flygel.

Ok det kan godt være jeg bare skriver noget om hvor varmt her er, og hvor meget jeg sveder, men det kan kun i morgen afsløre.

Afsted til Kbh

2006-06-23T14:22:00.000+02:00

Ja så er det sgu lige om hjørnet, at jeg skal til Kbh på lynvisit. Jeg må egenligt indrømme at det passer mig ret dårligt. Et er at vejret endeligt for 2 uger siden blev decideret fremragende (for nu ikke at sige for varmt,)og at jeg gerne ville nyde det i en weekend, hvor jeg ikke var iført mørkt jakkesæt. Noget andet er, at den tidsboble man på en eller anden måde er i, når man er ude, nu bliver brudt, og det passer mig faktisk overhovedet ikke. Noget tredie er, at jeg ikke er kommet et ord tættere på en tale til min mor. Og uden nogen sammenhæng i øvrigt, må jeg også sige at det ærlig talt har været lidt sløjt med bidrag til SOMMERKONKURRENCEN 2006.

Nå men det skal sgu nok blive sjovt. Det er noget med champagne og søde piger allerede i lufthavnen, så vidt jeg har forstået.

Og som altid vil turen ud af Budapest medføre en mindre pause i opdateringen af bloggen, allertidligst tirsdag, medmindre det er så brandvarmt, at jeg alligevel ikke kan sove mandag nat, når jeg kommer tilbage.

Og så får I en sand historie som Statskonsulenten fortalte her den anden dag. Det er en alletiders historie om den tidligere vinglade ambassadør i Thailand, der blev flyttet til Saudiarabien. Der indgår noget med en fragtcontainer, et tvivlsomt flygel, skeptiske toldere, høj sol og almindelig nærighed.

Men hav det bedst så længe, måske ses vi endda i weekenden. Jeg tror mit DK nummer virker, hvis jeg da kan huske pin-koden.

Jeg har fuldstændig glemt Wien

2006-06-23T11:25:00.000+02:00

Og så går tiden med skriverier om besynderlige prostituerede, SOMMERKONKURRENCER og kommenindkøb i stedet for som lovet at fortælle om Wien (lovede jeg egenligt det og er der overhovedet nogen, der har glædet sig hvis jeg gjorde?)

Jeg ville da i hvert fald sige noget om, hvordan det var endt med de finske strudseslagterier til de østeuropæiske strudseavlere. Og til hvad, der har vist sig at være min store lettelse, så blev det ikke til noget. Ved ikke helt hvorfor jeg er lettet, men jeg tror bare projeketet var for åndssvagt for min smag, for lidt sans for tradition og hvordan verden burde hænge sammen, for meget skrigende liberaliseret og globaliseret arbejdsdeling. Nå men salget af de finske strudseslagterier fald til jorden, fordi det viste sig, surprise surprise, at din typiske bulgarske strudseavler (der er i virkeligheden ikke så mange at man decideret kan tale om en type, det er faktisk stadig en relativ ung industri i Bulgarien) ikke lige lå inde med hverken kontanter eller kreditværdighed nok til at betale for finsk kvalitet og innovation indenfor strudseslagtning.

Ellers har jeg sgu ikke det store at sige om Wien. Pæn by... jeg har taget billeder, de ligger på Henriks hjemmeside, som er lige her, der kan man forresten også se de billeder jeg tog i Sarajevo, der er måske lidt vel mange, en god billedredaktør ville nok skære ned til i hvert fald en trediedel, men gode billedredaktører er ikke nemme at få fat på i dise tider. De uredigerede billeder kan i hvert fald ses lige præcis her. Jeg må vist forresten skrive lidt mere om Sarajevo på et tidspunkt, folk synes at have et noget ufuldstændigt syn på byen, men det bliver en anden gang.

Blot vil jeg med det samme understrege et par ting 1) Belejringen af Sarajevo stoppede for 10 år siden 2) Krigen i Bosnien stoppede for 10 år siden 3) Der er ikke umiddelbart udsigt til krig i Bosnien 4) Der er fuldstændig trygt og fredeligt i Sarajevo(og Bosnien) 5) Folk vil ikke forsøge at skyde dig mens du drikker Raki eller spiser Börek 6) Ja der er muslimer i Sarajevo 7) De har tilsyneladende ikke planer om at sprænge hverken sig selv eller byen i luften 8) Hvis man undlader at tisse i de afmærkede minefelter, er der helt trygt i Sarajevo og omegn 9) Udover sindsyge hensynsløse bilister er der intet at frygte i Sarajevo 10) Har jeg nævnt, at Sarajevo er helt sikker, faktisk behagelig, faktisk dejlig, faktisk livfuld, faktisk glad, faktisk lækker, faktisk et besøg værd.

Jeg siger det bare, fordi ret mange har spurgt, om det er sikkert i Sarajevo, og for lige at få det gjort klart, så lad mig bare en enkelt gang slå fast, at ja, der er ganske sikkert i Sarajevo. Vestergade i Kbh en fredagaften forekommer mig umiddelbart betydeligt farligere.

Nu gjorde jeg det fandme igen

2006-06-21T18:04:00.000+02:00

Det er ellers lang tid siden det skete sidst, det med at købe åndssvage ting, fordi jeg bare overhovedet ikke fatter, hvad ungarsk går ud på. Denne gang var det peber, jeg var ude efter, faktisk det eneste jeg virklig skulle have. Men nej nej nej geniet købte kommen i stedet, og jeg kan jo godt se nu, at der står Kömeny på posen, og at det sgu nok betyder kommen, men der står så meget på sådan nogle poser, bl.a. også egész minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig.

Jeg tror egész betyder hel, men hvad minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig angår er jeg blank...

fuldstændigt blank faktisk

Og jeg kan jo ikke bruge det til noget, at der står Kömeny på pakken, når der lige nedenunder er et billede af en peberkværn omgivet af sorte peberkorn. Billedet er min ven her i Ungarn, og det er ærligtalt lidt rystende, når jeg ikke kan stole på det.

Men nu har jeg da kommen, masser af kommen faktisk. En nærmere gennemgang(dvs. desperat jagt på peber) afslørede, at jeg har ikke færre en fem poser med kommen af mere eller mindre forskellig art i min krydderikasse. Jeg aner ikke, hvor de er kommet fra, de må være fra min forgænger nogle af dem. Der er desuden en del paprika i kassen også, så nu mangler jeg bare noget creme fraiche og et pund svinefedt og så er jeg i stand til at lave stort set alle retter fra det traditionelle ungarske køkken.

Hvis ikke lige det var for mit køleskab. Nu vi er ved det hus- og spiselige, så er det altså stukket helt af for mit enligmand køleskab, jeg vidste slet ikke jeg havde det i mig, at jeg i den grad kunne få mit køleskab til at udstråle hjælpeløs maskulinitet. En hurtig gennemgang afslører:

1 gammel stegt pølse
4 gamle røgede pølser
1 tube paprika creme(hvad fanden er det og hvem har købt det?)
1 gammel pastasovs i beholder
8 glas med forskelligt delvist uidentificerbart indhold (der er en del med chili, det andet aner jeg virkeligt ikke hvad er)
1 glas mayonaise
1 glas hvidløgscreme (som opmærksomme læsere vil kunne huske fra min første fællesmail)
1 glas sennep
1 flaske hvidvin
1 flaske rosé
5 kolde øl

I grøntsagsskuffen finder vi
1 pose endda meget gamle næsten sorte gulerødder
1 pose endda utrolig gammel og fuldstændig sort persille
3 kolde øl

I fryseren
1 pose frossen fisk (indkøbt af Laura & Thomas, da de var på besøg tror jeg og mange tak for det)
1 flaske god ukrainsk vodka
1 flaske ungarsk honning palinka (snaps)
47 isterninger
ret meget frost

Hold da op, hvor blev jeg lige helt ægte realityagtig der med sådan en opremsning af fuldstændig ligyldige og i et vist omfang private oplysninger, nu mangler der kun et webcam på toilettet, og så er jeg vist klar til at blive en deltagende del af det selvudleverende realitysamfund.

"Sig mig Frederik har du indstalleret et webcam på dit toilet?"
"Ja!"

"Da sig mig Frederik, sværger du aldrig at skelne mellem det private og det offentlige rum."
"Jeg sværger"

"Sværger du aldrig at skelne mellem relevant og irrelevant"
"Jeg sværger "

"Sværger du altid at stræbe efter at blive kendt fremfor anerkendt"
"Jeg sværger"

"Sværger du at stræbe efter at blive vært for et TV-program"
"Jeg sværger"

"Sværger du ligeledes altid at stirre intenst ind i kameraet mens du skider "
"Jeg sværger"

Nå men nu har jeg været nede og købe peber, og til almen oplysning kan jeg fortælle, at peber hedder Feketebors og at egész stensikkert betyder hel

Nu mødte jeg hende igen

2006-06-20T10:15:00.000+02:00

Jeg bemærkede hende første gang for en måned siden. Det var da Tobias & Tobias var på besøg. Det var en sen søndag eftermiddag og faktisk min fødselsdag. Vi var på vej ned ad Vaci utca. Det er det store turiststrøg i Budapest og begynder sådan cirka ved min lejlighed og slutter sådan cirka ved Henriks eller omvendt, nogle vil sikkert sige, at det er omvendt (Henrik f.eks.). I virkeligheden er det nok omvendt, for nede i Henriks ende er der en fancy plads med et fancyt konditori. Og det var der 2xTobias og jeg selv var på vej hen. Til lidt fødselsdagskage inden biografen. Men det har faktisk overhovedet ingen betydning for historien, så det glemmer vi og vender tilbage til det væsentlige.

Og det væsentlige er, at jeg selv og 2 x Tobias en stilfærdig søndag eftermiddag gik på strøget i Budapest. Og der midt på strøget stod så den her pige. Ikke decideret fed, mere sådan lidt lad og kvabset i det. Kedelig i tøjet, dårlig holdning og kedeligt for ikke at sige dårligt hår. Lignede i det store hele hende pigen fra naboklassen som ikke havde hverken intelligens, udseende eller humor at gøre sig bemærket med. Jeg er tilgengæld næsten sikker på, at hun ville have haft en hest, hvis hun havde gået på min folkeskole. Nå men hende her havde tydeligvis ikke gået på min folkeskole, og jeg tror ikke, at jeg havde bemærket hende, hvis ikke liiiiige det var fordi hun, netop som vi passerede, tog et skridt i retning af Lille Tobias og sagde: "Szex?"

Jeg har siden set hende flere gange, altid det samme sted, altid om dagen, altid samme korte samtale(men alligevel hver gang overraskende): "Szex?", hvortil jeg venligt replicerer "Köszönem nem"(og det betyder så Nej tak) Også i går. En trykkende varm mandag kl. lidt over 18 på vej hjem fra arbejde med en indkøbspose i den ene hånd, jakke i den anden og opsmøgede bukser (et gråbrunt sæt med lilla nålestriber, hvis nogen skulle være interesseret - og sokker der matcher) svedende som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.

Og så står hun der igen, helt bemærkelsesværdig kedsommelig og siger: "Szex?" Et er at hun spørger NETOP mig, det lægger jeg ikke noget i, jeg mener ved sidste valg var der folk fra Venstre, der ville give mig en folder. Jeg tager det ikke personligt, som et udsagn om hvad jeg signalerer, jeg undrer mig bare stilfærdigt. Næh det der virkeligt undrer mig er, at hun overhovedet står der, på det tidspunkt, og ser ud som hun gør.

For det må jo næsten betyde, at der er nogen, der på sådan enstilfærdig søndag eftermiddag siger "Ja klart nok! Total fed ide lige at betale nogen penge for at knalde hende den kedelige kvabsede pige fra min datters parallelklasse." Hvem er de folk? Og var de i virkeligheden bare på vej ned efter mælk? Eller virker hendes strategi langsigtet, fordi nu ved folk, at hvis man skulle få lyst til sex med en smågrim, kedelig pige i starten af 20'erne inden søndagsmiddagen, så er det stedet?

Den tanke er på en mærkelig måde mere forstyrrende for mig, end at der er folk, der rejser til Puket eller læser Ekstra Bladets annoncer for andet end underholdningsværdien.

Nu er det jo så også fordi jeg læser alt mulig ind i situationen, jeg har jo muligvis misforstået det hele. Tanken har strejfet mig. Hun er måske bare en ualmindelig dirkete pige, træt af sniksnak og hele det der flirtescore ræs på barerne, hvor man ikke rigtigt kan høre, hvad nogen siger. Næh så hellere en stille søndag eftermiddag på Strøget i Budapest.

Jeg kan i hvert fald meget bedre lide verden, hvis det er sådan, det hænger sammen, men hvem prøver jeg at narre, over halvdelen af den danske vælgerbefolkning har nu to gange i træk ikke bare sagt ja til foldere fra Venstre. Og vi formoder, at de var ved fuld bevidsthed og medvidende om hvad de gjorde, da de gjorde det, der skjult inde i boksen.

Blackwaternoia

2006-06-20T00:12:00.000+02:00

Jeg har lige set noget af det mest uhyggelige tv jeg nogensinde har set. CNN om "sikkerhedsfirmaet" Blackwater. Det er sgu så noia det der, læs lidt om dem her. Helt fremtidsagtigt på den dystopiske måde, altså bare navnet. Og så har de sådan et stort sort lukket hovedkvarter, hvor håndtagene på den store sorte hoveddør er geværløb.

Muntre fyre det må man sige, især videoen, hvor de har lagt et Elvislydspor ind over optagelser, hvor de kører i bil og skyder og dræber tilfældige forbipasserende irakere. Helt muntert bliver det, når de kan fyres for mord men ikke retsforfølges.

Men allermest muntert bliver det, når det viser sig, at noget der fylder meget i programmet er, at de ikke alene dræber tilfældige irakere, nej de taler også grimt.

Men ellers skide godt program fra CNN der faktisk.

KÆMPE SOMMERKONKURRENCE

2006-06-19T23:06:00.000+02:00

SAA SAA MAN LIGE MIGS ÅRLIGE SOMMERKONKURRENCE

ja kære allesammen, så er det igen blevet tid til den årlige litterære sommerkonkurrence her på SAA SAA MAN LIGE MIG.

Igen i år er der masser af fine præmier og igen i år, skriver SAA SAA MAN LIGE MIG oplægget, og DU skriver teksten.

Vi gået væk fra de fantastiske temaer fra de senere år, i år er det ren hverdags realisme. Vi bevæger os tilbage til det virkelige og jordnære igen efter en pause siden SOMMERKONKURRENCEN 2001, hvor det "virkelige" pludseligt blev lidt for virkeligt. Til nye læsere kan det fortælles, at SOMMERKONKURRENCEN 2001 stillede opgaven "Nytårstale" og det videre oplæg var "Forestil dig, at du er Danmarks nye "liberale" Statsminister og skal holde din første Nytårstale. Som Statsminister er dine mest bemærkelsesværdige træk en uhyggelig selvlærtevne til ikke at blinke og en utrolig evne til at lade dit problematiske forhold til din egen seksualitet gå ud over alle andre minoriteter i samfundet - inklusiv intellektuelle og eksperter." Vi fik mange både sjove og rørende bud og enkelte decideret uhyggelige. Især et gjorde indtryk og blev belønnet udenfor konkurrence. Talen brød med det realistiske oplæg og kammede over i uhyggelig, ulækker, paranoid parodi. Bidraget var skrevet af en trofast læser med et blandingsmisbrug på et endda meget dårligt trip. Så stor var vores overraskelse da statsministren et halvt år efter holdt den tale ord for andet og siden brugte den som det værdimæssige grundlag for de følgende 5 års politik.

Vi har derfor holdt os fra "realistiske" emner siden da.

Men nu er vi tilbage med dette års konkurrence og årets tema er...

Talen til din mors 60 års fødselsdag.
Din mor bliver 60 år og holder stor fest, du kommer hjem fra Bulgarien og skal holde tale. Hun er kontorchef i Kulturministeriet. Interesseret i film, blomster i krukker. sejler hver sommer. Er impulsivt gavmild og køber tøj til dig, så længe du husker at tage noget slidt på, hver gang du besøger hende. Hun har derudover en lidt lang næse og snorker endda meget højt. Hvis du laver en god dry Matini Cocktial vil du aldrig blive skrevet ud af testamentet.

Konkurrencebidrag modtages indtil lørdag 24/6 2006 eller 25/6 2006 inden 13.30 hvis det virkeligtikke kan være anderledes.

Festsange accepteres også som konkurrencebidrag (dog et krav at der rimes på navnet Warlotte Chilhelmsen).

KÆMPE PRÆMIER!!!

SAA SAA MAN LIGE MIG garanterer ikke for præmiernes kvalitet eller at præmier overhovedet vil blive uddelt

Til Danmark til fødselsdag

2006-06-19T21:55:00.000+02:00

Så fik jeg endeligt hentet billetten. Hentet ja, rent fysisk hentet en fysisk billet. Jaja totalt snedigt man kan bestille over nettet, meget mindre snedigt, at man så rent fysisk skal indfinde sig på Malevs kontor i byen og hente sin billet. Hvordan internetbilletten bestående af en mail og et bookingnummer har kunnet snige sig ubemærket forbi en lang række flyselskaber, det fatter jeg ikke. Hvad lærer de overhovedet på CBS? Første del i den uundgåelige redningsplan sådan et sted bør vist bestå i at fyre dem, der står får effektivisering, kundepleje og udvikling og i stede ansætte ham den snedige fra Sterling, SkyEurope, Ryanair, EasyJet, AirBerlin...

Nå men hentet blev den, men først efter jeg svedende som en blind mand på et fiskemarked havde slæbt mig prustende gennem 30 grader varme myldretidsramte Budapest til Malevs kontor, der helt utroligt opfindsomt var delvist indrette som et fly - flysæder, no-smoking, no-mobilphone skilte og det hele. Haha det var det hele værd, var det.

Nå men billetten er til på fredag kl ca 17.00, hvor jeg flyver til Kbh og mandag kl 20noget, hvor jeg flyver tibage til Budapest. Og anledningen er min mors 60års fødselsdag. Hun blev i virkeligheden 60 den 17.maj, men hun udskød festen til Adam havde taget afgang. Og det blev så på søndag. Det er så vidt jeg har forstået en slambert af et arrangement, og jeg har i hvert fald tænkt mig at tage danseskoene på.

Der er bare en hage. Jeg har en mistanke om, at min mor forventer, at jeg holder en tale. Første stille tegn i den retning kom faktisk kort efter min fars 60års fødselsdag tilbage i 2003. Jeg holdt ikke tale, og min mor sagde bagefter, at det skulle jeg altså til hendes 60 års fødselsdag. Og det er ikke den eneste antydning, jeg har opfanget. F.eks da jeg fortalte hende, at jeg havde fået pladsen på ambassaden i Budapest og derfor flyttede til Ungarn i et halvt år, var det første hun sagde "Hvad så med min fødselsdag? Du kommer og du holder tale." Og sådan har jeg tålmodigt som en anden mindre krumrygget og blomsterkyndig Miss Marple samlet udtydeligt spor på udtydeligt spor, og jeg er nu så småt ved at have nået den konklusion, at min mors fødselsdag er en stor ting for hende, og at hun vist har en forventning om, at jeg holder tale.

Og jeg vil også meget gerne holde den tale. Jeg aner bare ikke, hvad jeg skal sige, og hver gang jeg sidder og roder med det, ender jeg i sådan en metatale om talen eller taleholderen, og det er altså nogle åndsvage taler at holde. Jeg er over den sidste måned ikke kommet et ord, tema eller indledning tættere på en tale. Arbejdede på et tidspunkt med en plan b, den gode gamle "drik dig fuld og sig hvad der falder dig ind"talen - men så hellere metatalen. Overvejer nu plan b, der hedder gør som din onkel Anders, bare rejs dig op og udbrød som det eneste inden følelserne og gråden overmander dig et hjerteskærende "Mooor!"

Meeeeeeen så igen.

Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre. Tror jeg ringer til Adam inde fra arbejde i morgen og hører om ikke han har en plan, han er trods alt en mand i besiddelse af en lang vidergående kreativ uddannelse.

Gave, det orker jeg overhovedet ikke at tænke på lige nu.

Afsted til Wien

2006-06-16T14:39:00.000+02:00

Så skal jeg snart afsted efter denne den mest stenede af alle stenede dage på ambassaden og det er sgu ret stenet.

Wien er målet denne weekend, og jeg rejser med Henrik og med Stoyan som trofaste læsere vil huske fra fortællingen om Wagner, historien fra Bulgarien og de røde piller. Vi skal besøge Stoyans kusine Ani, som jeg vist tidligere har omtalt som det mest langt ude eksempel på globaliseringen, jeg endnu har mødt. Det er hende, der er bulagrer og arbejder for det finske handelskammer i Wien, hvorfra hun, sidst jeg talte med hende, solgte (dvs forsøgte at sælge) finskbyggede strudseslagtemaskiner til Østeuropa(ja det er åbenbart ikke sauna og mobiltelefoner det hele).

Jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det er gået og ved ikke, om jeg skal håbe på succes eller fiasko for projektet, for jeg kan virkeligt ikke finde ud af, hvordan det skal forstås som et udsagn om verden. Men jeg er ret sikker på at det skal forstås netop som et udsagn.

Men nu må jeg slutte.

Hav det bedst kære læser.

Billeder fra Ukraine

2006-06-16T12:11:00.000+02:00

Jeg har siddet helt stille og lyttet til min blog, og hvad har jeg hørt? Jo jeg har hørt de unge læsere skrige på billeder. Og lad de unge få, hvad de unge vil ha, har altid været mit motto. Så her kommer to billeder.

Og hvad har jeg så valgt? Jeg har såmænd valgt to billeder taget på herretoilettet i stueegtagen på det fornemme hotel Ukraine placeret med Stalinistisk diskretion hævet over Uafhængighedspladsen i Kiev

I et vist omfang taler billederne vel for sig selv, siges skal det dog, at det er præcis det samme sted, der er afbilledet på begge billeder. Og hvad kan man så sige om det?. Jo hvis jeg skal driste mig ud i en første tolkning af billederne, så vil jeg fremhæve nødvendigheden af at se billederne som indbyrdes afhængige, den ene giver ikke rigtig mening uden det andet. Om vi ligefrem taler om et dialektisk forhold, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Meget fordi jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde har forstået den fulde mening af dialektisk. Så det springer vi let hen over og går videre til den mere håndterlige tolkning af billedet. Hvad er det vi ser?

Vi kan umiddelbbart slå fast, at vi ser et toilet, ikke dit gennemsnitlige danske prestigehoteltoilet måske, men et toilet alt andet lige. Der er et hul i jorden. Der er en ualmindelig smal toiletdør. Der er to høje trin op (der er faktisk også flere trin op til det store toiletrum, det med håndvaskene i, hvad hedder det, derfra hvor billederne er taget? det indledende toiletrum? toiletlobbyen?). I den ualmindeligt smalle toiletdør, på det første høje trin er der meget handyt placeret en skraldespand. Der er desuden en toiletbørste og nogle blankpudsede jernrør. Vi ser med andre ord et handicaptoilet. Hvis jeg nogensinde har set et handicaptoilet, så er det da det. Bare kig på næste billede.

Det ER et handicaptoilet. Se bare på skiltet. DET ER ET HANDICAPTOILET SIGER JEG JO, DER ER JO ET SKILT! MED ET PIKTOGRAM!

En nærmere undersøgelse af toilettet koblet med kendskab til toiletterne ved siden af vil afsløre, at det, der udover skiltet, gør netop dette toilet til Handicaptoilettet, det er den skrå blankpudsede metalstang på væggen. Det er den vores kørestolsbruger lige i et snuptag får fat i, løfter sig ind gennem den smalle dør, op over de høje trin, forbi skraldespanden og i en glidene bevægselser bruger sin frie hånd til at tage bukserne ned, måske endda en avis frem, og så ellers bare nyde en stilfærdig stund med sportssektionen.

Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en fatal mangel på tillid til mine kørestolsbrugende medborgere, men der er et eller andet ved hele setup'et jeg ikke helt kan få til at passe.
Og hvorfor, udover et uafklaret forhold til min analfase, har jeg så valgt netop disse to ud mine i alt 245 billeder fra Ukraine, kunne du måske finde på at spørge. Et rimeligt spørgsmål. Svaret mine fine ven, får du i posten nedenfor. Og hvis du ikke umiddelbbart er fristet til at læse videre, så kan jeg sexe det hele lidt med at garantere at EU er involveret.

Og forklaringen er...

2006-06-16T11:51:00.000+02:00

at det toilet er en rigtig fin illustration af Ukraine og deres EU aspirationer.

For hvis du ser på Ukraine, så ser du et relativt dysfunktionelt land, med korruption på det man på de kanter kalder industrielt niveau. Et land, der har holdt et relativt frit valg i sin historie, det blev holdt tilbage i marts og de har endnu ikke været i stand til at danne regering. Du ser rent geografisk et land der grænser op til Rusland og Hviderusland (der forresten i officiel dansk sprogbrug hedder Belarus nu til dags) til Sortehavet og mod vest har grænser til Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen. Du ser med andre ord på et klassiske centraleuropæisk land, der har sin naturlige plads i EU.

"aaaaaaarh?" siger du måske, men det er bare, fordi du ikke kan se, at fuldstændig ligesom med toilettet, så har Ukraine også et skilt. Eller dvs. det er faktisk en sten. Og den sten står i en lillebitte by, der hedder Dilove, som ligger lidt udenfor den lidt større by Rakhiv i det vestlige Ukraine. Og på den sten står der:

"Locus Perennis Dilicentissime cum libella librationis quae est in Austria et Hungaria confectacum mensura gradum meridionalium et paralleloumierum Europeum. MD CCC LXXXVII."

Nu kan jeg jo ikke læse latin, men Ukrainere, der kan eller i hvert fald kender nogen, der kan, det vil typisk sige ukrainske politikere, har fortalt mig, at der på stenen står, at dette er centrum af Europa. Sagen er den, at tilbage i 1887 beregnede et hold Østrig-Ungarske geografer, at lige netop her på 48°45' N 18°55' E var Europas geografiske centrum. Og det faldt jo så sjovt nok sammen med, at Dilov dengang lå i det Østrig-Ungarske rige, der jo så var i centrum af Europa.

Og den sten er ukrainske politikere helt pjattede med. "SE SELV!" siger de til alle, der vil høre "Ukraine ER centrum af Europa. Se på stenen! Stenen! siger jeg jo” Tricket er jo, at det første krav, man skal opfylde for at komme med i EU, er, at man skal være et ”europæisk” land.

Og så står ukrainerne der med deres sten, helt glade, og tror at alt er i orden, at de har overstået den største hindring for adgang til det forjættede land EU, hvor gaderne er belagt med strukturfondsmidler og floderne flyder med landbrugsstøtte, hvor alle er søde ved hinanden og russerne ikke driller.

Problemet er jo så bare, at Ukraine er nogenlunde lige så tæt på at være klar til EU som toilettet er på at være et handicaptoilet. For nu at skære det lidt skarpt, så er Ukraine set med statskundskab/EU brillerne, det vi i diplomatiet kalder, et fuldstændig fucked lorteland.
Kontrolleret af kæmpe røvhuller, der bruger al deres tid på at rage til sig og slå modstanderne i hjel.

Og selv de politikere ,der engang imellem holder pause fra udplyndring af landet og rent faktisk fører politik er ikke til megen hjælp. De forstår ikke, at kravet om at være europæisk land er det absolutte minimumskrav, at der er 10.000 sider(faktisk, det er ikke en overdrivelse) regler, forordninger og krav, der skal opfyldes. Det med at være europæisk fylder jo så kun en linie. Forordning om den præcise indretning af handicaptoiletter har jo så til gengæld et helt kapitel.

De tror ligesom folk på Balkan, at de kan rent sprogligt konstruere sig selv som et EU land, de tror de kan slippe for rent faktisk at gøre landet kvalificeret. Og det er simpelthen så pisse ærgeligt.

For pointen er jo, hvilket de ikke fatter, at det fede ikke er at komme med i EU, det fede er at være kvalificeret til at komme med i EU. Det er ikke målet, det handler om, det er vejen, der er det afgørende. EU er nemlig omvendtverden, vejen er målet og målet er midlet til at gå vejen. Hvis du forstår.

Ja ok, hele toiletmetaforen var måske lidt søgt, men jeg havde jo lidt brug for en begrundelse for at vise billederne og den med analfasen syntes jeg ikke var helt tilstrækkelig.

hæ hæ super snedigt

2006-06-16T11:49:00.000+02:00

Jeg har jo snakket en del om der her med, at jeg skulle prøve at skrive kortere. Både fordi, at man skal vel lære det en dag, men også fordi det er det de unge vil ha. De unge kan jo ikke koncentrere sig om noget, der varer længere en 1 minut(derfor får så meget teenagesex lige netop så kiksede afslutninger). Nå men probemet er, at jeg er enormt dårlig til at fatte mig i korthed. Men nu tror jeg, at jeg har fundet en løsning. I stedet for at ændre på mig selv, så har jeg udtænkt en måde, hvorved jeg muligvis kan snyde læseren (hvilket jo så vil sige... øhm... dig). Det er faktisk ganske simpelt. Det jeg gør er, at jeg skriver som jeg plejer, og måske endda længere, og så bryder jeg teksten op i mindre dele og poster dem som forskellige posts. På den måde skaber jeg en illusion af mange små lettilgengængelig post. Tricket er så, at når du læser den første, så bliver du også nødt til at læse den næste, for det er først her pointen kommer. Det er ren Dan Brown det her.

Kronologi og læseretning

2006-06-16T11:32:00.000+02:00

Problemet er så bare, at finde ud af, hvad den typiske læsers læseretning er. Er det nedefra, dvs i "kronologisk orden" eller er det oppefra? Og nu satser jeg sgu og siger oppefra. Jeg ved det ikke, men måske. Så hvis du læser nedefra, så er det forklaringen på, at den her post lader til at begynde lidt abrupt. Det er posten ovenover, der er først. Jeg har nemlig fucket med kronologien. Det er ren Memento, det her.

Så hvis du læser nedefra. Så hold op. I hvert fald i dag. Læs først posten "Billeder fra Ukraine" og derefter posten "Og forklaringen er..."

Bøsse eller sindssyg

2006-06-14T11:47:00.000+02:00

Jeg bliver liiiige nødt til at citere Ambassaderådens kommentar efter jeg fortalte hende, at min bror var blevet arkitekt. Jeg kan desværre ikke få de himmelvendte øjne eller den der helt særlige intonation af "Tillykke" ordenligt med. Jeg kan tilgengæld ordret citere hende for "Der er jo det med arkitekter, enten er de bøsser eller også er de sindssyge." Lidt af en dom over ikke så meget professionen som sådan, men mere de kvindelige udøvere af den, ville jeg mene. Ambassaderåden kunne desuden fortælle, at hun selv i sine unge dage havde været kæreste med en arbejdsløs arkitekt, der kun interesserede sig for galopheste og golf. Jeg formoder, at det ikke er minderne om netop dette forhold, der holder Ambassaderåden varm på de kolde ungarske vinteraftener.

Tillykke Brormand

2006-06-14T10:25:00.000+02:00

Nu er jeg sgu bror til en vaskeægte arkitekt. Adam forsvarede sit projekt i går og blev godkendt til hvad der, ifølge vores fælles far(så vidt vi ved i hvert fald), var et bragende bifald fra det ganske betragtelige publikum, der havde fulgt den 2 timer lange sceance. Stadig ifølge vores fælles far(det siger vores mor i hvert fald, at han er) var eksaminatorerne (eller hvad de nu hedder på arkitektskolen) ganske tydeligt dybt fascineret af projektet. Det kan beses ude på arkitektskolen i hvert fald hele juni, ellers kan man lure lidt på det her og her . Det ser sgu ret fedt ud, hvis man spørger mig. Jeg er heller ikke sikker på, at hverken Henning Larsen eller den gode Hr. Møller ville genkende det som arkitektur. Så thumbs up for det brormand, jeg glæder mig virkeligt til at se det i levende live.

Og så også lige tillykke til Kasper, der blev arkitekt i mandags, bl.a. med kommentaren at hans projekt var "usympatisk og fascistisk", det var vist ikke en kommentar, der kunne dannes konsensus om derude, og som så Adam ganske rigtigt siger "Man kan sige meget om Kasper, men han er altså ikke fascistisk." Og kan det passe, at Adam også sagde at Mikkel blev arkitekt... joeh det gjorde han da sikkert ellers bliver han det nok snart. Så også tilykke til ham sgu.

Må I alle tre leve et lykkeligt liv udenfor de eksplicit opdragende institutioner.

Kan du så komme til Sarajevo!

2006-06-12T14:06:00.000+02:00

Tog toget kl 20.32 i går fra Sarajevo og nåede Budapest - Deli Palyaudvar (ja det hedder det sgu, og det betyder vist Syd Banegård - Palyaudvar betyder i hvert fald banegård) kl 09.10 i dag. Der er heldigvis ikke det store at lave på ambassaden, hvilket er godt da cirka 85% af min samlede energi bliver brugt på at fokusere. 12 1/2 time er alligevel lang tid i tog, især når der er så mange flinke paskontrollører, toldere og billetkontrollører, der insisterer på at komme ind og sige hej. Turen føles heller ikke kortere af, at man kom til at drikke lidt vel meget af den fortræffelige bosniske brændevin aftenen inden (det viser sig, at de laver meget mere end den med blommer og at det nærmest altsammen smager godt). Nå men de hævner sig jo i toget sådan nogle glas med brændevin, og især da også når det viser sig, at der var mindst en anden der havde der dårligere end mig og lige ville dele lidt med alle os andre, der kunne finde på at benytte det i forvejen ikke særlig charmerende men tilgengæld meget klassiske kommunisttogtoilet(er det i virkeligheden tre ord?).

Nå men i virkeligheden var planen jo at jeg ikke skulle tale mer om klamme toiletter. I virkeligheden ville jeg bare sige, at du skal tage til Sarajevo, og at det faktisk kun kan gå for langsomt. Det er en fantastisk by, den er smuk, folk i den er smukke, og de er ikke bare smukke, de er også flinke og venlige, de laver fremragende mad, fremragende øl, fremragende brændevin, fremragende alt faktisk. Desuden er der hele den her stemning af Balkan over den, det er lidt svært at forklare hvad det præcis er, men det er der og det er godt. Og den er fyldt med liv på sådan en behagelig summende måde. Så afsted! Kan du så komme afsted! NU!

Og tag ud i landet også nu du er der, og kig på det. Om muligt smukkere end Sarajevo, der som sagt er smuk, og det er autentisk, simpelthen utrolig autentisk.

Og inden jeg slutter, skal jeg måske liiiiiige samle op på noget fra min forrige forrige post. Altså det er angående den sjove historie om dengang jeg blev røvet af to ludere. Jeg kan nemlig forstå, at folk har fået det indtryk at håndjern og en radiator var involveret. Det var ikke helt tilfældet og jeg er ked af, at jeg måske er kommet til at give det indtryk. Nu vi er ved uklarhederne så må jeg vist hellere med det samme sige, at hvis nogle har fået det indtryk, at det foregik på at hotelværelse, så var det også forkert. Det foregik på et strøg i centrum af byen og alle var påklædte. Det var dog en sen nattetime.

Endeligt må jeg vist hellere sige, at det faktisk ikke er helt sikkert, at der var tale om prostituerede, men jeg er tilgengæld næsten sikker på, at de var to. Teorien er, at de blot brugte det noget pludselige tilbud om sex og det ualmindelgt faste og ret overraskende greb og mine ellers så private dele til at bortlede min normalt så knivskarpe opmærksomhed fra det faktum, at jeg blev bestjålet.

Flere eventyr, færre posts

2006-06-08T13:34:00.000+02:00

Kære Trofaste Læser

Så er der 3 timer til at deres udsendte tager Henrik under armen og drager på nye eventyr. 12 timer med nattog gennem det mørke Balkan. Planen er at ramme Sarajevo kl 5.30 fredag morgen. Det kan kun blive godt, der er alligevel noget særligt ved togture, især nattogture i et område som Balkan. Jeg har en klar forventning om ubarberede mænd med store messingblæsere, Raki og stærke smøger. Jeg skal rigtige vælte mig i ægte lokal folklore skal jeg, snakke, stille spørgsmål og finde ud af hvem der egenligt er inde i folk fra Balkan. Ok hvem der er inden i velhavende folk fra Balkan, i internationale organisationer og turister fra Vesten. Må indrømme, at Henrik og jeg skar lidt ned på eventyrsfaktoren og købte billet til 1. klasse (autencitet er også totalt 90'er agtigt). Så det er meget muligt, at messingblæserne skal findes et andet sted, f.eks på 2. klasse eller i spisevognen. Så kan Henrik, mig selv og de tvivlsomme typer, der normalt kører bil med tonede ruder, nyde vores brede sæder i fred.

Min afrejse til Sarajevo betyder jo desværre også, at det vil ligge lidt stille med opdateringer til tidligst mandag, men en middag med ambassadøren og medfølgende avanceret networking vil muligvis efterlade mig så udmattet, at der ikke vil komme tekst før onsdag.

Og der var ellers så meget, som jeg gerne ville fortælle. Om ukrainske toiletter og EU, om ham badetøjsmodellen der er på besøg med sin kone, om en svensk pige, der i kliniske forsøg stresser hunde ved at få ungarer til at stirre på dem, om dengang på et morgenværtshus hvor mit noget mangelfulde tyske var ved at fremprovekere nævekamp mellem en ungarsk oscar- og guldpalme vinder og en konsulent fra Livepool og om en bulgarer jeg kender der sidder i Østrig og sælger finske strudseslagtemaskiner til Østeuropa, så afgjort det mest langt ude eksempel på globaliseringen jeg endnu har mødt, og om min store plan om at lære at fatte mig i korthed.

Men det må altsammen vente til i næste uge en gang.

Hav det bedst så længe
Frederik

790 ord helt uden SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING

2006-06-06T21:03:00.000+02:00

Det er ikke nemt med sådan blog her. Pludselig er man jo væk fra din indbakkes beskyttede rum og endt ude i den store virtuelle verden, hvor man skal konkurrere om de kræsne medivante unges opmærksomhed. Og ja, det er DIG jeg snakker om og til min ven. Jeg fik jo lavet en grundig markedsanalyse, inden jeg gik i gang med den her blog, og den viste, at det segment min blog henvender sig til hovedsageligt består af omstillingsparate, evigt flakkende, unge, affluente medie- og tilbudsforbrugende mennesker med et uddannelsesniveau og en økologisk profil et godt stykke over landsgennemsnittet, dvs folk jeg kender, dvs DIG.

Og DU, din opmærksomhed, den er ikke nem at holde på, og trods dit høje uddannelsesniveau, din intelligens, din evne til hurtigt at overskue nye komplekse problemstillinger og din evne til at tænke abstrakt, så er det, som du og din opmærksomhed vil have SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Du kan protesterer og henvise nok så meget til din interesse for russisk litteratur, men alle undersøgelserne viser, at du vælger noget andet lige så snart, du ikke skal imponere hverken bibliotekaren eller boghandleren. Og det er lidt et problem for mig, må jeg sig. For hvis jeg nu skal være hudløst ærlig, bare for enkelt linie, så må jeg jo indrømme, at SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! ikke det, der er mest af i livet som praktikant på den danske ambassade i Budapest.

Altså arbejdet fylder jo en del ikke. Og der er faktisk overraskende lidt SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! i at gå til en briefing om Ungarns holdninger til dagordenen for næste EU rådsmøde. Næh der tager man såmænd bare noter, og så går man tilbage ambassaden og skriver indberetning/udkast til indberetning til ministeriet, og så går man måske til et andet møde og tager nogle andre noter og skriver en anden indberetning eller man skriver om den ungarske energisektor, eller handelspraktikanter udsætter en for kompetenceudvikling, så man kan opdatere ambassadens hjemmeside. Derudover går størstedelen af arbejdsdagen faktisk nærmest med at snakke med Ambassadøren, Ambassaderåden eller Statskonsulenten. Ikke fordi, man ikke har andet at lave, men fordi man nu engang er praktikanten og ikke kan lide at afbryde, især nå når de så gerne vil snakke. Og det vil de utroligt gerne, jeg tænker nogen gange, at de slet ikke taler, når de har fri.

Og når jeg så har fri og kommer hjem, der ved en 6-tiden, så er det heller ikke SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! der fylder mest. Ja hvorfor tror du egenligt, at jeg har lavet en blog. Nej vel, det er ikke fordi mit liv er fyldt med SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING!

Hvad laver du så? spørger du. Jo jeg får bl.a. set en del film. Så Lost in Translation igen for noget tid siden. En helt anden oplevelse, at se den hernede, kunne slet ikke lade være med at læse min egen situation ind i den. Ja hvis man lige ser bort fra al den karaoke, alle de tjekkede japanere, og at jeg ikke er helt så stilfærdigt sexet som Scarlett Johanson eller at mine bryster ikke er lige så rare og runde som hendes, så er min og Scarletts situation meget den samme. Jeg kan heller ikke kommunikere med ungarerne, jeg er også fremmedgjort distanceret fra deres skikke(og toiletter) og jeg går også tit bare og hører musik i min lejlighed iført en behagelig sweater og lyserøde trusser, mens jeg ser ufokuseret længselsfuldt ud af vinduet. Henrik er så min nordjydske Bill Murray, og vores kærlighed er umulig.

Det er, med andre ord, ret hverdagsagtigt livet hernede. En ret almindelig hverdag med en 37 timers arbejdsuge og en vennekreds, der stort set består af en flink nordjyde, der hedder Henrik. Jeg er stadig lidt usikker på om to er nok til en kreds, men geometri har heller aldrig været min stærke side.

Og nu kom jeg til at skrive paradoksalt langt om, hvor lidt der er at fortælle om livet i Budapest. Så langt, at det desværre nu vil blive alt for langt, at fortælle en ellers skæg historie jeg kom i tanke, om mens jeg skrev alle de ord om intet. Den ER ellers sjov, store dele af den er endda sand og bedst af alt, så er den smækfyldt med, ja du gættede det, SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Det er med andre ord, historien om dengang, jeg en sen nattetime blev bestjålet af to lokale prostituerede. Men som sagt, det ville blive ALT for langt at fortælle den her, men jeg kan da godt lige nævne, at historien udover de to ludere involverede undertegnede, et lurvet hotelværelse i den østlige udkant af Budapest, en radiator og et par ualmindeligt solide tyskproducerede håndjern...

Wagner, en sand historie fra Bulgarien og røde piller

2006-06-04T15:06:00.000+02:00

"Hvordan gik det så med Wagner i går?" spørger du måske interesseret "Var han god ved dig?" Og tak for interessen og nej, det gik ikke særligt godt med Wagner, og nej han var ikke god ved mig. Ikke fordi han var grov heller eller behandlede mig dårligt eller noget. Problemet er vel, at han ikke rigtig gjorde noget ved mig overhovedet.

Det var ganske enkelt kedeligt. Helt utroligt kedeligt faktisk. Ikke den mindste snert af storladent fascistoidt drama, hvilket jeg ellers havde sat næsen op efter. Heller ikke en eneste fed dame iført hjelm og fletninger. Der var en del fede mænd tilgengæld, men det er bare ikke helt det samme er det, og de var desuden heller ikke iført hverken hjelm eller fletninger. Jeg er muligvis lidt hurtigt ude, men jeg tror bare ikke, at opera bliver min ting. Man kommer i hvert fald ikke lige umiddelbart til at finde mig udstyret med picnic-kurv, kølig pinot blanc, klapstol og kikkert til Operafest i fælledparken, hvor gratis det så end er. Jeg vidste det jo godt lidt på forhånd. Jeg mener, jeg kan jo heller ikke lide musicals. Chicago og Moulin Rouge var såmænd fine film, hvis bare ikke lige det havde været for al den umotiverede syngen og dansen. Og når det så er store fede mænd, der syngesnakker på uforståeligt tysk, så er det jeg pakker mine finkulturelle ambitioner sammen og står af. Og det gjorde jeg så. Pausen mellem første og andet akt kom befriende efter 1 1/2 times kedsommelig musik, krydret med kedsommelig sang og lidt mere kedsommelig skuespil og scenografi. På den måde kan man sige, at der i det mindste var en rød tråd, et tema, ja et samlet koncept for forestillingen.

Nå men jeg stak som sagt af og mødtes i stedet med mine bulgarske vennner Stoyan (øverst) og Vlado (nederst) på det helt fremragende drikkeølsted Szimpla Kert. Stoyan kunne så fortælle, at han også var flygtet skrigende i pausen efter 1.akt, sidst han var i operaen, og Vlado kunne fortælle om den gang, hans bedstemor tog ham med i Operaen og mærkede ham for livet. Vlado boede i Sofia dengang, og var en glad dreng på 6 år, og som mange andre endnu ikke kønsmodne drenge, var han helt utrolig glad for fodbold. Det lidt usædvanlige ved Vlado var, at han som lille bulgarsk dreng havde kastet hele sin kærlighed på det hollandske landshold og særligt på Marco Van Basten. Og dette er interessant (ja faktisk afgørende) for historien, fordi den aften Vlados bulgarske bedstemor tog Vlado med i operaen, var ikke en hvilken som helst aften. Det var den 25. juni 1988 og netop denne aften vandt Holland Europamesterskabet i fodbold ved at besejre Vesttyskland 2-0. Det andet mål blev scoret af Marco van Basten 54 minutter inde i kampen, dvs. sådan nogenlunde midt i 2. akt. Vlado har aldrig helt tilgivet sin bedstemor eller set en anden opera for den sags skyld.

Forresten så havde jeg aftalt med Henrik, at han skulle ringe, når Die Meistersinger von Nürenberg havde sunget færdigt. Det gjorde han så 22:28:25 (efter 5 1/2 times opera), og han kunne fortælle, at sidste sene i 3. akt havde været alletiders. Den første scene i 3. akt var ifølge Henrik tilgengæld halvanden time som en skarp producent godt kunne skåret ud uden reelt at have ændret andet end længden. Der var, stadig ifølge Henrik, desuden også enkelte gode øjeblikke i 2. akt.

Nå men Henrik tog udmattet hjem med Lone(kæresten med broderen med konen), og jeg tog videre til først Szoda og siden Sark med bulgarerne og israeleren.

Og nu er det så blevet søndag, og jeg sidder i min lejlighed og er helt glad for de store neonrøde piller med 600mg ibupofenum i, som en venlig ikke engelsktalende dame på apoteket solgte mig, da jeg prøvede at købe nogle helt almindelige hovedpinepiller. Jeg overgjorde det måske lidt da jeg mimede hovedpine til apotekerdamen, de virker i hvert fald fremragende. Jeg har senere fundet ud af, at man under ingen omstændigheder må tage mere end 3 om dagen, at de desuden skulle være gode mod meget stærke menstruationssmerter og at man skal være udstyret med recept for at komme i nærheden af sådan nogle fyre i Danmark. Hvis du skulle finde dig selv i Budapest med hovedpine, kan jeg jo så nu oplyse, at Panodil (måske ikke så overraskende i virkeligheden) også hedder Panodil på ungarsk. Men på den anden side, hvad skal man med Panodil, når man kan leve et afslappet liv helt uden smerter med ALGOFLEX-FORTE.

Den store tysker tager min mødom i aften

2006-06-03T15:13:00.000+02:00

Egenligt burde jeg jo gøre alt muligt ved bloggen, men nej jeg har ikke tid. Jeg skal nemlig noget ganske grænseoverskridende her til aften.

Sagen er den, at min medpraktikant Henrik har besøg hjemmefra. Hans kæreste, hendes bror og hans kone er her. Og tit når der er besøg fra DK, så tager fanden ved Henrik, og så skal vi lave noget kulturelt, så er det pludseligt ikke godt nok bare at tage danseskoene på, drikke nogle øl og lave almindelige ballade. Næhnej så skal vi være kulturelle, og i aften er ingen undtagelse. Der er bestilt fem billetter (Henrik, hans kæreste, hendes bror, hans kone og så mig) til Operaen. Og nu fortæller jeg lige noget i al fortrolighed. Jeg har aldrig været hverken i eller til opera. Og som om opera i sig selv ikke var en stor nok mundfuld, så er det guddødeme også Wagner, vi skal ind til. Die Meistersinger Von Nürenberg... jeg er lidt nervøs, hvordan mon det føles, gør det ondt, gør det godt, kommer mit liv til at ændre sig, mit perspektiv. Jeg aner ikke hvad jeg har sagt ja til, men jeg har en klar forventning om fede damer iført fletninger og hjelm.

men jeg tænker, det skal jo prøves. Desuden er det rørende billigt hernede. De billigste billetter koster ca. 11 kr, men vi har flottet os i aften og købt dem til 30. Og man kan jo altid gå i pausen.

Nå men nu må jeg slutte. Det begynder allerede klokken 17 (frygter lidt, at det begynder tidligt, fordi det varer helt utroligt længe, mit indtryk er, at ham Wagner ikke var god til at fatte sig i korthed(så det har vi i hvert fald til fælles, Wagner og mig))

Dag 1

2006-06-03T14:56:00.000+02:00

Ja nu er det så dag 1 for min spritnye blog. Jeg er stadig lidt usikker på, hvad der skal være i den. Indtil videre har jeg bare smidt en masse links ud. Gode spændende links, hvis man da ellers er til den slags. Der er en håndfuld links til sider, der beskæftiger sig meget bredt med internationale forhold, så er der en håndfuld links, der er mere specifikt Balkanorienteret (Balkan er lidt en kæphest jeg har), der er nogle links til noget venstreorientert progressiv amerikansk presse, og endelig er der et link til min kære bror Adams blog. Den er meget flottere end min, men han har jo også en æstetisk uddannelse.

Nå tilbage til min blog.

Planen er vist, at jeg skriver lidt om hvad jeg ellers går og laver her i Budapest hvor jeg er. Det er noget med at jeg har været her siden slutningen af januar. Meningen er jo tit at man så sender fællesmail hjem til vennerne, og det er så kun lykkedes miig at sende en enkelt afsted, den var så også meget lang men alligevel.

Nu kan jeg så skrive på bloggen i stedet. Selvom konsekvensen sikkert bliver, at jeg nu i stedet for ikke at skrive fællesmail, ikke opdaterer min blog. Er det ikke sådan, det går med blogs?

Desuden havde jeg også tænkt på, at jeg ville skrive lidt om/henvise til folk, der skriver om Balkan. Så der sådan kom lidt politisk ind i det, tænkte jeg. Jeg kan sikkert heller ikke holde mig fra at skrive noget grimt om vores kære borgerlige regering derhjemme.

Jeg tror, at jeg vil slutte denne post her, og så med det samme poste en ny, hvor jeg fortæller, hvad jeg skal i aften. Det vil verden nemlig sikkert skiiiiiiide gerne vide. Det ER spændende faktisk, for mig i hvert fald. Jeg tænker, at jeg har det lidt som en jomfru, der ved, at i aften skal hun kneppes af en stor ondsindet tysker. Spændende ikke?

hæhæ

2006-06-02T23:10:00.000+02:00

hæhæ utroligt hvad man kan komme til, når man har røget en lillebitte smule et sted i Budapest. Så har man sgu lavet en blog, og har meget mere lyst til at se Once Upon a Time in America end til at blogge og gøre ved...

men det skal nok komme bare ikke lige nu, i løbet afpinsen

næste uge senest

der kommer noget om hverdagen...

og noget om Balkan...

og noget andet

og mere

...

men mest er det jo bare for at være med, når nu man var blevet for gammel til MySpace

så må man bare indse, at man aldrig får fat i hverken en pladekontrakt eller en gammel pædofil, der har taget it-kursus på aftenskole

PAS PÅ! VANVITIGT LANG FÆLLESMAIL

2006-03-16T21:02:00.000+01:00

Halløjsa eller eszgýchnógyögÿordegezsegerdrchzts som vi siger på ungarsk.

Fremme i skoene og proaktiv som altid tænkte jeg, at en mail i anledning af min første måned (og en lille uge) i Budapest ville være på sin plads. Og hvis du mener, at du har fået den her mail ved en fejl, hvis lige netop mine oplevelser og udgydelser rager dig eller hvis du bare som sådan finder det irriterende med lange fællesmail (især fordi du ved at korthed aldrig har været noget jeg kunne fatte mig),
ja så skal du endeligt bare sige til, så sender jeg aldrig en til dig igen.

Du må forresten undskylde mig hvis jeg virker lidt nervøs, men det er min første rigtige fællesmail det her, jeg har i hvert fald aldrig prøvet det med så mange mennesker før. Så hvis jeg gør noget galt, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre, så må du endelig sige til.

Og øhhh ja jeg er jo altså i en Budapest, som ikke er i Bulgarien, men i Ungarn en fejl flere har lavet, og det er ok, det er jo østeuropa alt sammen, og desuden indgår flere af de samme bogstaver i begge landes navne.

Men Ungarn og Budapest som sagt, er hvor jeg er, og øøøøøh hvad kan der så siges om det? Ja en hel del faktisk, hvilket vil blive klart for dig, kære læser, efterhånden som den her mail bliver ved med ikke at slutte. Ja for det første kan det siges, at der er ret mange ungarer her i byen (ja i landet i det hele taget), og de taler jo ungarsk, som er et sindsygt sprog, rasende mange kasus (som jeg ikke ved hvad er,
men sprogfolk siger det på en måde, så det lyder til at være kompliceret og afgørende). De taler desværre ikke rigtigt andet end ungarsk, de ungarer. De er faktisk helt officielt den befolkning i hele EU, der er aller aller dårligst til fremmedsprog (vi taler dårligere end italienere, franskmænd og englændere her ok, det er ret dårligt). Og de synes at gøre noget ekstra ud af at ansætte dem med færrest sprogkundskaber i servicesektoren, gerne noget officielt og vigtigt, hvor de sidder bag en skranke med en lang kø. Dem bag skranken har en lidt irriterende tendens til at vende ryggen til en og forsøge at se travle ud, når først de finder ud af, at man ikke kan ungarsk. Det kan gøre det ret kompliceret at købe et månedskort, eller
når man prøver at gøre alarmcentralen opmærksom på, at man sidder fast i en elevator. Min medpraktikant Henrik tilbragte en del tid mellem 2. og 3. sal i sin egen opgang på den konto. Hver gang han trykkede på alarmknappen og kom i kontakt med centralen afbrød de forbindelsen, når han begyndte at tale engelsk. Men nok om sproget, de er jo søde og rare og nogen skal jo tale det.

Og de er skam flinke og rare, de der ungarer, og græder ikke nær så meget som jeg ellers var forberedt på. Ifølge deres nationalsang er det gennemgående humør vist patriotisk sorg. En eller anden ungarer skrev en eller anden sang, som vist er meget kendt, og som er så rørende, smuk og trist, at ungarer kaster sig i Donau eller ud fra vinduer i hobetal, når den bliver spillet (den skulle være god nok, lidt ligesom med alle dem, der begår romantisk selvmord når de har set Romeo og Julie). Den søde Sarah plejer vist altid at se grædende ungarer på gaden, når hun er i Budapest. Det kan jeg ikke sige at have gjort. De virker sgu meget almindelige og ikke synderligt meget mere deprimerede end så mange andre. Men igen, hvis I er på jagt efter lidenskabelige sigøjnertyper med en messingblæser stikkende ud af hver kropsåbning, så er Ungarn ikke stedet. Så vidt jeg har forstået så spiller de ungarske sigøjnere (dvs dem der ikke har fået knust fingrene af politiet) gerne på fløjte og harpe!!!

Ellers fremstår de desuden som et farligt intellektuelt folk. Læser store tykke bøger i myldretidstraffiken, og ikke bare Dan Brown (har set en enkelt), men også James Joyce Ulysses (en enkelt). Jeg er nu begyndt at slæbe Hemmingway med mig i sporvognen for lissom at være med. Desuden har hver metrostation med respekt for sig selv en eller to boghandlere, stationen ved ambassaden, Deli Palyaudvar, har endda til overflod et antikvariat. De går ret meget op i det her med at være intellektuelle og kloge, og kan på en naturlig måde få det flette ind i enhver samtale, at Ungarn faktisk er det land i verden med flest Nobilprismodtagere pr. indbygger. Det bliver i den sammenhæng anset for uhøfligt at påpege, at langt de fleste blev hentet af jøder, der for lang tid siden havde forladt landet pga den latente antisemitisme..

Og her fjoller jeg så rundt i jakkesæt og deler visitkort ud til højre og venstre og prøver at se officiel ud til officielle møder, tager den forkerte natbus, den forkerte metro køber de forkerte varer... alt det der jazz. Jeg mener det er sgu svært at købe ind, det hele står jo på ungarsk, så hvad der er mælk, og hvad der fløde er ikke sådan lige til at finde ud af, forskellen på mayonaise og hvidløgscreme er heller
ikke nem...

Og hvad mere..... joeh mit arbejde. Jeg arbejder jo på ambassaden hernede. Og manner vi har haft meget sjov med Muhammed, men blev desværre nødt til at aflyse vores teambuilding Croiquis kursus. Jeg lavede en enkelt snemand foran ambassaden, og der gik ikke 20 minutter før 16 rasende muslimer prøvede at sætte ild til den.

Ellers går tiden meget med at lede efter døde fugle, og så røre ved dem, hvis man finder nogle. Jeps vi har fugleinfluenza, så hernede holder man sig på afstand af svaner, der hoster/nyser, går med tørklæde, drikke romtoddy, den slags. Hvis du giver en svane hånden, fordi du ikke havde lagt mærke til tørklædet eller den svage lugt af
rom, så er det vigtigt at vaske hænder bagefter ellers er der vist ikke noget at være nervøs for.

Byen forresten, den er fantastisk og kan varmt anbefales. Pompøse habsburgske bygninger, en håndfuld overgearet ungarsk art noveau i skønt samspil med klassisk østblokforfald og godt brudt af rasende grimt østblok prestigebyggeri (hi hi det så grinar at det var hvad de kunne når de skulle blære sig... haha det så grimt). Det grimme østblok har dog fået hård konkurrence fra grim fritmarkeds 90'er arkitektur. Tænk Kalvebodbrygge, bare lavet af østeuropæere uden en krone på lommen. Hvis du gik og troede Marriot Kbh var grim, så er det fordi du ikke har set Marriot Budapest, som i hele sit meget massive væsen er en fornærmende bygning, der desværre matcher det marginalt mindre grimme Hotel Intercontinentel ved siden af. Og der ligge de så,
skiiiiiide grimme ned til Donau. Og den er tilgengæld fed. Stor, fed og doven er den. Sådan en ordentlig basse af en flod skulle alle byer have, ja ok måske ville den være lidt vel dominerende i f.eks Kolding, men alle store byer burde have sådan en. Og så skulle de huske at bygge fede broer hen over den. Både fordi det er praktisk, men også fordi det ser rasende godt ud.

Jeg bor forresten lige ved siden af Donau, ikke sådan decidret med flodudsigt, men hvis man hænger sig ud fra min altan (fik jeg nævnt jeg havde en altan) så er udsigten til Donua fremragende (ok måske ikke fremragende, men man kan se den). Hvis ikke man hænger sig ud, så er naboens tag også helt pænt at kigge på.

Lejligheden ligger sådan smask lige midt i byen, placeret så snedigt at når jeg går hjem fra mine foretrukne gå i byen steder, så passerer jeg byens eneste døgnåbne kebabsted, fremragende kebab siger jeg. Og det er forresten fedt hernede, det med at gå i byen, folk er jo som sagt søde og rare og alle kan tale udenlandsk når de er fulde, og så koster det 2 kr for et spil bordfodbold og 10-15 kr for en stor
fadøl.

Og lige tilbage til lejligheden igen. Det er en 2 1/2 værelses lejlighed med altan (har jeg nævnt altanen?). Fin fin lejlighed, masser af plads, en ekstra madras og en kæmpe sovesofa. Så hvis det skulle friste med en smuttur til Budapest, så er min kasse din kasse.

Der er dog et minus ved lejligheden, som faktisk er et gennemgående meget nedtur træk ved hele byen, lidt mere irriterende end deres manglende sprogkundskaber. Og det er toiletterne. En eller anden entrepenant tysker så tilbage i 90'erne et potentiale og fik overbevist ungarerne om det fede i at kunne unddersøge sin egen afføring. Så nu har alle badeværelser, de der sindsyge toiletter med en lille afsats, hvor det lissom kan ligge og modne, og påvirke omgivelserne inden man får skullet ud, og det er lidt ligesom med et trafikuheld, det kan være svært at lade være med at kigge. Og jeg ved
ikke... altså det er da lidt sygt er det ikke? Der er måske noget om det med lugten af egne prutter som kan have sin egen let bizarre charme, men lugten af min egen afføring den kan jeg leve uden.

Og nu er den her mailen vist ved at være lidt vel lang hva? Men jeg mener at have læst et sted, at man aldrig skal slutte med at snakke afføring, så jeg fortæller lige noget hurtigt om kollektiv trafik.

Det er de nemlig meget gode til hernede og så har de sporvogne og alle elsker jo sporvogne. Og jeg må sige, at jojo de er da fine, men i høj grad minder de mig om busser på skinner... så øh jeg forstår ikke helt den der mytiske ting, der omgiver sporvogne. Men de fungerer da fint det slet ikke det, men come on det er ikke guds gave til den kollektive trafik. Metroen derimod, den ikke bare fungerer aldeles
glimrende, næh nej, det er ikke gjort med det, dens russisk producerede vogne spiller også noget der unægteligt lyder som de første to toner af Internationale som signal til at dørene lukker. Man får helt lyst til at stå sammen med arbejdere i hele verden, måske storme nogle maskiner eller indføre proletariatets diktatur ved næste
stop.

Og det var så det, nu kan mailen slutte, og ikke et ord om afføring til sidst.

Hav det nu rigtig godt min ven, hvor du end er henne. Jeg glæder mig til at se dig, om det så bliver i Budapest, København eller et tredie sted.

Alt det bedste
Frederik